Torben Chris – Fra kikset spejder til komiker-kendis & herreløs hund

Hans far og storebror hedder Svend Carlo og Carsten Bo. Torben Chris mener selv, at hans far nok har været så træt af sit eget åndssvage navn, at han nærmest har hævnet sig ved at give den sociale arv videre til sine sønner. Faktisk har Torben Chris udviklet sin egen interessante psykologiske teori om, hvordan man egentlig udvikler comedy-talent. Han mener nemlig, at komisk talent er en slags forsvarsmekanisme, man udvikler for at ”overleve” i skolen, hvis man er en nørd, dårlig til fodbold, grim osv.

– Jeg tror altså ikke, at der findes en eneste komiker, der har været god til fodbold. Jeg var elendig til fodbold og gik til FDF. Og se bare også Anden og Mick (Øgendahl, red.) De er jo begge to halvanden meter høje… Det handler om, at man har fået sin plads på bænken, og så lærer man at være den sjove på bænken, så det er en forsvarsmekanisme for at overleve, forklarer Torben Chris med alvorlig mine og fortsætter.

Tak til FDF

– Jeg var en nørd, der var spejder i FDF og lærte at binde 20 forskellige slags knob osv. Jeg kan også i et snuptag lave et bord af granrafter, hvis det skulle være. Så i virkeligheden kan jeg takke FDF for min karriere. Vi lavede også mange sketches på sommerlejrene. Det er taberne, der ender til spejder, og det er taberne, der har humor. De der vildt lækre mennesker, de har jo sjældent humor, vel…? Det er derfor…, forklarer Torben Chris. APPETIZEs udsendte spørger interesseret ind til teorien og vil vide, om Torben Chris så mon har tænkt sig at tvangsindmelde sin kommende søn eller datter til FDF for at tvangsudvikle humoristisk sans hos barnet.

– Ja, en eller anden vanskelighed har jeg da selvfølgelig tænkt mig at skabe. Man kunne fra starten amputere den ene fod, farve hans hår rødt, mens han sover eller noget i den retning. Men FDF er også et godt bud – sæt dine unger i grimt tøj og send dem til FDF, så de lærer at være nørdede og lave kaffe i en sok og den slags. SÅ får de humor. det kommer helt af sig selv.

Aprilsnar

– Jeg tror, at jeg i skolen var rigtig sjov for de andre elever og for mig selv, men jeg var nok en ret stor belastning for lærerne. Men selvom jeg lavede meget ballade, så kan jeg godt stå inde for det i dag, for de fleste ting var ret gennemtænkte. Jeg kan f.eks. huske en joke, jeg lavede 1. april, hvor jeg fjernede alle stolene i klasseværelset, før læreren kom. Det var et kæmpestort arbejde. Da læreren kom, spurgte hun jo, hvor stolene var, og så sagde jeg, at dem havde pedellen fjernet, fordi de skulle gås efter i svejsningerne. Så blev hun sur på pedellen og gik ud for at hente ham. Man kunne høre dem diskutere det højlydt ude på gangen. Da hun kom ind igen, havde jeg selvfølgelig skrevet APRILSNAR på tavlen, fortæller Torben Chris. Han tilføjer, at læreren overhovedet ikke kunne se det sjove i situationen, og det kan han den dag i dag ikke forstå. Han er selv uddannet folkeskolelærer og synes, at det er en gave for klassen, hvis eleverne har humor.

– Det var først, da jeg kom på gymnasiet i Vejle, at jeg mødte nogle lærere, der satte pris på humor. Selvom jeg ikke var nogen mønsterelev, så kunne de sagtens kende forskel på, om man bare forstyrrede undervisningen, eller om man bidrog til det sociale miljø med jokes, fortæller Torben Chris. Efter skolen søgte han lidt rundt, bl.a. i pædagogfaget, før han landede på skuespillerlinjen på Herning Højskole. Men han blev hurtigt træt af, at man som skuespiller er underlagt andre.

– Jeg blev træt af, at der var lidt for mange mennesker, der ville bestemme og gøre mig mere ansvarlig, end jeg er. F.eks. blev folk sure over det, hvis man gik til fest aftenen før vi skulle ha’ skuespil.

Debuten i Give

Tænk hvis Torben Chris så var blevet automekaniker eller var blevet bag ved kateteret i folkeskolen. Så var resten af Danmark gået glip af hans vredladne vitser om ting, han ikke forstår og undrer sig højlydt over. Heldigvis gik det ikke sådan, for en dag i 2003 overværede Torben Chris et stand-up show – ”Fem på flugt” – med morsomme forbilleder som Lasse Rimmer, Sebastian Dorset og Omar Marzouk. Ganske ubeskedent tænkte Torben Chris, at det der, det kunne han da også gøre. Og så kontaktede han den lokale musikfestival i Give.

– Musikfestivallen havde 20 års jubilæum, og de gav den hele armen – de havde bl.a. hyret Geo til at lave standup og en masse lokale bands skulle optræde. Jeg fik en halv time, husker Torben Chris. I dag undrer han sig over hele historien, og især over at det faktisk gik rigtig godt med hans debut som stand up’er i Give. Det er nemlig en uskrevet regel i branchen, at man begynder med 5 minutter, og i øvrigt er der 10.000 ting, der kan gå galt på en musikfestival i et telt. Det havde han ikke skænket en tanke dengang.

Ind til benet

– Det var et mirakel, at det gik godt, for i dag ved jeg, at der altså ikke skal meget til, før det er helt håbløst. Der kan være for meget vind i teltet, så det påvirker lyden, publikum kan være fulde, mikrofonen kan være dårlig osv. Men jeg vidste jo ikke noget, så jeg stod bare og fyrede en masse jokes af om overvægtige pædagoger. Det skyldtes, at jeg mange gange havde undret mig over, at der på pædagogstudiet var mange flere overvægtige, end f.eks. på lærerseminariet. Det gav anledning til en masse jokes om arbejdsskader, som man får pga. for mange kager til børnefødselsdage osv., husker Torben Chris. Efter showet kom folk hen til ham med skulderklap og opfordrede ham til at lave mere af den slags. Han fik Sebastian Dorsets telefonnummer af én, fik fem minutter i eet af hans shows og så kørte det derfra.

– Man er sårbar som stand up’er. Man står der som sig selv, og hvis de ikke kan lide dig som person, bliver det dårligt. Kunsten ved stand up er evnen til at skære historierne helt ind til benet, så man kun skal bruge et øjeblik og ikke 10 minutter på at bygge op til en pointe. Jeg tror, at det er derfor, mange kvinder har svært ved comedy. De kan ikke begrænse sig og fatte sig i korthed, så publikum mister interessen. Det er sådan her: Hvis du har en handling, der kan beskrives i en novelle, så skal du jo ikke skrive en roman, siger Torben Chris. Han har prøvet at stå der, hvor det ikke virker.

– Det værste jeg har oplevet, var en kulturnat i Billund. Nogle gange går det for hurtigt, og man får sagt ja til ting, man ikke skulle sige ja til. Jeg kom ind der kl. 22.30 om aftenen, efter én der havde optrådt med ”Himmelhunden” på trækharmonika. Jeg tænkte: ”Her sidder jo kun gamle sutter. De kan jo ikke engang forstå, hvad jeg står og snakker om!” I den situation var det tydeligt, hvad der var galt. Andre gange giver man sig selv skylden, eller der er noget andet galt. Publikum har kæmpebetydning. Det virker bedst, hvis folk er indstillede på, at nu kommer der noget comedy. Så er man sat op til det, man har betalt i dyre domme for det og er forberedt. Det er på samme måde, som hvis man sætter sig ind i biografen og forventer at se en romantisk komedie. Man bliver skuffet så, hvis de viser en gyser i stedet for.

Ikke en lynkarriere

På den private front bor Torben Chris sammen med Jenny Julie, som han for nylig er blevet gift med. Parret bor i Fredericia og venter deres første barn.

– Hvorfor det blev Fredericia…? Jeg havde jo boet i København i mange år, og Jennys mor boede der, og jeg ville gerne være i nærheden af mine venner, siger Torben Chris og fortæller, at han som person efterhånden også er præget af det med at skære ind benet i enhver sammenhæng.

Ha, ha – ja, du skulle høre en almindelig samtale mellem en flok komikere. Det er helt vildt, hvor pointerne bare flyver igennem luften og folk hugger til, griner Torben Chris. Man må sige, at han har arbejdet sig støt og roligt frem på karrieren som stand up’er. I 2003 kvalificerede han sig til semifinalen i DM i stand-up. Året efter blev det til en 4. plads, og imens Torben Chris afsluttede sin læreruddannelse på Jelling Seminarium, gik han videre med stand-up. I 2005 gav han to shows på årets Jelling Musikfestival efter at have vundet en talentkonkurrence på Vejle Lokal Radio. I 2006 blev Torben Chris nummer 3 ved DM i stand-up og har siden optrådt på Comedy Zoo, Kulcaféen og på diverse klubber rundt om i landet. I 2006 lavede han en mini-tour med Linda P og Karsten Green med titlen „Os fra tv“. Derudover var han med på Telia Comedy Tour januar ´07 og TV2 Zulus „Comedy Fight Club“ i efteråret 2007. Lige nu er Torben Chris aktuel som medvært en gang om ugen i ANR’s morgenprogram ”Anne og de herreløse hunde”. Desuden kan man se ham i Zulus Tuk Tuk Challenge, der foregår i Sri Lanka.

Nyt show på vej

– Til efteråret skal jeg igen lave et two-man show sammen med Thomas Hartmann. Det bliver et eller andet mandschauvinistisk med inspiration fra det, der er sket i vores liv siden sidst. Jeg er bl.a. blevet gift og skal være far. Vi tager virkeligheden og puster tingene op. Hvis f.eks. min kone en dag er en lille bitte smule dum at høre på, så overdriver jeg det helt vildt, griner Torben Chris. Han fortæller, at hans søde kone har vænnet sig til at blive brugt som inspiration. Men hun møder da folk der spørger hende, hvordan hun kan leve sammen med sådan en mandschauvinist.

– Men det er igen et spørgsmål om at skære ind til benet. Når jeg i et show står og siger ”Min kone siger…”, så er det en slags opsamling af mange kvinders dumheder, jeg fortæller om. Det er bare for tydelighedens skyld, at jeg siger ”min kone”. Jeg kan jo ikke stå og fortælle en lang indledning med at jeg kendte engang en venindes veninde der en dag sagde sådan og sådan.

Mareridt om at glemme ting

Ifølge Torben Chris så er det et underligt job at være komiker. Man har aldrig rigtigt fri, og man er altid på udkig efter ideer til jokes. Selv tager han notater på sin mobiltelefon, hvis han oplever et eller andet i et tog, i Nyhederne, i reklamer eller et andet tilfældigt sted.

– Men det gode er, at man aldrig bliver arbejdsløs, for der sker hele tiden noget nyt uforståeligt. I hvert fald så længe der er realitystjerner og politikere, mener Torben Chris. Han er selv meget dårlig til at holde fri. Når det sker, får han mareridt, hvor han drømmer, at han står og famler i sine notater og ikke kan huske sine ting og Casper C. sidder blandt publikum…

– Men alligevel kommer jeg aldrig til at arbejde som folkeskole-lærer, så hellere som pædagog. Som lærer har man altid lektier for, ting der skal rettes osv. og jeg er ikke mester i at få tingene gjort til tiden, siger Torben Chris.

Han tilføjer, at han har en stor drøm om at få lov til at lave film – en alvorlig film med en del komik i, skulle det være.

Positive nordjyder

Torben Chris har været én af de herreløse hunde på ANR i to år, og han er glad for det. Han kan godt lide at lave radio, fordi man kan være hurtigere på aftrækkeren.

– Som komiker er man en ordnørkler, og man sidder og nørder med tingene, indtil man rammer tonen præcist. Radio er fuldstændigt modsat – man får at vide, at man skal sige et eller andet om dræbersnegle f.eks., og så siger man det, og så skal det aldrig siges mere og alle har glemt det, forklarer Torben Chris. Han er glad for nordjyderne,
som han mener, er utroligt gode til at give positiv respons.

– Mens programmet kører får vi positive SMS’er fra lyttere, der synes, det er sjovt, og som f.eks. skriver ”der fik jeg godt nok lige grinet så meget, at jeg spyttede morgenkaffen ud over instrumentbrættet….”

Faldunderlag under tyren

Også Aalborg er Torben Chris meget glad for.

– I 2006 optrådte jeg på klub tur i Aalborg og gik derfor nogle gange i gaderne i Aalborg alene. En dag købte jeg en kæmpestor is – sådan én med seks kugler og softice og det hele – og så kommenterede folk den med ”Det var da noget af en is, du har fået dig der….” og ”Hov, hov pas nu på at du ikke få forfrysninger i hænderne”. Det er meget typisk for aalborgensere. Man snakker til hinanden på gaden, siger Torben Chris. Det han bedst kan lide ved Aalborg er, at der altid er et værtshus, der har åbent i Gaden.

– De lukker jo efterhånden i løbet af natten, og derfor virker det alligevel som en bytur, og man kan stå på LA Bar og der er stadig kø ved bordfodbolden, selvom man står på det eneste stadig åbne værtshus. Det værste ved Aalborg er traditionen med at sidde på Tyren efter byturen. Ja, det der med at man absolut skal op på den tyr midt om natten…. Det er altså ikke godt. Jeg har efterhånden været oppe at rode rundt på den tyr adskillige gange. Nogle gange har jeg kigget op på den i ædru tilstand og tænkt, at det er sgu da farligt…. Men jeg er alligevel ikke klog nok til at sige nej til det om natten. Jeg vil i hvert fald foreslå, at man lægger en slags luftpude som faldunderlag rundt om tyren fra kl. 1 til kl. 6 om natten.

Far for første gang

Hvis man beder Torben Chris om at beskrive sin egen stil som komiker, så siger han:

– Min komik er som regel 100% logikbaseret og handler om ting, jeg undrer mig over og ikke kan forstå. Når mine komiker-kolleger beskriver mig, så er det altid noget med, at jeg altid står og råber op og er helt vildt vred over ulogiske ting, griner Torben Chris og afslører, at hans forældre er hans største fans og kommer til hans shows. Og så til sidst: Torben Chris glæder sig til at blive far for første gang. Han tror, at han bliver en ganske almindelig far, der er nødt til at lære barnet grænser for hvornår man slår prutter og den slags. Måske vil han også tage sønnike (M/K) med på fisketure. Torben Chris er nemlig en ret habil lystfisker, og han er afsted ca. en gang om ugen med fiskestangen. Det er der, han rigtigt slapper af og tømmer hjernen. Han har da også fisket efter sild og makrel langs havnefronten i Aalborg.

OM TORBEN CHRIS
Bøger:
Jeg er ved at læse en historisk bog om ”slagmark Dybbøl”. Men
ellers er jeg helt vild med Steven King og Wilbur Schmidt.

Jeg elsker:
Gys. Helst så vildt, at man ikke kan sove om natten. Jeg elsker
mareridt. Jeg synes det er fedt at vågne op og konstatere, at
der havde jeg det vildeste mareridt. Det er spændende.

Yndlingsgyser:
The Blair Witch Project, som er en amerikansk horrorfilm om
tre unge filmskoleelever, der forsvinder i en skov under optagelserne
til en dokumentarfilm om den lokale legende „The
Blair Witch“. Filmen fortælles som en dokumentarfilm baseret
på de forsvundne filmskoleelevers amatøroptagelser. Jeg får
helt kuldegysninger af at snakke om den. Den er VILDT skummel.
Men i dag skal der meget til at skræmme mig, for jeg kender
ALLE gysertricks.