Aalborg DH / Grafik: Søren SkjødtEt årti med store visioner, stærke spillere og Champions League er nu fortid. Aalborg DH, har drejet nøglen om og lukket kassen i. Landets fjerdestørste by er derfor ikke længere repræsenteret i landets bedste damehåndboldliga. This is the end, my only friend, the end…

Tekst: Dadi Halldorsson  Foto & grafik: Søren Skjødt

 

Sensommer 2013. Spillere, trænere, fans og andre omkring Aalborg DH lader op til sæsonstart – den 11. i landets bedste liga. Lørdag den 7. september går det løs og første kamp spilles på hjemmebane i Gigantium mod KIF Vejen.

Men! Blot nogle få dage inden sæsonstart viser det sig, at kampen aldrig kommer til at finde sted. Tirsdag den 3. september går klubben konkurs.

Den 24-årige Aalborg DH spiller, Sandra Kjær er på vej hjem fra skole, da hun bliver ringet op af en holdkammerat, som fortæller, at medierne er ude med en historie om, at klubben er gået konkurs. Sandra og hendes holdkammerater, havde haft deres bange anelser, faktisk haft dem i lang tid, men nu var de reelle. Aalborg DH kunne ikke redde sig ud af den økonomiske uføre, klubben – igen – var havnet i, og måtte dreje nøglen om, lukke kassen i og erklære visionen om Nordjyllands store samlingspunkt for kaput.

Aalborg DH - Foto: Søren Skjødt– Vi vidste allerede før sommerferien, at det ikke så godt ud, men om der ville gå en uge eller nogle måneder, vidste vi ikke. Det blev også en meget kold afslutning på det hele, for vi blev informeret i medierne om, at klubben var lukket, og ikke af vores egen ledelse. På den anden side, havde vi heller ikke en særlig stærk trup, så vi havde ikke noget at lave i landets bedste liga. Vi havde en masse unge, dygtige spillere, men det var bare ikke nok, siger Sandra, der pt. er skadet og står uden en ny klub.

Mange af hendes holdkammerater har fundet sig en ny arbejdsgiver. Rikke, som vi fleste husker som landsholdsspiller Rikke Nielsen, men i dag hedder Lundsgaard til efternavn, og Louise Mortensen, har allerede stoppet deres aktive håndboldkarriere.

Når APPETIZE mødes med de tre håndboldspillere og tidligere træner Allan Heine, har Rikke og Louise, hver deres babyalarm i hånden. Børnene sover udenfor i deres barnevogne.

Aalborg DH - Foto: Søren Skjødt– Vi har ikke fået dem sammen, siger Louise smilende, mens resten af selskabet bryder ud i en forløst latter.

Ja, vi har alle sammen hørt myter om damehåndbold og seksuel overbevisning. Men det er ikke det, vi er mødtes for at snakke om. APPETIZE, har inviteret Louise Mortensen, Rikke “Nielsen” Lundsgaard, Sandra Kjær og Allan Heine på en kop kaffe og placeret en mikrofon i midten af bordet og lyttet med på spillernes oplevelser – og frustrationer – med Aalborg DH.

Ét ord, der kendetegner hele samtalen, er ’kultur’ i klubben. Eller mangel på samme.

– Der blev aldrig bygget nogen kultur op i klubben. Det er bare så ærgerligt, at de pengestærke mænd, der har været i klubben, aldrig var fokuserede på at skabe et miljø og en kultur for de gode præstationer, siger Rikke.

De store visioner

Aalborg DH blev grundlagt i 2001 og Rikke, som var med fra starten, erindrer, hvordan klubben overtog logo, drikkedunke og anden merchandise fra en fodboldklub – nemlig FC Nordjylland.

– Først hed vi Aalborg KFUM. Så kom vi til at hedde Aalborg HS, hvor Aabybro kom med i samarbejdet. Det var lidt kompliceret, fordi vi også skulle træne i Aabybro. Så fandt man ud af, at holdet skulle være hele Nordjyllands håndboldklub og fik navnet HS Nord. Og det er cirka her, at Ole Bach Jensen overtager klubben, og ændrer navnet til Aalborg DH, fortæller hun.

Ole Bach Jensen, der var stifter af virksomheden Cubus Computer, der handlede med IBM-udstyr, havde et par år tidligere overtaget 85 % af aktierne i fodboldklubben Aalborg Chang Elitefodbold Aps og ændret dets navn til FC Nordjylland.

Ambitionerne var – på lige fod med Aalborg DH senere – ret høje, idet klubben i løbet af 5 år skulle være med i Superligaen og deltage i europæisk fodbold. Til det formål hentede klubben blandt andet fire nigerianske spillere ind.

Ole Bachs planer inden for sportsverdenen var tydeligvis store, idet han – dog uden succes – også forsøgte at købe Aalborg Ishockey Klub.

Projektet, med at gøre FC Nordjylland til en dansk storklub, viste sig at være sværere at gennemføre, end planlagt. Forventningerne blev derfor hurtig nedjusteret og Ole Bach begynder, at engagere sig i håndboldklubben HS Nord.

I 2003 rykker HS Nord op i landets bedste håndboldliga og ændrer navn til Aalborg DH. Samme år trækker Ole Bach sit stik ud af FC Nordjylland og det kommer de til at mærke i håndboldklubben.

– Da han havde trukket sig ud af FC Nordjylland, fik vi alt deres merchandise. Det hele blev bare lavet om til Aalborg DH, drikkedunke, nøgleringe og jeg ved ikke hvad. Det var fuldstændig vanvittigt, siger Rikke.

– Ja, logoet var også det samme. Det fik et rødt strejf, men var ellers helt det samme, tilføjer Allan Heine Pedersen, der på det tidspunkt var ungdomstræner i klubben, men senere blev tilknyttet trænerteamet på førsteholdet – omend i forskellige konstellationer – som assistenttræner, cheftræner og til tider afløser for fyrede trænere.

– Jeg var jo andetholdstræner på det tidspunkt, og jeg fik simpelthen så meget merchandise, at skabet bugnede med det. Men det var stilen, fordi sådan gjorde man i fodbold, siger Allan og smiler over erindringen.

Aalborg DH - Foto: Søren SkjødtDe store armbevægelser

Da Aalborg DH rykkede op i den bedste liga, begyndte vanviddet for alvor, ifølge holdet omkring bordet på Pandekagehuset denne tidlige efterårsdag.

– Det var fuldstændig vanvittigt. Nu skulle vi flytte hjemmebane fra KFUM hallen i Hasseris til Gigantium for at få plads til en masse tilskuere. I gennemsnit var der måske 50-100 tilskuere til vores kampe, men så kom al brandingen, og tilskuertallet steg støt, erindrer Rikke.

– I den første kamp skulle vi løbe ind på banen og blive præsenteret for tilskuerne, tilføjer Louise, mens hun ammer sin 6 uger gamle søn, Sigurd.

Allan husker bedst, hvordan Ole Bach gjorde entre i den selv samme kamp.

– Han startede med at komme kørende ind på en Harley Davidson, hvor han så stopper i midten af hallen og får en mikrofon stukket i hånden, fortæller han.

Armbevægelserne omkring Aalborg DH var fra starten meget store og inden længe bliver den ene verdensstjerner efter den anden hentet til klubben – Heidi Astrup, Mia Hundvin og Natalia Deriouguina allerede i den første sæson.

Til holdets første tv transmitterede kamp i Gigantium husker Rikke, hvordan gulvet fra den ene dag til den anden blev skiftet ud – på grund af farven.

– Gigantium var jo én stor maskinhal, hvor der nærmest bare blev tilføjet nogle tribuner. Så blev der lagt gulv på og her skulle vi præstere tophåndbold. I starten blev der lagt et grønt gulv, men dagen før vi skal spille kamp kommer Ole Bach ind og siger ’hajer kan da ikke spille på et grønt gulv. Det skal være blåt’. Så blev gulvet pillet af og et nyt gulv lagt på, fortæller Rikke og fortsætter.

– Det hele blev slået meget stort op. Der var hoppeborg til børnene, popmaskine og over 500 spisende gæster før kampene, hvilket er ret meget i forhold til, at vi før kun havde haft 50-100 tilskuere til vore kampe.

Men til trods for de store armbevægelser, haltede det med de gode resultater. Midtvejs i den første sæson blev træner Kenneth Jensen derfor skiftet ud med Christian Dalmose.

Aalborg DH - Foto: Søren SkjødtTurbulent træner

Dalmose var en meget kontroversiel træner, som leverede de bedste sportslige resultater for Aalborg DH, men var bestemt ikke den mest populære træner i klubbens historie.

– Han fik en fantastisk start i klubben. Det gik ikke specielt godt for holdet, da han kom, og man var bange for at ryge ned. Men så blev Dalmose fyret i Ikast og hentet til Aalborg. I hans første kamp – mod Kolding – var vi bagud med 10 mål i halvleg, men ender med at vinde kampen. På en måde blev Aalborg DH, som ledelsen gerne ville have klubben til at se ud, født i den kamp. Kampen blev endda også vist direkte på tv og skabte mange overskrifter. Det gjorde Christian Dalmose også igennem hans periode som træner i Aalborg DH, på godt og ondt, siger Allan.

Dalmose overtog således holdet i sæsonen ’03-04’ og allerede sæsonen efter – i ’04-’05 – fik Aalborg DH sølv, mens det i ’05-06’ og 06’-07’ blev til bronze. Sæsonen ’05-’06 nåede holdet endda semifinalen i Champions League og året efter kvartfinalen i samme turnering.

Det var gyldne år for Aalborg DH, og det kunne spillerne på holdet også godt mærke.

– Det hele var meget godt i starten. Vi fik så meget træningstøj og vi var oppe at vælge Marlboro tøj, som vi selv ønskede os, men også skulle bruges til og fra kampe. Vi fik vasket vores tøj og fik en masse produkter fra vores sponsorer og fløj i privatfly til Champions League kampe. Der manglede ikke noget, erindrer Louise.

Men bag de gode resultater, lurede katastrofen og i sommeren 2005, truede økonomiske problemer klubben med konkurs. Det kulminerede med, at Ole Bach Jensen trak sig ud af klubben. Klubbens fortsatte overlevelse blev reddet af fire lokale investorer; Lain Import, Nordjysk Lift, 2E Ejendomme og murermester Svend Aage Christiansen.

Men alt imens der kom ro på klubbens ydermure, var der interne uroligheder i træningslokalet.

– Dalmose var en speciel træner. Der var nogen, der blev skubbet ud af holdet og en af vores store stjerner fik for eksempel kun lov til at skyde straffekast, fortæller Rikke.

Louise, der nu har hentet sin søn og traver lidt frem og tilbage i lokalet, var heller ikke særlig begejstret for Dalmose og – især – ikke hans træningsmetoder.

– Det jeg godt kunne lide ved Dalmose var, at selvom du havde et stort navn som hånboldspiller, så skulle du præstere for at komme med på holdet. Men han var ikke særlig god som træner. Han kom aldrig forberedt til træningerne, så vi begyndte som regel med at spille fodbold, mens han sad og skrev ned, hvad vi skulle lave resten af træningen, siger hun.

Aalborg DH - Foto: Søren SkjødtSodavand og hjemmeværn 

Den høje bølgegang i klubben, både indenfor og udenfor banen, gik ud over spillerne – og ikke mindst kulturen.

– I starten var det således, at os danske spillere, der havde båret klubben frem, skulle blive ved med at være de bærende spillere på holdet. Men stille og roligt kom der flere og flere udenlandske spillere til og lønningerne steg voldsomt, fortæller Rikke, der også havde en tjans på klubbens kontor.

Mange af spillerne blev lønnet efter såkaldte forskerløn, som betød, at de fik omtrent 80.000 kroner i løn om måneden og betalte endda mindre i skat.

– Det betød også på den lange bane, at spillerne fik en attitude. Når vi for eksempel skulle ud at bære fanen højt over for ungdomsspillere eller overrække en gave til en reception hos en af vores sponsorer, så var det altid os danske spillere, der skulle gøre det. For de udenlandske spillere syntes ikke, det var deres ansvar, siger Louise.

– Før i tiden mødtes vi i kantinen og spiste boller i karry for 25 kroner og hvis der var noget tilbage, så fik vi det med hjem. Men stille og roligt blev kantinen skiftet ud med restaurant Styggekrumpen og vi kunne høre os selv brokke os over, at vi selv skulle betale for vores sodavand, tilføjer Rikke, ryster på hovedet og fortsætter,

– Det hele blev skruet så meget op, uden at der blev taget hensyn til den kultur, der var i klubben. Til en af vores første kampe i Gigantium var hjemmeværnet gud hjælpe mig blevet hentet ind. Og da jeg kommer kørende, bliver jeg stoppet og spurgt, hvem jeg var. Det svarede jeg på og fortalte, at jeg skulle spille kamp i hallen. Så sagde hun bare, at det kunne alle jo sige.

– Det var også et knæk i kulturen, da man valgte at skifte vores opsamlingssted fra gåsepigen ud med Gigantium. Det var voldsomt irriterende. Gåsepigen havde altid været det sted, hvor vi samledes for at køre til udekampene. Det var blevet en tradition, men lige pludselig skulle det ikke være det mere. Eller dengang, hvor vi skulle køre sammen i en bus ud til Gigantium. Vi skulle alle mødes udenfor Nordjyske og køre de sidste 500 meter ud til hallen i en bus, husker Louise.

– Ja, for det gjorde Real Madrid jo, afbryder Allan og der kvitteres med en fælles latter.

Turen fra Nordjyske til Gigantium tog en vis tid, for der var ikke taget højde for, at tilskuerne også skulle køre ad samme vej. Da kampen så var færdigspillet, var der ikke blevet sørget for, at spillerne blev kørt tilbage til Nordjyske, så de måtte selv finde vej dertil.

– Det var bare så sigende for klubben og hele arrangementet omkring den. Ledelsen fik en eller anden god idé, og så idéen udført, uden at vi spillere blev inddraget eller taget med på råd, siger Rikke og tilføjer,

– Alle dem, der har været omkring holdet, har været nogen pengestærke mænd, som syntes det kunne være sjovt at være med omkring et håndboldhold. De tænkte tilsyneladende aldrig rigtig på at bygge en kultur op i klubben.

De efterfølgende år har der kørt en del voldsafgiftsager mellem nogle spillere og ledelsen i Aalborg DH. Klubben fik sølv i 2009, men har ikke siden formået at spille sig til en medaljeplads. De foregående fire år har klubben oplevet fire forskellige cheftrænere og gennemgået en økonomisk rutsjetur med blandt andet en række voldgiftsager med nogle af holdets spillere.

I efteråret 2012 blev Bøje Larsen hentet ind i ledelsen. Han trak en del overskrifter, men ifølge Allan er det ikke alene hans skyld, at Aalborg DH måtte lukke og slukke.

– Bøje Larsen kom først ind sidste år, og det er ikke alene hans skyld, at det gik sådan. Hans ledelsesstil skræmte mange væk fra klubben. Men han overtog en snebold, der var begyndt at rulle, og som han gav det sidste skub, siger han.

Nu står landets fjerdestørste by uden en repræsentant i håndboldligaen og Allan tror, der kommer til at gå en vis tid, før Aalborg igen får en klub i den bedste liga.

– Der er mange gode folk, der arbejder på det, men det er de første frø, der er blevet spiret, og der kommer nok til at gå noget tid, før det frø rigtig begynder at slå rødder, forudser han.

 

Aalborg DH i grove træk

2003 HS Nord kvalificerer sig til landets bedste liga og skifter navn til Aalborg DH
2003 Christian Dalmose bliver ansat som træner
2005 Aalborg DH får sølv
2005 Økonomiske problemer truer med konkurs, klubben bliver reddet af lokale finansmænd. Ole Bach Jensens tid i klubben er fortid
2006 Aalborg DH får bronze
2007 Aalborg DH får bronze
2009 Aalborg DH får sølv
2012 Bøje Larsen hentes ind i ledelsen
2013 3. september bliver klubben erklæret konkurs

 

 

Aalborg DHs MISSION:
Ambitionerne bag Aalborg DH var store. Ledelsen bag klubben ønskede således, at gøre Aalborg DH til alle nordjyders håndboldhold. Det skulle blandt andet gøres gennem innovative initiativer, så som at udvikle nye tiltag og oplevelser, tilbyde sponsorer kreative og fleksible løsninger og ved at koble teknologi, sport og events sammen. Klubbens erklærede mission var således at være:

• Nordjyllands damehåndbold
• Piger og kvinders foretrukne sport
• Familiens foretrukne sports-oplevelse
• Blandt de 10 største inden for oplevelsesindustrien i Nordjylland
• En af de mest eksponerende brands inden for oplevelses­industrien i Nordjylland

 

 

Aalborg DH spillerne
Mange af Aalborg DHs spillere har allerede fundet sig en ny klub. Rikke og Louise har stoppet deres aktive karriere som håndboldspillere, mens Sandra er skadet.

Maria Olsson (skiftede før sæsonen til en svensk klub)
Ana Vojcic (skiftede før sæsonen til Randers HK)
Mie Sørensen – Sønderjyske Elitehåndbold
Mathilde Nielsen – Skive FH
Rikke Ebbesen (skiftede før sæsonen til Randers HK)
Stine Jørgensen (skiftede før sæsonen til FC Midtjylland)
Siri Seglem – HC Odense
Kristina Logvin – Leverkusen, Tyskland
Nadja Lærke Jensen (skiftede før sæsonen til Skive FH)
Sandra Kjær – klubløs pt. på grund af skade og konkurs
Louise Lindholm – (flyttede før sæsonen hjem til Sverige)
Arna Sif Palsdottir – SK Aarhus
Kaja Kamp Nielsen – Vendsyssel Håndbold
Julie Aagaard – Ringkøbing
Mie Sando – Sønderjyske

Kendte spillere på Aalborg DH gennem tiderne
Kristine Lunde, Isabel Blanco, Trine Jensen, Louise Pedersen, Narcisa Lecusanu, Rikke Poulsen Schmidt, Natasja Burgers, Matilda Boson, Rikke Nielsen, Louise Mortensen, Marianne Rokne, Mia Hundvin og Mariama Signate.

 

 

Aalborg DH har haft mange direktører og ejere
Og hvordan, hvornår samt hvorledes fortaber sig i horisonten.

Derfor er nedenstående liste ikke komplet og der kan være skudt diverse holdingselskaber ind i mellem de enkeltes ejerskaber.

En meget sjov, men ikke særlig kendt viden, er at Aalborg DH på et tidspunkt var en af de største aktionærer i AaB.

Det opstod i forbindelse med Jesper Skovsgaard og AaB lavede en handel om en fælles fremtid samt afhændelse af AaB’s ejendomskolos, – Kommunedata på Hadsundvej.

Ifølge en kilde, der ikke ønsker at stå frem, overlevede Aalborg DH alene grundet frasalget af AaB aktierne, mens Jan Hansen og Claus Bech Nielsen var direktør og ejere.

Da pengekassen var tømt, havde man optaget så store midlertidige lån af hovedsponsor Bjarne Brath, at det kun kunne handles af, ved at konvertere disse til ejerandele.

 

 

De vigtigste aktører udenfor for banen

Ole Bach
Stifter, ejer og direktør, – som solgte det til:

Jesper Skovsgaard, Per Nielsen og Svend Aage Christiansen
(med Erik Just som direktør og Henrik Skaarup som bestyrelsesformand), som solgte det til:

Jan Hansen, Claus Bech Nielsen
(med en bestyrelse bestående af Jan Hansens bestyrelseskollega fra Øster Brønderslev Idrætsforening, Spar købmand Jan Jæger, advokat Mads Kringelbach, Søren Flyvholm fra Flyvholm Holding, Orla Knudsen fra Phønix Tag og John Springborg fra Tryg), som solgte det til:

Bjarne Brath
(med Lars Steffensen som direktør) som solgte det til:

Boye Larsen
som var ejer og direktør til Dansk Håndbold Forbund fratog klubben licensen. Skyldig beløb kr. 61.500,- til dækning af dommernes rejseomkostninger…

 

Diverse trænere i Aalborg DH

2002 – 2003
Cheftræner Kenneth Jensen (HS Nord i 1. division)

2003 – 2004
Cheftræner Kenneth Jensen – afløst af Christian Dalmose halvvejs

2004 – 2007
Cheftræner Christian Dalmose

2007
Cheftræner Jan Leslie (sidste halvdel af sæsonen)

2007 – 2008
Cheftræner Leif Gautestad – blev afløst af Allan Heine halvvejs

2008 – 2010
Cheftræner Bjørn Blomquist – blev afløst af Allan Heine i starten af sæsonen 2010-2011

2010 – 2013
Cheftræner Allan Heine – blev afløst af Robert Gertsen i midten af sæsonen 2012-2013

2013
Cheftræner Robert Gertsen – første 3 mdr

2013
Cheftræner Tanja Logvin – sidste 3 mdr. i sæsonen og indtil konkurs

 

 

One Comment

  1. Historien fra storhed til fald, ikke noget enestående tema, men spillerne og tidligere træner Allan Heine rammer vist meget godt årsagen: “der blev aldrig opbygget en kultur”…..en særdeles velskrevet artikel der rammer essensen sublimt !