BabykongenAPPETIZE har været på besøg hos Anders Faurskov, der driver Nordjyllands eneste fertilitetsklinik. Mød den sympatiske speciallæge, der er ”far” til over 1.000 nordjyske babyer, og som mener, at det er superfint med sæddonorer. Men at kvinder er blevet så selvstændige, at de KAN SELV og VIL SELV og dermed driver en stor restgruppe af overflødige mænd til en eksiltilværelse med playstations, pizzaer og kælderlejligheder.

Tekst Sussie Vinkel  Foto Søren Skjødt

 

Faurskov Fertilitet og Gynækologi ligger i samme bygning som Karma Sushi. I umiddelbar nærhed til Casino Aalborg, Maxim Bar og Jomfru Ane Gade, hvor unge kvinders æg i teorien mange gange om året befrugtes af løbske sædceller – i sidegaderne, i haver på vej hjem, og hvad man ellers har hørt om. Hvem ved – måske er nogle af disse befrugtninger helt tilsigtede. Måske er der ufrivillige sæddonorer iblandt de berusede ungersvende. Nogle kvinder ønsker sig nemlig så brændende et barn, at de gerne vælger både mand og parforhold fra. Det eneste de skal bruge er levedygtig, sund sæd. APPETIZE har besøgt Faurskov Fertilitet og Gynækologi, hvor man ved alt om sæd, singlekvinders ønsker om babyer og meget mere. Klinikken, der blev grundlagt i 2002, tilbyder fertilitetsbehandling og fertilitetsrelateret gynækologi – dvs. at patienter kan modtage behandling, hvis et eller andet fysisk problem forhindrer graviditet. Klinikken behandler patienter fra hele landsdelen, og er den eneste af sin slags.

Verdens mest livsbekræftende opslagstavle

– Vi foretager både insemination, insemination med donorsæd og IVF behandling, der er den mest avancerede behandling, der findes, hvor man tager æg ud af kvinden, befrugter dem og sætter dem op i livmoderen igen, forklarer indehaveren af klinikken, speciallæge Anders Faurskov, der skønner, at han på denne måde er blevet ”far” til mere end 1000 nordjyske babyer gennem tiden.

I klinikkens frokoststue hænger verdens mest livsbekræftende opslagstavle med masser af fotos af de dejlige børn, klinikken har medvirket til. Billederne er sendt af de glade og taknemmelige forældre og viser skønne babyer i alle afskygninger og farver – fælles for alle fotografierne er, at de tydeligt viser den glæde og stolthed, forældrene har over, at deres længe ventede baby nu findes i virkeligheden og ikke bare er en næsten opgivet drøm.

Nordjyske singlekvinder

Anders fortæller, at der en kraftigt voksende mængde nordjyske singlekvinder blandt klinikkens patienter.

– Vores behandlinger afspejler i høj grad samfundsudviklingen, tidens trend og lovgivningen. Der er i dag en hulens masse singlekvinder, der jo er fertile nok, men som mangler sæd, og derfor kommer de her og bliver behandlet med donorsæd. Den type behandling er taknemmelig at udføre og fører som regel til succes, med mindre kvinden har en høj alder, som kan gøre det sværere, siger Anders og fortsætter:

– Flere og flere vælger at leve som singler, og selvfølgelig kan man spørge sig selv, hvorfor de ikke går ud og finder en mand. Jeg tror personligt, at én af grundene til det er den enkle, at muligheden for donorsæd eksisterer, og så fravælger de alt det der med manden og parforholdet og vælger at blive single-forældre. Jeg har min egen personlige teori om, at der er SÅ mange singlepiger, fordi de alle sammen ønsker at blive gift og få børn med ca. 10 % af mændene – det kan de jo ikke alle sammen, så derfor vælger de denne løsning, og det resulterer i, at der sidder en masse ensomme mænd derude, der bor i kælderlejligheder, hvor de spiser pizzaer og spiller playstation, siger Anders.

Han smiler, mens han siger det, men bag smilet kan man ane, at han faktisk mener, det han siger, og at han er lidt bekymret for den udvikling – både på mændenes og kvindernes vegne.

Tjek på det hele – undtagen børn

Anders kan tegne et tydeligt billede af den typiske single-kvinde, der får børn ved hjælp af donorsæd.

– Hun er veluddannet – måske som læge, jurist eller universitetslektor. Hun har tjek på alting i livet – undtagen det med børn – hun ser knaldgodt ud, har orden i økonomien og er typisk 37-38 år. Nogle af dem har været i parforhold, hvor der ikke kom børn, andre har haft så travlt med uddannelse, karriere og alt muligt andet – og så er det biologiske ur pludselig begyndt at tikke højt. Mange af dem har gået med overvejelser og spurgt sig selv: ”Skal jeg få en sæddonor eller skal jeg finde en mand?” Nogle af dem går ud og leder efter en mand, og så snakker hun om børn så tidligt i forholdet, at manden bliver bange og afbryder forholdet. Nogle af dem går i gang med fertilitetsbehandling, og så finder de måske en kæreste midt i det forløb – og fortæller hun om projektet – ja så forsvinder han også – så disse kvinder står ofte i lidt af et dilemma, forklarer Anders

Edderkoppe-metoden?

Hos nogle edderkopper er det sådan, at hunnen æder hannen, når han har befrugtet hende. Sådan er det (heldigvis?) ikke hos os mennesker (endnu?) men metoden med at snuppe sæden fra manden, og så kassere resten af ham derefter, kan måske minde lidt om det.

– Jeg ved ikke, om folk bliver lykkeligere med den singlekultur, der hersker. Jeg mener ikke nødvendigvis, at det er børns tarv at ha’ både en mor og en far – det er noget vi har fundet på i vores kultur, og det passede engang til vores samfund, men gør det ikke længere. Kvinderne behøver ikke mænd på samme måde længere. De kan sagtens få deres liv til at fungere, både økonomisk og praktisk, og de har et kæmpestort netværk af venner og veninder, siger Anders og tilføjer:

– Jeg har været i dette her game i 20 år, og i den tid har profilen på patienterne ændret sig radikalt i forhold til, hvad vi kan rent teknologisk, og hvad lovgivningen tillader. Da jeg startede, var det f.eks. ikke tilladt at inseminere lesbiske, der kun havde Storkklinikken i København som en slags kattelem. I dag er lesbiske anerkendt som forældre ligesom alle andre, og vi har mange lesbiske par. I gamle dage skulle der også være en mand, der skrev under på, at han vedkendte sig faderskabet – det behøver man heller ikke i dag. De lesbiske par, der kommer er i øvrigt som regel meget afklarede, når de kommer i klinikken. De HAR afklaret, hvem der skal føde deres barn osv., forklarer Anders.

De svære valg

De fleste ville vælge deres eget biologiske barn fremfor et donorbarn, hvis de fik valget. Men for nogle – også heteroseksuelle par – er donorsæd den eneste mulighed.

– Der kan være flere grunde til, at et heteroseksuelt par ikke kan eller bør får deres egne børn. Hvis begge forældre er bærere af genet for cystisk fibrose, nedarves dette til barnet, selvom ingen af forældrene er syge. Der kan også være mænd med kromosomfejl der betyder, at det er svært at få børn eller at fejl nedarves til et barn. I disse tilfælde er donorsæd en god løsning. I de tilfælde, hvor manden er blevet steriliseret og alligevel ønsker flere børn, kan man i dag undgå en operation, hvor man sætter sædstrengene sammen igen – man kan nemlig hente sædcellerne direkte inde i testiklerne, forklarer Anders.

Han har helt bevidst fravalgt at tilbyde at foretage frivillige aborter på klinikken, som flere tilsvarende klinikker ellers gør.

– Mine personlige følelser kan ikke spænde så vidt, og jeg kan ikke rumme, at et par, der måske har prøvet at få børn i seks eller syv år, ude i venteværelset kan møde én, der skal ha’ foretaget en abort pga. et uheld. Det er et valg man må foretage.

Kendt eller ukendt donor

Fra tid til anden blusser diskussionen omkring etik og donorsæd op i medierne. Der har været historier om en sæddonor, der viderebragte en alvorlig arvelig sygdom til flere børn. Der har været historier om voksne donorbørn, der gik på jagt efter deres biologiske far og fandt halvsøskende med samme donornummer på Facebook. Der har også været diskussioner om, hvorvidt det er mest etisk at bruge anonyme sæddonorer eller kendte sæddonorer. Om børn tager psykologisk skade af at være donorbørn, om det er en ukrænkelig menneskeret at kende sit biologiske ophav. Det, at vi HAR al den teknologi i fertilitetsbehandlingen, hvor vi kan tage æg ud og lave børn i en petriskål, betyder måske ikke, at det er uden etiske problemer? Hos verdens største sæddonorvirksomhed, Cryos, i Århus, kan man ligefrem gå ind og vælge donor ud fra søgekriterier omkring øjenfarve, højde, drøjde og etnicitet. Man kan sågar høre sæddonorens stemme i en stemmeprøve.

– Hos os er det tydeligt, at både lesbiske og heteroseksuelle par som regel vælger en anonym sæddonor, fordi de selv vil være fuldgyldige forældre til barnet. Flertallet af singlemødrene vælger en kendt donor, forklarer Anders Faurskov. Han er ikke uden bekymring omkring det sidste.

– Der kan selvfølgelig være gode grunde til at vælge en kendt sæddonor. Problemet er bare, at man ikke får en far og nogle rødder, når man opsøger en helt ukendt mand som 18årig, bare fordi han engang har leveret sæd til en sædbank. Det er også problematisk at tænke på, at sæddonoren på den måde i teorien kan blive opsøgt af 12 håbefulde donorbørn, der ønsker en far, siger Anders. Hans klinik får primært leveret donorsæd fra European Spermbank.

I orkanens øje

Som den er med til at skabe enten gigantisk lykke eller stor skuffelse og sorg, står Anders Faurskov ofte midt i orkanens øje i forhold til de store følelser, der udspiller sig under et fertilitetsbehandlingsforløb. I den forbindelse har han lært at bevare en form for professionel distance – samtidig med at han føler stor empati med patienterne.

– Vi oplever alle de store følelser. Der er nogle patienter, der nærmest betragter mig som Gud, der kan skabe mirkaler, så glade bliver de. Så er der dem, der ikke bliver gravide, og de kan blive så skuffede og kede af det, at de nærmest er klar til at slæbe mig i retten. Jeg har virkelig taget imod meget gennem tiden, men jeg pointerer altid, at det ikke er mig, der ene og alene er herre over om processen lykkes. Det afhænger af alle mulige fysiske og teknologiske processer, der skal gå op i en højere enhed, siger Anders og viser klinikkens avancerede teknologiske udstyr – her er for flere millioner kroner udstyr, og maskinerne hjælper medarbejderne med det avancerede arbejde med at befrugte æg.

Historien om konditoren

– Vi har nogle patienter, der simpelthen er så dybt taknemmelige, at de kommer glade på besøg og viser den lille stump, de har fået. Jeg husker også én, fra da jeg arbejde i Göteborg før jeg åbnede klinikken her. Manden var konditor, og han og hans kone have kæmpet så længe for at få et barn. Så fik de endelig den her søn, og siden ankom der hver eneste jul en kæmpestor kage til personalet på hospitalet. Hvert eneste år, selvom drengen blev så gammel til sidst, at han skulle konfirmeres, fortæller Anders med et stort smil.

Om hans kolleger i Göteborg stadig modtager kagen, melder historien desværre ikke noget om.

– Mange af mine patienter kommer fra Aalborg, og det betyder naturligvis, at jeg indimellem støder på dem med deres børn i barnevogne. ”Vil du ikke lige hilse på et af dine børn?” siger de så. Og det vil jeg selvfølgelig, selvom jeg også altid siger: ”Det vil jeg meget gerne, men du må hellere omformulere det, for min kone står lige her ved siden af.” Hvis jeg møder patienter, der ikke selv tager kontakt med mig, hilser jeg ikke på dem. Nogle vil gerne være anonyme og det har jeg fuld forståelse og respekt for, siger Anders og tilføjer:

– Det tabu, der har været omkring fertilitetsbehanding er blevet betydelig mindre. I gamle dage listede man sig ind i klinikkerne i ly af mørket og med hat og briller. Med det store antal singler er det blevet meget mere legalt og naturligt.

Verdens bedste job for en mand?

Mange mænd vil helt sidde nu og tænke, at Anders’ job er verdens bedste. Ikke blot møder han dagligt masser af dejlige singlekvinder. Han ser dem også uden ret meget tøj på.

– Jeg vader rigtigt nok rundt i kvinder, og det betyder, at jeg har brug for rigtigt mandehørm en gang imellem. Derfor har jeg i 10 år været en del af det lægeteam, der tager sig af ishockeyspillerne i Aalborg Pirates. Det er det absolut modsatte af mit daglige arbejde, og jeg kan godt sige dig, at der i spillernes omklædningsrum er så meget testosteron, at det nærmest driver ned ad væggene. Det er slet ikke som at møde mænd i en golfklub – og jeg elsker virkelig den del af mit liv, siger Anders og medgiver at ishockeydrengene er meget interesserede i hans specielle arbejde og grinende kan spørge ham om de ikke kan blive sæddonorer og ”om han har set nogle ”gode” i dag.” Så forklarer fertilitetslægen dem garanteret pædagogisk igen og igen, at der absolut INTET seksuelt er i en gynækologisk undersøgelse.

Og i øvrigt, som Anders spøgefuldt tilføjer: ”Seen one, you have seen them all.”

– Ellers har i øvrigt også genoptaget en gammel hobby med at spille guitar. Jeg er ikke nogen Eric Clapton, men jeg er lidt god, og du må meget gerne skrive, at jeg søger et band, griner Anders, der bor i Solbyen med sin kone, Helle, der også arbejder i klinikken.

Selv har Anders to voksne børn – der er blevet til på den gammeldags måde – og et bonusbarn, som er hans kone Helles.

Født i Aars

Aalborgs ”baby-konge” er født i Aars, hvor han faktisk var udset til at være 4. generation i en herretøjsforretning – en legendarisk én af slagsen, der mindende om ”Damernes Magasin” i tv- serien Matador.

– Jeg har hjulpet meget i forretningen, og man fik altid de trælse opgaver. F.eks. at hjælpe de såkaldte ”osere” – altså folk som man vidste af erfaring, kun kom i butikken for at kigge og ikke brugte penge. Det var meget kedeligt. Jeg skulle også hente sodavand og kaffe og den slags. Det var en gammeldags butik med rigtig god gammeldags service over for stamkunderne, husker Anders.

Hans gamle far er desværre død i dag, men han nåede at se konturerne af klinikkens succes.

– Jeg har altid villet være læge. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, for det ligger jo slet ikke til familien. Men jeg tror, at jeg blev meget inspireret af mediernes dækning af den allerførste hjertetransplantation i Sydafrika, siger Anders og tilføjer:

– Mine forældre var lidt skeptiske over for ideen med at starte klinikken. Men min far var en rigtig forretningsmand, og til sidst kunne han godt regne ud, at ”det der er der dæleme nok penge i”. Men han sagde flere gange: ”Hvorfor tager du ikke bare den overlægestilling?” Jeg var nemlig blevet tilbud en stilling i Göteborg, lige før jeg åbnede klinikken. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog springet, for nok er jeg læge, men jeg har også arvet det der gen med at være selvstændig fra min far, og nu kan jeg kombinere det.

De sværeste opgaver

Nogle af de kvinder, der kommer til Anders Faurskov er i særligt svære situationer. Nogle er bange for gynækologiske undersøgelser. Nogle har været udsat for seksuelle overgreb eller incest.

– I de situationer gælder det om at være meget forsigtig og bruge god tid. Det er frygteligt synd for dem, og jeg gør alt for at hjælpe, siger Anders og fortæller, at han også har hjulpet ”gammeljomfruer”, der ikke har haft sex med nogen, med at få barn.

– Uanset hvordan disse kvinders liv er faldt ud, er det jo fælles for dem, at de alle har ønsker, håb og drømme. Der kommer også svært overvægtige, og kvinder, der har fået foretaget en gastrisk bypass operation. I begge tilfælde kan det påvirke processen og der skal tages særlige hensyn hertil.

Man kan reservere sæd

Der har engang imellem været skrækhistorier fremme i medierne om forbyttet donorsæd. Og skrækeksemplet med, at man får et sort barn, når man skulle ha’ haft et hvidt, eksisterer i bedste velgående.

– Det kan ikke ske, for proceduren og sikkerheden omkring kontroller osv. er så afprøvet og dokumenteret. Det er sådan, at man i dag kan reservere sæd til senere brug, hvis man ønsker en helsøskende, til det barn man allerede har fået. Vi har et par stykker, der har fået tre børn med samme sæddonor og et heteroseksuelt par, der har fået to børn med samme sæddonor, siger Anders
og tilføjer:

– Vi støder også indimellem på lidt indviklede ting, som f.eks. en albansk familie, der i hvert fald ikke ville ha’ en serbisk donor til deres barn, fortæller Anders.

APPETIZEs journalist bliver inspireret af det spændende emne og ryger ud af en teoretisk tangent omkring risikoen for, at to donorbørn med samme ukendte far kunne mødes som voksne og forelske sig. Uha, uha…

– Risikoen er ekstremt lille og ikke større, end at to af alle os andre, har den samme far og tilfældigt mødes. 10% af os har jo ikke den far, vi tror at vi har. Vi støder i øvrigt ind i lidt samme problemstilling engang imellem, når vi modtager patienter fra indvandrerfamilier. Vi spørger altid til deres familieforhold, for det er forhøjet risiko for fertilitetsproblemer, hvis man er fætter og kusine, slutter Anders Faurskov.

 

FAKTA: Anders Faurskov

Født: 21. februar 1959

Gift med: Helle

Børn: To egne og et delebarn

Bopæl: Solbyen i Aalborg

Opvokset: Aars

STUDENT FRA: Vesthimmerlands Gymnasium 1978

Uddannelse: Lægeeksamen fra Aarhus Universitet 1986, speciallæge i gynækologi 1999

Indehaver af: Faurskov Fertilitetsklinik i Aalborg, der blev etableret i 2002

Klinikken er: Nordjyllands eneste private fertilitetsklinik

Har medvirket til: Over 1.000 nordjyske babyer