I 2012 fylder Jomfru Ane Gade 45 år. I hvert fald som letpåklædt og halvberuset. Den har haft et turbulent liv og været vidne til mange dystre menneskeskæbner. Men den har også været skueplads for kærlighed og glade dage for en hel række generationer.

Tekst Dadi Halldórsson  Foto Simon Wedege

Men hvilken tilstand er Aalborgs – for ikke at sige Danmarks – mest kendte gade i? En scanning på medieovervågnings- og analysefirmaet Infomedia viser, at den festglade Ane er blevet omtalt hele 998 gange i de danske medier det sidste år.

Og det kommer næppe som et lyn fra en klar himmel for nogen, at de allerfleste artikler har været af negativ karakter. Overskrifter som ”Syv ballademagere i brummen”, ”julefrokost endte i detentionen”, ”soldaterballade i Gaden” og ”Øjenskade efter slagsmål i Gaden” giver et glimrende billede af, i hvilken sammenhæng Gaden som regel er blevet omtalt.

Vi hører og læser om Jomfru Ane Gade sammen med bøller, slapsvanse, hundehoveder og hængerøve, for at bruge en anden mands substantiver. Og det går ægteparret Morten og Pernille Skalls på. Begge har de været tilknyttet Jomfru Ane Gade siden starten af halvfemserne, som blandt andet indehavere af Spirit of America og Gaslight. Og efter en afbrydelse på nogle få år, er parret nu vendt ’hjem’ til Gaden igen med den nye natklub No 16.

– Der har altid været negativ fokus på Jomfru Ane Gade i medierne, og tilstandene er blevet gjort meget værre, end de rent faktisk er. Det ærgrer mig, fordi der er så meget positivt at sige om Gaden. Det er faktisk et sted, hvor der kommer utrolig mange mennesker for at hygge sig, og der kommer mange mennesker i forskellige aldre. Jeg har selv haft min mormor med herind at spise engang, fortæller Pernille Skall og bliver bakket op af sin mand.

– Ja, for hvis der sker noget i Gaden, så kommer det på forsiden med det samme, tilføjer han.

Ifølge Peter Asboe-Hermansen, marketingchef hos Visit Aalborg, har sammenkoblingen dog sin helt naturlige forklaring.

– Grunden til, at der er så meget negativ omtale af Jomfru Ane Gade, er, at diskotek- og klubmiljøet er samlet ét sted. Derfor hører vi altid om Jomfru Ane Gade, hver gang der sker noget i byen. Jeg er overbevist om, at der er lige så meget kriminalitet og ballade i både Aarhus og Odense. Dér er det bare fordelt på et større område, og flere gadenavne, siger han.

Der har også gennem tiderne floreret mange forskellige myter om Gaden. Én af dem er postulatet om, at Gaden enten er ejet af én og samme klan, eller er filtret ind i et netværk af mystiske personer fra underverdenen.

– Jeg kan huske en overskrift, hvor der stod, at alle restaurationer i Jomfru Ane Gade var købt op af underverdenen, fortæller Pernille Skall.

– Jeg vil tro, at hvis der er 20 forskellige natklubber, så er der cirka 12 ejere. Men al den dårlige omtale skaber naturligvis både mytedannelser og utryghed hos folk. Jeg har faktisk haft mange samtaler med betjente, der går rundt her i gaden, og de siger altid, at de langt hellere vil sende deres børn herind, end ud til en eller anden bodega ude på landet. For her er der ordnede forhold, der er politi, og nogen til at tage sig af tingene, fortæller Morten Skall.

Ungdommen i dag…

Der har altid været delte meninger om Jomfru Ane Gade. Rigtig mange af dem har dog ofte peget den samme retning – nemlig mod, at Gaden er for ensformig og med for ungt et publikum.

Tager man en spadseretur gennem Gaden anno 2012, viser det sig også, at restauranterne glimrer ved deres fravær. Der kan spises på en række af stederne, men en decideret ’restaurant’ kan de færreste af dem klistre på visitkortet. Til gengæld skal man se sig godt for, for ikke at knalde hovedet ind i et af de utallige ’happy-hour’ og ’gratis-shot-hvis-bare-du-gider-være-hos-os’ skilte, der står hulter til bulter langs klubberne.

Hvad aldersfordelingen angår, så findes der reelt kun to svar. Det ene, at publikum rent faktisk er blevet yngre med årene. Det andet, at vi andre er blevet ældre. Og det er netop, hvad Morten Skall mener.

– Jeg tror bare, vi andre er blevet ældre. Hvis jeg tænker tilbage på den tid, jeg begyndte at komme her ind, så var jeg ikke andet en 16-17 år, erindrer han.

Pernille Skalls har også en lignende historie at fortælle.

– Jeg begyndte at arbejde i garderoben på Gaslight som 16 årig. Det må man slet ikke i dag.

Dengang var der bare en større differentiering i Gaden, end der er i dag, og der var langt flere spiserestauranter. De unge var der, men stederne var forskellige, så aldersfordelingen var større. Men med tiden blev stederne mere ens, fordi der blev givet så mange bevillinger ud. Det har været meget let at få bevillinger i Aalborg, fortæller hun.

Bevillinger til beværtninger i Aalborg bliver udstedt af Aalborg Byråd. En af de 31 byrådsmedlemmerne er Borgmester Henning G. Jensen. Han ser gerne, ligesom så mange andre af byens borgere, de gamle tilstande tilbage.

– Problemet med Gaden er den høje husleje. Og det kan vi fra Byrådet ikke styre, idet det er et frit marked. Med så høj en husleje kan en restauratør ikke få det til at hænge sammen. Men det er rigtigt, Gaden er meget ensformig, som den er i dag, siger Henning G. Jensen.

Nordens Sunny Beach

Pernille og Morten Skall åbnede for nylig natklubben No 16. Målet med No 16 er at tilbyde et alternativ til det miljø, der i forvejen pryder Gaden. De har bl.a. et ønske om at gøre op med den zapperkultur, der ifølge dem har præget Gaden de foregående år.

– Det er jo lidt den der Sunny Beach, vi gerne vil væk fra med vores nye sted, siger Pernille Skall.

– Ja, men der må gerne være mange Sunny Beach steder i Gaden for min skyld. Men der skal bare også være plads til noget andet, tilføjer Morten Skall.

Ifølge Pernille og Morten Skall er det psykisk hårdt at drive en natklub i Jomfru Ane Gade. Og zapperkulturen har tilsyneladende ikke gjort det nemmere.

– Før i tiden, da jeg arbejde på Gaslight, kom man på Gaslight eller Rendez-Vous, og så blev man der. Så skete der det, at der blev lidt mere gennemtræk. De unge begyndte at løbe frem og tilbage. Stedet mistede mere og mere sin betydning på bekostning af prisen. Jeg tror ikke det er restauratørernes skyld, men i høj grad også zapperkulturens, som man også oplever inden for sport og så videre. De unge er svære at fastholde på et sted, for der skal ske noget nyt hele tiden, fortæller Pernille Skall.

– I Aalborg er bevillingerne bare blevet kastet ud og det har givet nattelivet i Aalborg forholdsmæssigt mange kvadratmeter. Hvis man som restauratør står herinde og ser, at naboen har total fuldt hus og man ikke har nogen gæster selv. Hvad gør man så? Så sænker man prisen, venter én time, og så er der fuldt hus hos dig og tomt ovre hos naboen. Det sker både fordi stederne ligger så tæt, men også fordi der simpelthen er for mange steder til de antal mennesker, der skal være her. Det er derfor en psykisk hård branche, fordi du kan se de andres succes ud af vinduet, siger Morten Skall.

En lille udflugt i San Remo

Jomfru Ane Gade så sin første bevilling i 1967, da Gaslight slog dørene op for første gang. Idéen hentede restauratøren Jørgen Steffensen fra en busferie med Tjæreborg til Norditalien i 1962. Og det var blot en lille, uskyldig udflugt til San Remo, der tændte gnisten.

Her oplevede Steffensen nemlig en natklub, hvor der i stedet for levende musik blev spillet grammofonplader. Og musikken blev styret af en DJ, der valgte numre efter stemningen på dansegulvet.

Med Gaslight fulgte Fyrtøjet i 1968 og Faklen i 1971. Begge åbnet af selv samme Steffensen. Derved begyndte Gaden at tage sine første skridt hen imod dét, vi alle kender den i dag – døddrukken i weekender og med tømmermænd til langt ud på ugen, som regel indtil torsdag. I 1973 blev Gaden lavet om til en gågade.

– Jomfru Ane Gade er kendt i hele Danmark, i hele Norden og måske også Nordeuropa, så et eller andet sted er der jo blevet gjort noget rigtigt i Aalborg. Den har også udviklet sig enormt gennem de sidste 21 år, jeg har været her. Desværre er den i mine øjne ved at blive kvalt i egen succes, fordi der kommer flere og flere og flere steder til, siger Morten Skall.

Jomfru Ane Gade som turistattraktion

Denne påstand bakkes til dels op af marketingchefen for Visit Aalborg, der markedsfører Aalborg i Danmark og udlandet.

– Seneste otte til ti år har vi hos Visit Aalborg nedtonet Jomfru Ane Gade i vores markedsføring. Vi har i stedet valgt at fortælle, hvad der også findes i Aalborg. Det skyldes både at Gaden er så kendt, men også, at vi samarbejder med de enkelte attraktioner om markedsføringen. Og som tilstandene er nu, står Jomfru Ane Gade ikke som én samlet enhed. Den er heller ikke den største attraktion i Aalborg længere. For at blive det, skal den genopfinde sig selv, siger Peter Asboe-Hermansen hos Visit Aalborg.

Også borgmesteren i Aalborg, Henning G. Jensen, er af samme opfattelse.

– Jomfru Ane Gade har desværre slet ikke den samme betydning for Aalborg, som den havde før i tiden, og jeg håber, at den genfinder sin gamle form. Men det må være udlejere og restauratører, der går sammen om at få mere liv i den, siger han.

Med de mange forskellige indehavere og den hårde konkurrence natklubberne imellem, kan det også være svært at få et samarbejde op at stå.

– Et af Jomfru Ane Gades store problemer er, at der ikke har været et fælles fodslag. En udefrakommende instans, der gerne vil i kontakt med Gaden, aner ikke, hvem han skal ringe til. I gamle dage blev der lavet en decideret marketingstilling på Gadens vegne. Men ham der fik jobbet blev ikke ret lang tid, fordi restauratørerne ikke kunne enes om noget. Det kunne være interessant at se, om tiden er inde til at gøre et nyt forsøg. Gaden er jo et brand, som markedsfører Aalborg, om man vil det eller ej, siger Morten Skall.

Der er meget der tyder på, at vores kære Jomfru Ane Gade er slidt og afmattet. Hun har brug for et moderligt knus og et faderlig klap på skulderen. For hun har gjort det godt og skal gerne kunne holde til 45 år mere.

Længe leve Jomfru Ane Gade, hurra, hurra, hurra. Skååål!