Lisa_Naebleroed_01For syv år siden, mistede Aalborg en af sine allersmukkeste prinsesser. Og Lisa mistede sin datter. Cecilie blev dolket ihjel af sin ekskæreste midt under en gymnasiefest. Vi har mødt ‘Cilles‘ stærke mor, Lisa Næblerød.

Tekst: Sussi Vinkel  Foto: Svenn Hjartarson

 

”Historien om en mor.” H.C. Andersen har skrevet verdens smukkeste eventyr, der handler om en mor, der går ind i dødsriget, for at hente sit barn tilbage. Undervejs giver hun alt, hun har bort, de viser hun har sunget for barnet, sine øjne, sit lange hår og sit hjerteblod. Når man møder Lisa Næblerød, forstår man eventyret, ligeså snart man ser hende ind i øjnene. Derinde bor Cille. Smukke, gavmilde, glade Cille.

– Hun er her stadigvæk. Hun er til stede altid i alt, hvad jeg laver.
I erkendelsen af, at hun ikke er her fysisk mere, er det på en eller anden måde alligevel altid hende, jeg tyr til, hvis jeg møder udfordringer, fordi jeg altid kan nå hende og få fat i hende. I to år efter hendes død sov jeg kun få timer ad gangen, selvom jeg fik sovemedicin. Nu er det et savn på en anden måde, nu er det ikke den der uforståelighed længere, fortæller Lisa. Hun bor ikke længere i Aalborg. Hun er flyttet langt ud i naturen uden for Hirtshals. Herfra går hendes verden, som bl.a. omfatter en praksis som psykoterapeut, yoga- og mindfulness lærer i Aalborg. Lisa er også kendt for den smukke bog: ”Hvad er sorg, andet end et udtryk for kærlighed”.

Lisa_Naebleroed_02Sorgen er ikke lineær

Ikke overraskende bliver Lisa kontaktet af mange forældre, der mister deres barn. Det trøster dem, at hun har overlevet, at hun har fundet ud af at være på jorden uden Cille. Og de går ud fra, at hun er en slags ekspert i det, de står i. Og det er hun også. Hun ved, at sorgen ikke følger et eller andet tidsbegrænset mønster. Hun ved, at den tumler frem, og at man bliver slået helt tilbage igen, fuldstændig uforudsigelig. Hun ved alt om, hvor ensomt det føles, at venner og familie rummer én fuldstændigt i begyndelsen for til sidst at sige, at NU må man komme videre.

– Man snakker om de der forskellige faser i sorg, men jeg ved, at sorgen slet ikke følger et lineært mønster. Man ryger frem og tilbage i faserne, og den eneste fase, du aldrig kommer tilbage til, er chokfasen, som er der i begyndelsen, hvor man bliver konfronteret med en virkelighed, man slet ikke kan tage ind. Det bedste råd jeg kan give omkring sorg er, at man skal være tro mod sine følelser og acceptere, at man skal hele følelsesregistret igennem i meget lang tid. Jeg har stået i Fakta med mascaraen løbende ned af kinderne…

Mange tab

Lisa fortæller, at hun er vokset op på landet udenfor Brovst. Hendes mor var sygeplejerske og hendes far var elinstallatør, fisker og minkavler.

– Jeg har en lillebror, der bor på Sjælland, som er pilot. Min storebror døde pludseligt 2 år efter Cille og begge mine forældre er også døde. Min far døde Sankt Hans aften i år, og jeg fik taget afsked med ham – en lang fin afsked, som jeg ikke fik mulighed for at tage med Cille. Året efter Cille døde, besøgte jeg astrolog Benthe Rask i Aalborg, og hun sagde til mig, at Cilles død måske ikke var det værste, jeg havde oplevet, fordi hun mente, at jeg i et tidligere liv havde mistet hele min familie som fireårig og skulle overleve alene, fortæller Lisa.

Det er den erfaring, hun bruger, når hun i dette liv skal arbejde med sine mange tab: Hendes bror, hendes datter og hendes forældre.

– Da min far døde, kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg fik en voldsom krise. Han var jo gammel, og havde levet et langt liv. Efterfølgende gik det op for mig, at nu er begge mine forældre og min storebror døde, og jeg er så den næste i rækken. Det udløser en eksistentiel krise.

Lisa_Naebleroed_04Alt lagrer sig i vores krop

Lisas interesse for kropsorienteret psykoterapi skyldes ikke mindst hendes egen krops reaktion, da Cille døde.

– Alt lagrer sig i vores krop, og min krop reagerede ved at jeg fik sår i munden, ondt i alle led og alle mulige reaktioner, som ingen kunne finde ud af, hvad var. Lægerne troede, at jeg havde kræft på et tidspunkt, fortæller Lisa, der kombinerer samtaleterapi med yogaterapi, som hun netop har været i Indien og blive undervist i.

– Jeg har været med til at starte projekt ”Fra inderst til yderst” sammen med bl.a. Lise Toftild. Et gratis arrangement for kræftramte, hvor vi sætter fokus på det hele menneske. Mit tilbud i projektet er et 8 ugers forløb i Yoga og Mindfulness, som forskning påpeger er medvirkende til, at mindske både de fysiske og psykiske følgevirkninger en kræftsygdom kan medføre. Min kæphest er, at det skal være gratis, så alle kræftramte og kræftoverlevere har muligheden for at deltage, fortæller Lisa, der i øjeblikket er i gang med at søge både private og fonde om støtte til projektet. Foreløbig har hun indsamlet 10.000 kr.

Før Cille

Lisas tilværelse begyndte sorgløst.

– Da jeg var 16 år, tog jeg til Norge og var au pair pige i et år. Så kom jeg hjem, tog handelsskoleeksamen og rejste derefter til New York, hvor jeg arbejde som babysitter i et kollektiv. Så kom jeg tilbage til Danmark på sommerferie og mødte pigernes far, John der var pilot. Vi flyttede til Sjælland, og jeg uddannede mig til eksportassistent. Vi fik Stephanie og Cille, og blev skilt da de stadig var små, fortæller Lisa. Hun faldt til på Sjælland, og fik et spændende IT-job i Oracle Danmark.

– Så mødte jeg Sebastians far. Jeg besluttede derfor at flytte tilbage til Nordjylland – også for at være tættere på min far, der var blevet alene efter min mors død. Hun døde ved en rutineoperation i hjertet, da hun var kun 54 år, fortæller Lisa.

Sammen med sine store piger, flyttede hun så sammen med Sebastians far på Rostrupsvej ved Aalborg Zoo, fik Sebastian og begyndte at læse til terapeut.

Et svært forhold

Da Cille pludselig døde i 2006, var Lisa og Sebastians far netop gået fra hinanden, og familien stod lige foran at bearbejde det, da det andet og langt større slag ramte dem. Cille havde i et år været kæreste med David. Det var ikke noget let forhold for nogle af dem. David havde i flere år taget stoffer og steroider, der havde gjort ham humørsvingende og paranoid.

– Han var så jaloux, og det var svært for Cille. Hun havde sagt til ham, at hvis de skulle være sammen, så var det nul stoffer, og så stoppede han med det, med det resultat, at han måske blev endnu mere paranoid pga. abstinenserne. Hun fortalte mig ofte om hans tvangstanker. F.eks. havde jeg en dag givet hende en 20‘er til slik, og så fik han den idé, at den 20’er var til solarium, fordi hun ville gøre sig lækker for andre fyre. Og det var så langt ude, for Cille var noget af det meste trofaste.

Han havde det så dårligt, at han derhjemme plastrede sine vinduer til med tæpper, og det hele påvirkede Cille så meget, at hun en dag kom og sagde til mig, at hun følte, at der nærmest var stemmer inde i hendes hoved. Jeg overtog ansvaret og ringede til David og sagde, at Cille havde det dårligt, og at han ikke skulle kontakte Cille, før han selv havde kontaktet Ungdomsrådgivningen, husker Lisa. Der fulgte en tid, hvor Cille frigjorde sig mere og mere fra det kontrollerende forhold. Især da hun skrev en opgave i dansk, hvor hun fortolkede ”Lille Fedtøre” af Naja Maria Aidt. Novellen handler om et kærlighedsforhold, der ender drastisk. Cille fik 13 for sin opgave og fik undervejs i den proces mere og mere øje på, hvad hun selv stod i.

– Det endte med, at Cille afsluttede forholdet til David – men hun gjorde det med hjertet, helt afklaret. Hun var ulykkelig på Davids vegne, men hun var fri. Hun kom hjem fra skole den dag og bare sad på sit værelse og græd over, at hun ikke kunne hjælpe ham, fortæller Lisa. Bagefter fyldte hun huset med veninder, og de lå i stuen og så film i timevis. Det hele var, som det plejede, og Cille var i gang med at nyorientere sig, siger Lisa.

Lisa Næblerød - Cecilie NæblerødDen sidste dag

Lisa husker ALT fra Cilles sidste dag. Hvert øjeblik med Cille er blevet gemt som kostbare sten, kan man høre, når hun fortæller. Hver eneste lille sten tæller, bliver vendt og drejet og har en betydning. Den fatale fredag den 3. marts 2006, skulle Cille til fastelavnsfest på Hasseris gymnasium. Hun glædede sig helt vildt til det. Hun skulle være klædt ud som prinsesse, og hendes veninde Helle skulle creppe hendes lange hår. Lisa fortæller, at hun begyndte at mærke, at hun havde fået sin dejlige frie pige igen. Hende der kom susende ind ad døren og råbte: ”hej mama, jeg er hjemme”, og som derefter hoppede i gamle hullede natbukser, satte håret i en knold, smurte et fad madder og smuttede op og lavede lektier.

– Den sidste dag havde vi en lang eftermiddag sammen, Cille og jeg. Det var ikke særligt ofte, at vi havde det. Jeg kørte kl. 18, fordi jeg skulle besøge en ven i Vejle. Cille ringede tre gange, mens jeg kørte, fordi hun glædede sig så meget og bare ville fortælle, at hun elskede mig. Til sidst havde jeg ikke mere strøm på mobilen, fortæller Lisa. Da hun ankom til sin ven, Jesper, i Vejle forsøgte hun at finde en lader – han havde 10 forskellige, men ikke én der passede til hendes telefon.

Energi forsvinder aldrig

Sent på aftenen ringede Jespers telefon i Vejle.

– Det var Sebastians far, der havde fundet Jespers nummer på en seddel derhjemme, fordi han godt vidste, at jeg aldrig ville tage hjemmefra uden at efterlade et nummer og en adresse. ”Lisa, Cille er død”, sagde han. Jeg troede, at han på en eller anden måde var ondskabsfuld joke, og jeg skreg og smed telefonen. Jesper fik fat i en taxa og kørte med mig til Aalborg. Det var en hæslig tur. Chaufføren ville ikke køre hurtigere, end det var lovligt, så det tog tre timer, og i al den tid sad jeg og var i ”fixe-mode”, hvor jeg tænkte i løsninger. Jeg tænkte som en besat på, om det bedste hospital for den slags var Odense, om de kunne det der med at sy årer sammen osv. jeg nægtede kendsgerningerne hele vejen, og Jesper sad og gentog, at uanset hvad, så skulle jeg huske, at energi aldrig forsvinder, fortæller Lisa. Hun forstår stadig ikke, hvorfor politiet ikke sendte en bil efter hende i den situation.

På skadestuen

Da Lisa og Jesper ankom til skadestuen i Aalborg, var der dødstille overalt. Klokken var 3-4 om natten.

– Der var fuldt af mennesker i et rum, og det var da jeg så Stephanie ind i øjnene, at jeg forstod, at Cille virkelig var død, fortæller Lisa. Hun blev ført ind i et rum, hvor Cille lå. Dolket med 53 knivstik, i prinsessekostume. Personalet på skadestuen havde svært ved at håndtere situationen, men de havde slukket lyset og tændt fyrfadslys omkring Cille.

– Sygeplejersken var ude af sig selv. ”Vi er slet ikke gearet til det her”, sagde hun, og det endte næsten med, at jeg trøstede hende, fortæller Lisa. Hun fandt senere ud af, hvad var gået forud. Cille var taget til en for-fest, hvor de havde haft det så sjovt. David var blevet med at kime hende ned. Han ville mødes med hende uden for gymnasiet, skrev han til sidst. Det gik hun med til. Da Cille går udenfor ankommer hendes ven, Mikkel, der er klædt ud som falckredder. Han hører Cille råbe om hjælp, og han forsøger at hjælpe hende, og bliver ramt af Davids kniv. Cille løber ind på gymnasiet med Mikkel og David i hælene. Flere hundrede udklædte gymnasieelever tror, at det er en meget livsagtig event, der udspiller sig foran dem. David stikker Cille gang på gang. Han sidder ovenpå på hende. Da Cilles veninde, Malle, kommer og ser Cilles sko skriger hun.. Pedellen overmander David, der slipper fri og løber. Panikken breder sig, og Cilles ven Peter forsøger at redde både hende og Mikkel, der er faldet om. Imens løber David hjem og hænger sig i sit udhus i den løkke, han allerede havde forberedt. Han er død, da politiet finder ham.

Lisa_Naebleroed_03Lys, der IKKE måtte gå ud

Tiden, der fulgte for Lisa, blev en lang følelse af total tomhed.

– Set i bakspejlet burde der ha’ stået en krisepsykolog, da jeg ankom til skadestuen. I stedet blev jeg bare sendt hjem med et billede af min maltrakterede datter på nethinden, uden så meget som en beroligende pille. Jeg gik i seng, og da jeg stod op opdagede jeg, at jeg havde lavet et lille alter i stuen med billeder af Cille og lys, der IKKE måtte gå ud. Jeg troede, at det var noget, jeg havde drømt. Hele mit hus var fuldt af blomster og mennesker, og telefoner der kimede og journalister og Cilles veninder, der græd, fortæller Lisa. Hun brød sammen til sidst.

– Lige pludselig var det som om der var en masse larmende stemmer inde i mit hoved og jeg skreg, og hvis ikke jeg havde fået hjælp der, så er jeg bange for, at jeg var gået ind i en psykose.

Lisa_Naebleroed_05Fantastiske Mikkel

Lisa har bevaret et tæt forhold til Mikkel Salling Holmgård, der efterfølgende kæmpede for at bevare førligheden i sin ene arm.

– Mikkel er et af de meste fantastiske mennesker jeg kender. Hvis han havde gjort som de fleste andre, havde han ladet stå til og havde sikkert fået en stor erstatning. I stedet tog han selv ansvar og gennemførte sin studentereksamen fra en madras på gulvet. Han har sammen med en dygtig fysioterapeut, der troede på ham, selv gennemført sin genoptræning, og kort efter Cilles død havde han trænet sig op til at kunne spille håndbold igen. Og han skrev til mig: ”Nu har jeg spillet min første håndboldkamp med én arm. Og jeg spillede den for Cille.” Vores indforståede humor fejler heller ikke noget. Han skrev f.eks. en sms fra kirkegården: ”Er i Cilles have. Har smidt en lille kost her. PS.: Jeg skulle hilse.”

– Mens jeg boede i Aalborg var Mikkel, Peter, Malle og andre af Cilles veninder ofte fast inventar til Lasagne-middage hos mig. De blev på en måde mine bonus-børn. Nu hvor jeg er flyttet væk fra byen, ses vi ikke så ofte, men de er i mit hjerte, og jeg er for altid taknemlig.

 

 

Fakta:

Fulde navn:
Lisa Kajus Næblerød

Født:
27. februar 1962

Bopæl:
Hirtshals i et halvt år

Børn:
Stephanie på 28 år, Sebastian på 15 år og Cecilie, der kunne ha’ fyldt 25 år i år

Erhverv:
Psykoterapeut (MPF), Yoga- og Mindfulness lærer med praksis på Vesterbro i Fremtidens Hus

Tidligere erhverv:
IT branchen

 

 

Mikkels historie
APPETIZE portrætterede Mikkel Salling Holmgård i APPETIZE nr. 6 2012 (52. udgave). Læs om hans kamp for førlighed og accept, efter han forgæves forsøgte at redde Cille fra hendes drabmand.

– tryk her

 

 

 

Husker du drabssagen?

Nordjyske skrev:

Aalborg Politi modtog i går det endelige obduktions-resultat i den tragiske drabssag fra Hasseris Gymnasium i Aalborg. Den unge kvinde blev i fredags ved 20.30-tiden stukket ned af sin 23-årige eks-kæreste under en fastelavnsfest på gymnasiet. Motivet skulle angiveligt være jalousi, vrede og frustration over, at hun to dage forinden havde brudt deres forhold.

Vil ikke oplyse antallet

Ifølge obduktions-erklæringen blev Cecilie Næblerød tilføjet adskillige knivstik i halsen og på kroppen. Hun har fået så mange stik rundt om på kroppen, at politiet ikke ønsker at oplyse det nøjagtige antal. Erklæringen fortæller også, at den unge kvinde havde knivstik i ryggen. Det understøtter politiets opfattelse af, at gerningsmanden i første omgang stak Cecilie allerede under deres håndgemæng uden for selve gymnasiet. Den 23-årige gerningsmand løb efter Cecilie, mens han huggede løs med sin medbragte køkkenkniv mod sit sagesløse offer, der forsøgte at løbe i sikkerhed ind på gymnasiet.

Stukket med kokkekniv

Kriminalinspektør Ole Christensen, Aalborg Politi, oplyser til NORDJYSKE, at mordvåbnet er en 34 centimeter lang køkkenkniv – en såkaldt kokkekniv – af rustfrit stål, som gerningsmanden havde medbragt fra sit eget hjem på Ananasvej i Aalborg.

Kniven blev fundet på gerningsstedet.

 

Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed?

Lisa‘s bog udkom i december 2010 og kan købes på SAXO.com samt hos boghandler.

Lisa skriver om bogen:

Bogen er en dogmebog, baseret på de dagbøger jeg skrev til Cille de første 2 år. Og beskriver hvordan sorgen udfolder sig både kropsligt, mentalt og sjæleligt. Bogen veksler mellem min, min families og Cilles venners sorg – og beskriver også tanker/breve, fra de tusindvis af mennesker som via medierne fulgte os. Mit formål med at skrive bogen har været næret af ønsket om, at hjælpe andre som udsættes for tab. Og samtidig sætte fokus på tabu omkring død og sorg. Den røde tråd i bogen, som jeg ønsker at skabe debat omkring via mine foredrag om emnet, er: „findes der en mening i meningsløsheden..?“

Bogen er solgt ca. 1000 eksemplarer.

 

Du kan også være interesseret i