Sandy_Esko

Hun har øjenvipper så store som sommerfuglevinger. Bryster på størrelse med vandmeloner. Slangekrøller så lange som Medusas… Mød sidste års vinder af Paradise Hotel, Sandy Esko. Vestbjergs svar på Linse Kessler. Hør forklaringen på, hvorfor Sandy føler sig langt mere ægte, efter at hun er ”sprunget ud som uægte”, og om hvordan det føles at skulle kæmpe mod fordomme for at få lov til at være sig selv.

Tekst: Sussie Vinkel Foto: Morten Fjord Stengaard

 

Sandy Esko er vant til at verden møder hende med skepsis hævede øjenbryn. Førstehåndsindtrykket er også lidt overvældende og umiskendeligt ”dullet.”

Da APPETIZE møder Sandy i Salling i Aalborg, møder vi en sød, åben og smilende pige i pelsjakke og med opmærksomme øjne bag de kunstige øjenvipper. Men vi møder også fornemmelsen af ældre, gråhårede Salling-damer ved tilbudsøen, der strammer overlæberne og kigger ud af øjenkrogene på Sandy. Unge piger der hvisker og småpeger og fumler med deres mobiltelefoner for at finde kameraet frem – sikkert for at poste en instagram opdatering a’la: ”Mødte lige Sandy Esko i Salling.” Opmærksomheden er ikke positiv, snarere sådan:”tsk, tsk..”

– Folk har altid 1000 meninger om mig på forhånd, så snart de ser mig. Jeg er vant til, at folk skuler ondt til mig, og at jeg skal bevise et eller andet, før jeg bliver accepteret, fortæller Sandy.

Fordi hun er så vant til folks umiddelbare skepsis over for hendes person, var hun heller ikke nedtrykt over de reaktioner hun fik fra de andre deltagere, da hun i afsnit 29 tjekkede ind på Paradise Hotel. Seerne derhjemme i stuerne blev vidner til, hvordan de andre piger på hotellet nærmest per automatik blev provokerede over Sandys kæmpestore silikonebryster og all in blondine-stil.

– Det blev hurtigt sådan, at der var to grupper, hvor den ene gruppe var imod mig, og den anden gruppe var ok med mig, fortæller Sandy, der endte med at udnytte blondinefaktoren i hotellets taktiske spil i stærkt samarbejde med partneren Martin. De tjekkede ind på hotellet næsten samtidig, og siden spillede de to tæt sammen og stod som et fast par i næsten hele perioden. Deres spillestil var i starten meget hemmelighedsfuld og taktisk. Sandy skulle fremstå som den storbarmede, hjernedøde pige på badeferie, mens Martin tog rollen som den store, taktiske mester. Deres aftalte taktik var at fjerne fokus fra dem som et par, så de andre deltagere ikke så dem som en stærk konstellation. Men det var de. Missionen lykkedes – og den lykkedes så godt, at de endte i finalen og til sidst stod sammen i den endelige udfordring, nemlig troskabstesten.

Martin løb med gevinsten

– Jeg glemmer aldrig, da jeg gik ind på hotellet, det var flottere og smukkere i virkeligheden end på TV. Om man kan komme på ferie der? Det tror jeg ikke, for jeg tror, at det er en rigmand, der ejer det og lejer det ud til optagelserne. Der er helt fantastisk, husker Sandy, der heldigvis fik lang tid på hotellet, fordi resten af holdet ikke så hende som en trussel og derfor ikke sendte hende hjem. Desværre for Sandy løb Martin med alle pengene i finalen. Da det endelig gjaldt, svigtede han deres partnerskab og løb med 300.000 kroner. Sandy fik ikke en krone. Sandy selv satsede på deres partnerskab og valgte at gå efter at dele gevinsten. Efter finalen fik Sandy mange positive mails fra seere, der sympatiserede med hendes måde at spille på.

– Dagen efter finalen havde jeg 2.500 venneanmodninger på Facebook og 1.000 flere dagen efter igen. Jeg har fået mange hundrede mails – nogle helt korte beskeder om, at det var da godt nok ærgerligt osv. Og så nogle meget lange mails, hvor folk skrev om, hvor godt de syntes om mig og min indstilling. Det var ligesom at møde en bølge af kærlighed, og det var så fedt. Især fordi jeg følte mig rigtig dum og naiv, da Martin smed glaskuglen og svigtede mig. Jeg var sur på ham, da han smed den, men så var vi til fest bagefter, og så blev jeg okay med det og valgte, at jeg ikke gad at være uvenner over penge. Men så så jeg afsnittet med finalen, hvor Martin udtalte, at han ikke vidste, om han kunne stole på mig osv. DET gad jeg ikke – altså man skal ikke snyde mig for 300.000 kroner og så tørre skylden af på mig. Efter det har jeg brudt forbindelsen med ham, siger Sandy.

En god barndom i Vestbjerg

Sandy forklarer, at det altså ikke er en ulykkelig barndom, der har medvirket til, at hun er blevet usikker på sig selv, og dermed har brug for en facade af extensions, øjenvipper og fake fur.

– Nej, for pokker, jeg har haft en meget tryg og lykkelig barndom i Vestbjerg. Min forældre blev godt nok skilt, da jeg var 11 år, men det er ikke noget, jeg husker som frygteligt. Jeg husker, at jeg følte, at de begge to elskede mig, og at de nok skulle sikre mig den bedste løsning. Da de blev skilt, sagde jeg til min mor, at jeg egentlig var ligeglad med, hvem jeg boede hos, men at jeg ville blive boende i Vestbjerg og blive på Vestbjerg Skole. Min mor flyttede få hundrede meter væk fra det hus, vi boede i, og jeg flyttede først med hende, fortæller Sandy.

Efter fire år hos moderen flyttede hun dog tilbage til sin far igen. Hun blev uvenner med sin mor, og er faktisk endnu ikke blevet forsonet med hende.

– Når jeg møder min mor, siger vi hej til hinanden, og hun sender mig stadig jule- og fødselsdagsgaver. Jeg ved slet ikke, hvad hun laver, og hvordan hun har det. Nu er der gået så lang tid, at det er blevet meget svært. Jeg har sådan et eller andet med, at jeg virkelig cutter forbindelsen, hvis nogen tæt på mig, skuffer mig. Det skete med min mor – hvad der skete, vil jeg ikke nærmere ind på, og jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at tale med hende igen, siger Sandy, der i dag deler barndomshjemmet i Vestbjerg sammen med sin far.

– Ja, ha, ha… Jeg tror, at vi lyder ligesom et gammelt ægtepar, min far og mig. Det går fint med at bo sammen. Han passer sit, og jeg passer mit. Det er meget afslappet, og jeg åbner altid døren med et brag og råber: ”NU skal du bare høre…”, det er hyggeligt smiler Sandy.

Økonomisk ansvarlighed

– Min far er førtidspensionist. Han er tidligere selvstændig og har haft en maskinfabrik, så han har været vant til at arbejde fra morgen til aften. Jeg kan huske, at jeg som barn ofte var med på fabrikken, og at jeg syntes, at det var sjovt at blive hejst højt op i en kran og en palleløfter og den slags. Min far er ret gammeldags og har faste principper – og det kommer bl.a. til udtryk ved, at jeg altid har betalt 25 % af alt, hvad jeg tjente før skat i husleje. Det har været hans måde at sikre, at jeg lærte at være økonomisk ansvarlig, for reglen gjaldt både hvis jeg tjente 52 kroner i timen eller fik SU. Jeg skulle bestemt ikke bare gå og bruge 5.000 kroner til ingenting. Da jeg var mindre og ikke tjente penge, fik jeg lommepenge og skulle f.eks. selv bidrage, hvis jeg ønskede mig noget. Jeg har f.eks. selv betalt en tredjedel af min hund, griner Sandy.

APPETIZEs udsendte journalist vil gerne vide, hvornår Sandys dulle-tendens slog igennem. Var det som teenager:

– Jeg har altid været meget selvstændig og stædig. Min far har fortalt om engang i 2.-3. klasse, hvor vi var på et slags løb i skolen og gik i en gruppe og skulle følge et kort. Jeg var så overbevist om, hvilken vej vil skulle gå, at jeg var ligeglad med, om resten af gruppen var enige. Jeg var 100% sikker, og det fulgte jeg. Da jeg blev 11-12 år begyndte jeg at interessere mig for mit udseende, og på Vestbjerg Skole blev det hurtigt til to grupper – dem der interesserede sig for tøj og udseende, og dem der ikke gjorde. Jeg tilhørte den første meget lille gruppe. Jeg kan huske, at dem fra de ældre klasser mobbede og råbte ting, når jeg kom i skole med makeup, selvom det kun var mascara og ikke kunstige øjenvipper dengang.

Blev headhuntet på Facebook

APPETIZEs udsendte journalist havde forsøgt at researche, men anede stadig ikke, hvordan man bærer sig af med at blive deltager i Paradise Hotel. Er det et job, man søger? Bliver man headhuntet? Er der en hemmelig klub af narcissistiske, smukke, neurotiske unge mennesker, som TV3 Paradise Hotel rekrutterer fra? Og er det en straf eller et privilegium at være med? Er det paradis eller helvede? Journalisten sender cirka disse spørgsmål videre til Sandy. Hun må jo vide det. Hun gik jo hele vejen, og endte med at stå med kuglen i finalen til sidst.

– Hvordan jeg kom med? Jo, altså… Det opstod jo, da jeg lige var gået ud af gymnasiet, og jeg stod i den situation, at jeg ikke vidste, hvad jeg ville. Pludselig blev jeg kontaktet af en TV3 caster på Facebook, der skrev, at jeg ville egne mig godt til Paradise Hotel. Så hvis jeg lige ville ringe eller skrive til dem, fortæller Sandy til journalistens store forundring. Sidder TV3 mon og stalker på Facebook?

– I første omgang var min reaktion: ”Det er overhovedet ikke mig…!” Jeg fortalte også min far om det, og han mente bestemt heller ikke, at det var noget. Men så snakkede jeg med nogle veninder, som var af en anden mening. ”Det skal du da gøre: Det er jo lige dig!” Mente de. Jeg blev enig med mig selv om, at det jo ikke gjorde noget at tage til casting, og så se, hvad der skete. Det første, jeg skulle gøre var at sende en ansøgning til dem med navn, telefonnummer og email. Derefter blev der lavet et telefoninterview med mig, fortæller Sandy og hæver de smalle øjenbryn, mens hun fortæller, at telefoninterviewet tog en hel time, og at det overraskede hende, HVOR meget TV3 ville vide om hende i denne fase, hvor det gjaldt om at screene feltet for de mest interessante deltager til hotellet.

– Jeg blev spurgt om alt muligt. Om jeg kendte nogle fra de andre programmer. Hvad der var mit livs vildeste oplevelse, osv. Jeg tænkte lidt ”hvad fanden skal de bruge alt det til?”

Casting og slutcasting

– Jeg skulle også udfylde et spørgeskema med enormt mange spørgsmål. Jeg udfyldte det med vilje med en masse humor og sarkasme. Casteren på programmet morede sig meget over mine svar deri. Der var f.eks. et spørgsmål om, hvad jeg mente om religion, og jeg svarede, at religion forbandt jeg kun med religionsfaget i skolen, hvor jeg altid blev bedt om at lægge mit makeup-spejl ned i tasken, griner Sandy. Efter diverse spørgeskemaer og interviews slap Sandy gennem casting og gik videre til slutcasting.

– Efterhånden gik det op for mig, at de ikke gik efter at kun at finde overfladiske personer med et godt udseende. Jeg mener, der er jo 1.000 mennesker derude, der er meget smukkere end mig. Det var også vigtigt, hvor reel man var, om man ville kunne vise følelser og personlighed. Det er jo klart, at de skulle ha’ styr på, at de ikke sendte 30 uinteressante mennesker til Mexico, siger Sandy.

Efter castingprocesserne fulgte der en lidt underlig tid, hvor hun dels var nødt til at holde sin kommende rejse til Paradise Hotel hemmelig for omverden, og dels måtte bruge nogle kræfter på at overbevise sin far om projektet.

Nul sex, forelskelse eller tårer

Paradise Hotel er kendt for sine sexscener i mørket under dynerne og for shots-fester, hvor deltagerne græder, taler over sig og udstiller sig selv i pinlige situationer, de bagefter fortryder. Sandy havde gjort sig mange tanker om, hvad hun ville vise og ikke vise på hotellet. Store bryster er én ting. Følelser og sex er noget ganske andet for den nordjyske pige, og det flasher hun ikke frivilligt.

– Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville vise hverken sex, forelskelse eller tårer til kameraerne. Jeg holdt det hele, bortset fra, at jeg desværre kom til at græde i et afsnit, hvor jeg havde fået for meget at drikke. Desuden blev jeg en aften meget fuld og gik ud på toilettet med en bamse i armene, mens jeg råbte til kameraet i hjørnet, at de ikke skulle filme mig. Heldigvis blev den scene klippet ud, siger Sandy og tilføjer:

– Hvis jeg havde haft sex for åben skærm ville det virkelig gå over mine grænser, og tænk hvor pinligt det ville være over for ens lærere i skolen eller ens arbejdsgivere. Og hvor skuffet min far ville blive… Mens jeg var på hotellet var jeg SÅ bevidst om, at der altid var kameraer, der filmede alt, hvad man gjorde. Jeg tror, at nogle vænnede sig til dem og glemte dem lidt. Jeg glemte aldrig kameraerne. Det var som en følelse af at blive overvåget hele tiden. To gange om dagen var der pauser, hvor nogle fra produktionen kom ind og snakkede med os osv. Det var rart at blive mindet om, at det var ligesom to verdener. Det er sikkert svært at forstå, men man er virkelig afskåret fra verden på hotellet. Vi har jo hverken telefoner eller kan skrive med nogen hjemmefra, så det føles som om man er forsvundet fra jordens overflade i et par måneder. Det der foregår på hotellet bliver hele ens liv, og det er også derfor, at det virker som verdens undergang, hvis man ryger ud, siger Sandy.

Hun mener selv, at hendes største brist er, at hun kan være selvoptaget og glemme at lytte til andre.

– Det er en slags Mexico-skade. Jeg mener, vi blev jo vant til at alle kiggede på os, at der var kameraer på os hele tiden, og at vi to gange om dagen blev interviewet om, hvordan vi følte og tænkte.

En reality-skade

Efter Paradise Hotel er Sandy vendt tilbage til virkelighedens verden i Nordjylland – med den ændring, at mange hun møder på gaden, nu genkender hende fra programmet.

– Jeg kan godt lide, når folk kommer glade hen og siger ”Hej Sandy.” Men jeg oplever det som meget respektløst, at mange tager billeder af mig i alle mulige sammenhænge, i bussen, i butikker osv. Jeg har fået lidt paranoia over det, og det er en slags reality-skade, tror jeg. Det føles lidt, som om man er et dyr i zoologisk have, som folk bare kan kigge på og tage billeder af, siger Sandy og skæver lidt i retningen af en (mistænkelig?) midaldrende dame, der sidder ved bordet tæt ved os og klikker på sin mobiltelefon. Er hun mon i gang med at filme os? Eller tjekker hun bare sine sms’er? Svært at sige.

APPETIZEs udsendte tager sig selv i at kigge rundt og blive smittet af paranoiaen. Folk kigger tilbage. Blikkene hos folk rundt omkring os fortæller, at nogle HAR genkendt Sandy. At de forarges og alligevel fascineres over hendes brysters størrelse og hendes hårs platinblonde farve. At de er nysgerrige omkring, hvad vi mon snakker om. Men tilbage til virkeligheden, hvor Sandy ikke længere er hotelgæst. Hun ved ikke rigtigt, hvad hun skal kaste sig over jobmæssigt. Hun vil på den ene side gerne opleve noget spændende og afprøve sine muligheder, f.eks. med mere TV. På den anden side har hun også brug for tryghed. Lige nu tjener hun penge på sin blog. Hun har lige afslutter HGS, og så arbejder hun fem timer om ugen i en butik.

Sandys bryster

Sandys imponerende brystparti kunne der i sig selv skrives en hel portrætartikel om. Ligesom hendes artsfælle Linse Kessler fra Amager Brygge, er Sandy nemlig nærmest lidt besat af ideen om, at de nærmest ikke kan blive store nok. Ligesom Linse erkender hun, at hun har fået en eller anden form for forvrængning af proportionssansen – hun kan nemlig sagtens synes, at brysterne er små, når hun kigger sig i spejlet. Selvom hun med hjernen ved, at de er STORE. 600 ml i hvert bryst, kan den spinkle pige bryste sig af.

– Jeg har fra jeg var en lille pige vidst, at jeg ville ha’ lavet bryster, hvis de ikke kom af sig selv. Så jeg ventede og så, om de kom, og da de ikke kom, sørgede jeg for at de kom, griner Sandy og fortæller videre:

– Jeg sparede op til de første selv som 18-årig og lånte penge af min far til de næste. Jeg HAR betalt dem tilbage igen. Jeg ved godt, at de er store, og at jeg har et ekstremt udseende. Det er en ulempe nogle gange, f.eks. hvis jeg skal til jobsamtale og den slags, hvor jeg sørger for at sætte håret op og dække brysterne til, så jeg toner mit udseende ned. Selvom jeg møder mange fordomme omkring mit udseende, så vil jeg ikke ændre på det. Det er sådan, jeg ER. Jeg ved godt, at det lyder underligt, fordi det jo er kunstigt, men jeg ER sådan, og hvis jeg skulle fjerne bryster, øjenvipper og extensions ville jeg slet ikke føle mig som mig selv, siger Sandy og understreger, at det ikke er fordi hun vil udstråle sex og porno.

– Det er SLET ikke, fordi jeg ønsker at udstråle, at jeg er en lille fræk missekat. Jeg har det bare bedst sådan. Jeg ved godt at det ikke giver mening, men det føles mest naturligt sådan, selvom det er skide besværligt med halvanden kilo hår, kæmpe vifter på øjnene osv. Jeg kan godt forstå, at folk tænker, at det er for meget, for det tænker jeg faktisk også selv, når jeg ser én anden pige på gaden, der har den samme stil, ”prøv nu lige at slappe lidt af,” tænker jeg så, griner Sandy. Hun håber, at hun med årene toner stilen lidt ned.

– Ja, for det ser måske ok ud som 21-årig, men tænk når jeg bliver 55….

Moderne at være naturlig og sund

Sandy fortæller, at hun får mange likes og kommentarer på de sociale medier. Men en egentlig kæreste er svær at finde.

– Fyrene ser mig som et slags trofæ, og jeg har ikke lyst til at være nogens trofæ. Det er irriterende, at det er så svært. F.eks. kan der ske det, at man kommer i kontakt med en sød og ordentlig fyr, og så hører hans veninder og venner om det, og advarer ham imod at date en dulle. Jeg har været single i to år, og før det var jeg i et forhold i to år. Det er lidt et problem, at jeg tiltrækker ”de forkerte fyre,” for jeg er jo ikke sådan en blank pige. En anden ting er, at mit udseende er mega dårlig timing, for lige nu er det jo moderne at være naturlig og sund, så det er bare ikke så godt, at alt er kunstigt, griner Sandy selvironisk.

– Jeg møder fordomme hver evige eneste dag. Jeg mærker det på den måde, at jeg bliver skulet lidt til, hvis jeg f. eks. sidder i et selskab og tager et emne op omkring politik eller et eller andet. Så bliver folk nærmest overraskede over, at jeg ved noget som helst. Jeg har tit undret mig over de piger, der virker misundelige på mig, for hvad er der at være misundelig over – når man tænker over, at ingen kan lide mig, første gang de møder mig? Folk tror måske, at jeg kommer lettere til ting. Men det er lige omvendt. Jeg er nødt til at kæmpe for tingene og være ekstra sød og ekstra ordentlig, så folk accepterer mig. Da jeg startede på gymnasiet kunne jeg mærke, at der var ca. 1.000 mennesker, der ikke kunne lide mig og som gik ud fra, at jeg nok troede, at jeg ejede det hele osv. siger Sandy og fortæller, at hun så sent som i går aftes mødte den velkendte fjendtlighed, da hun skulle være eventpige på en bar i Hjørring og gøre reklame for et drinks-produkt – iført sexet kostume.

– Mig og en kollega kom ind i baren. Vi kunne bare med det samme mærke den der ”hvad skal I her-stemning” blandt stam-gæsterne.

 

FAKTA: Sandy Esko

Født: Den 6. maj 1993

Bopæl: Vestbjerg

Civilstatus: Single

Fritidsinteresse: Fitness i Vestbjerg

Forældre: En far der er tidligere selvstændig og nu førtids­pensionist. En mor, hvis erhverv er ukendt, og en 14 år ældre
halvsøster på sin fars side, der er socialrådgiver

Uddannelse:
Gik ud af Vestbjerg skole efter 9. klasse 2009
Afsluttede 10. klasse på Seminarieskolen i 2010
Blev student fra Nørresundby Gymnasium i 2013

Kendt fra: Paradise Hotel 2014, sæson 10, som hun (næsten) vandt

Stilling: Blogger og eventpige

Du kan også være interesseret i