Julie Næslund er en pige, der har prøvet mere end de fleste, både på godt og ondt. Tiden med EyeQ har været et af de positive højdepunkter. Men livet har ikke altid været venligt stemt over for den kønne pige, der er opvokset i Aalborg. En nær vens død og forældrenes skilsmisse er to begivenheder, der har boret sig ind i sjælen. APPETIZE mødte Julie for at komme tættere på pigen med den smukke stemme.

 

Tekst Mette Dam / Foto Nils Krogh

 

EyeQ har været en vigtig modningsproces

Det kan lyde underligt, at en af Danmarks hotteste poptøser i virkeligheden slet ikke er til pop. Det er hun selvfølgelig på en måde. For det er jo det, hun har sagt ja til at synge. Men det er ikke det, der brænder voldsomt inderst i sjælen. ”Jeg er slet ikke til alt det der overprogrammerede popmusik, og jeg har selvfølgelig også sunget sange, som ikke var 100 procent mig,” fortæller Julie.

Vi zoomer ind på tiden efter EyeQ, og Julie ser sig selv i en enkel opsætning, siddende ved et klaver, måske skal der guitar på, men heller ikke mere. Det er sådan, hun drømmer om at se sig selv – engang. Dette billede spejler sig også i de cd’er, som oftest sættes på afspilleren. Når Julie endelig er hjemme, hører hun Rickie Lee Jones og Janis Joplin. Kvinder, som står i skarp kontrast til den musikalske hverdag. På spørgsmålet om, hvor mange flere plader der er i EyeQ, bliver Julie svar skyldig. ”Det er jo ikke os, der bestemmer det. Måske har vi lyst til at lave en mere, men det er ikke sikkert, at folk har lyst til at købe en mere.”

Selv om EyeQ ikke er et projekt, Julie altid kan se sig selv i, lægger hun ikke skjul på, at det både musikalsk og rent personligt har været en vigtig modningsproces. ”Jeg har jo sagt ja til at være med, selvom jeg virkelig var meget i tvivl i begyndelsen. Og jeg skal da blankt indrømme, at jeg havde utrolig mange fordomme om alle de andre piger, der stillede sig op i den kø, hvor jeg også selv stod. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at mange af dem nok var 16-årige piger, der syntes, at det simpelthen kunne være så sjovt at lege Britney Spears,” fortæller Julie.

 

Vennens tragiske død var en midlertidig stopklods

Julie virker utrolig glad. Som om hun har overblik og overskud. Måske hænger det sammen med, at hun ikke just var novice, da hun kom til Popstars. Faktisk er det Julies tredje pladekontrakt. Hendes første audition fandt sted i Aalborg, hos Johnny Jam og Delgado, der producerede for Aqua senere hen. De manglede en sangerinde i et band, der hed Toolex, og det job fik Julie. De havde kontrakt på et par numre, men det løb ud i sandet. Julie kendte også Michael Struve-Andersen, som var lidt af en kändis i Aalborg. Han havde stort mod på livet og var ikke bange for noget. Han hev Julie med i sit dance-projekt Point. De fik også en pladekontrakt, havde et hav af live-optrædener, og fremtiden så godt ud for Point. Men ved siden af musikken og modelkarrieren var Michael også taekwondo-entusiast og rejste jorden rundt til kampe. Desværre blev det enden på mere end gruppen Point, da Michael under en kamp i Californien fik et fatalt spark på halsen. ”Da Michael var død, kunne vi to piger, der var med i Point, godt have fortsat,” fortæller Julie. ”Men det var Michael, der brændte for det, og hans død gjorde, at min lyst til musikken for en tid helt forsvandt.”

 

Problematiske familieforhold

Julie har indtil nu haft et godt liv. Men det har ikke udelukkende været en dans på roser. Da Julie var 15 år gammel, blev hendes forældre skilt. Og selvom hun synes, at det på mange måder var okay, at de gik hver til sit, kan hun godt nogle gange ønske, at tingene var anderledes. ”Indimellem kunne det jo være rart, hvis hele min familie kunne være sammen. Da jeg blev student, savnede jeg for eksempel meget, at alle familiemedlemmer kunne være i stue med hinanden. Men det kan godt blive en anelse problematisk.”

Da forældrene blev skilt, flyttede Julie med sin mor på Vesterbro. På det tidspunkt gik hun på handelsskole. ”At jeg ikke kom i gymnasiet, men på handelsskole, er nok den største fejl, jeg har begået,” erklærer Julie. ”Jeg har altid været sådan en pæn pige, alt skulle helst være perfekt. Min søster var hippie, og det kunne jeg slet ikke have, det var overhovedet ikke mig på det tidspunkt. Men i dag er det modsat. Nu er det mig, der er hippien. Det skal være hyggeligt, og jeg har altid et tørklæde svunget om halsen, mens min søster er fin i tøjet og arbejder i en bank,” griner Julie og tilføjer: ”Gymnasiet ville bare have været bedre for mig, fordi jeg dér kunne have fået en basal musisk viden.”

 

Satser på karrieren som sangerinde

Julie har aldrig været i tvivl om, at Aalborg ikke var endestationen. Som 18-årig flyttede hun til København, men var i tvivl om, hvad hun skulle stille op med sit liv. I en periode arbejdede hun med statistik på en benzinstation, senere i et forsikringsselskab, hvor der ventede en lys fremtid som assurandør. ”Pludselig gik det op for mig, at jeg sad og lavede papirnusseri. Og det var ikke lige sådan, jeg forestillede mig, mit liv skulle forme sig.” Derfor besluttede Julie at tage en læreruddannelse med musik som linjefag og derved kombinere faglighed og musik. Hvis ikke det havde været for Popstars, ville Julie være færdig som musiklærer denne sommer. I Julies hoved er der dog ingen tvivl om, at uddannelsen nok skal blive gjort færdig på et tidspunkt, men lige nu og her er det karrieren som sangerinde, der satses på.

 

Sværere at have et privatliv

En tur ned gennem Bispensgade er noget mere anstrengende for Julie i dag end for bare fire år siden. Men selvom det til tider er svært, er hun blevet bedre til at sige fra. ”Der er mange, der vil have min autograf eller snakke lidt, men jeg har jo ikke altid tid. Og jeg kan godt lide at gøre andre mennesker glade, så derfor gør det lidt ondt i hjertet, når jeg kan se, at der står piger, som vil mig et eller andet, og jeg bare bliver nødt til at gå,” fortæller Julie. ”Men jeg er blevet bedre til at sætte grænser. Det er jo en del af det at blive voksen, hvad enten man er kendt eller ej. Hvis jeg for eksempel er på restaurant med min kæreste, så oplever jeg tit, at folk bare ikke forstår, at jeg gerne vil have lidt privatliv. De kommer brasende midt i maden, og så bliver jeg jo nødt til at sige til dem, at det er fint nok, men om vi i det mindste kan vente, til vi er færdige med at spise.”

 

Fra hysteri til overblik

Udviklingen fra aalborgensisk skolepige til landskendt ansigt har været en lærerig proces for Julie. ”Da jeg lige var kommet med i bandet, var alting jo så hysterisk, at jeg ikke nåede at opfatte ret meget andet end det, der var lige foran næsen på mig. Alting var bestemt på forhånd, så der var ikke meget at få sagt dér,” erindrer Julie. Men Julie håndterer mange ting anderledes i dag. ”Der er slet ingen tvivl om, at det ville være meget nemmere for både vores manager og pladeselskab, hvis jeg lod være med at blande mig. Men det er vigtigt for mig at vide, hvad der foregår. Jeg synes i det hele taget, at det er meget vigtigt, at man selv tager hånd om sin karriere. Det er vigtigt at være med i alle processerne, så man får indsigt og bevidst kan påvirke tingene i den rigtige retning. Lader man andre om det, så ender man ofte et sted, hvor man er blevet ført hen, og hvor man i virkeligheden ikke ønsker at være.”

 

Julie har fundet sin Romeo

Julie har sin egen Romeo og driver ikke forvirret rundt på jagt efter kærligheden. Den er i hus. Og der er heller ingen tvivl om, at der kommer småfolk til på et tidspunkt. ”Jeg havde engang en idé om, at jeg ville tilbage til Aalborg, når jeg fik børn. Men det vil jeg ikke længere. Jeg kan godt forestille mig at få børn i København – eller måske New York,” drømmer Julie. ”Jeg har en veninde, som skal giftes, og jeg var helt syg, da vi var ude at se på brudekjoler. Jeg har altid haft en forestilling om, at jeg skulle have sådan et langt flagrende hår med fletninger i og bare tæer, sådan lidt hippie-agtigt, men så så jeg en designerkjole med en snert af gammelrosa, der var fyldt med tyl. Den var jeg vild med,” siger Julie. ”Min konfirmationskjole var godt nok en Lilly-model, men sådan en skal jeg aldrig i igen.”