3. marts 2006 blev Mikkel Salling Holmgaard lammet i venstre hånd og skulder efter er knivstik, hvor han forgæves forsøgte at redde en veninde fra hendes drabsmand. Siden har han hver eneste dag kæmpet for førlighed og samfundets accept.

Tekst Dadi Halldorsson

Denne skæbnesvangre dag i 2006 kommer Mikkel cyklende til en udklædningsfest på Hasseris Gymnasium. Da han er ved at stille sin cykel op ad muren, hører han en pige råbe efter hjælp. Det er hans skolekammerat Cecilie Kajus Næblerød.

– Jeg kunne med det samme høre, at der var liv på spil. Men lige hvad der skete, i hvilken rækkefølge og hvordan, kan jeg ikke rigtig huske. Det skete så hurtigt. Cecilie forsøger i hvert fald at skjule sig omme bag mig. Jeg når at tænke, at hvad han gør ved hende, må han hellere gøre ved mig, så jeg tager fat i ham og skubber ham til jorden, hvorefter han rammer mig med kniven, da han falder. Jeg aner ikke på dette tidspunkt, at han har en kniv. Cecilie løber ind og han efter hende. Så løber jeg af sted, men opdager, at det sprøjter ud med en masse blod.

Mikkel løber ind på gymnasiet, hvor folk står udklædt og fester. Da Mikkel var kendt for at være en spasmager, og temaet var udklædning, tror de andre, at Cecilie og Mikkel har gang i en leg.

– Jeg kan huske at folk grinte ad mig, da jeg fortalte dem, hvad der var sket.

Det går dog hurtigt op for dem, at det ikke er nogen leg. Cecilie dør på stedet, mens Mikkel bliver kørt til operation på Aalborg Sygehus. Kniven gik 17cm ind i halsen på den dengang 19-årige dreng, mens Cecilie var blevet stukket over 50 gange. Efterfølgende cyklede drabsmanden, hendes ekskæreste, hjem og hængte sig selv.

Modstand fra det offentlige

Den første tid efter den tragiske aften blev Mikkel jagtet af diverse journalister, der gerne vil have hans historie.

Men Mikkel ønskede ikke at stille op.

– Jeg stillede op til et interview i Nordjyske, bare for at fortælle alle i Nordjylland, at jeg havde det ok, men jeg havde ikke lyst til at komme i Se og Hør eller Aftenshowet og få 15 minutters berømmelse på det, fortæller han.

Mikkel havde ikke tid til at blive liggende i sygesengen på Aalborg Sygehus og var allerede 17 dage efter på skolebænken igen. Og så alligevel ikke helt, for han fik særbehandling med en madras på gulvet, når smerterne blev for utålelige.

Men hans beslutningen om at tage tilbage til skolebænken, satte ham op imod systemet.

– Mens jeg lå på sygehuset, kom der en advokat til mig. Og han fortalte, at hvis det for mig handlede om penge, så skulle jeg blive liggende. For ellers ville det blive brugt imod mig. Det var en meget arrogant udmelding, men advokaten var en sympatisk mand, der bare forklarede mig, hvordan systemet var skruet sammen.

– Lige siden har der været rigtig meget modstand fra det offentlige og min sag kører stadigvæk. Vi har et system, der hovedsageligt ’belønner’ folk, som forbliver syge. Det vil jeg gerne gøre op med. Der skal ske ændringer, så det fremover bedre kan betale sig at gøre en helhjertet indsats for at komme tilbage til livet. Jeg har derfor indledt en kamp mod systemet for at skabe bedre betingelser for de udsatte, tilskadekomne og handicappede, hvis man ønsker selv at yde en indsats. For et par måneder siden holdt jeg et arrangement i Aalborg med 12 politikere og over 200 lyttere, hvor vi samlede over 10.000 kroner ind til velgørenhed. Her gik jeg målrettet efter at få fokus på, at der skal ændringer til. Jeg har også været til møde på Christiansborg og skal snart have et møde med flere politikere omkring at skabe disse ændringer.

Den hårde kamp – hver dag

Den skæbnesvangre dag, da Mikkel kom imellem Cecilie og hendes drabsmand, gjorde Mikkel noget, som har gjort ham til en interessant person, ikke mindst for pressen.

Men hans kamp, der fulgte efter denne dag, var langt mere heroisk i Mikkels øjne, end minutterne tilbage på Hasseris Gymnasium. For lige siden har Mikkel troet på, at han kunne få førligheden tilbage i sin venstre arm – til trods for, at eksperter ikke stillede ham et stort håb.

– Jeg har haft en meget hektisk hverdag siden dengang. Den har været fyldt med smerter, ensomhed og dårlig søvn, hvor det hver eneste dag bedre kunne betale sig at blive liggende i sengen. Men her har jeg præsteret at stå op hver eneste dag og skabe resultater. Og jeg har aldrig mistet min optimisme eller mit væsen. Jeg holdt fast i min hverdag, som var mit allervigtigste mål af alle. Fordi jeg jagtede min drøm om at få funktionen i armen tilbage. Jeg fastholdt drømmen om en aktiv karriere og om at slå igennem med de ting, jeg drømte om. Jeg blev i fattigdommen, jeg blev i de hårde miljøer, hvor ingen forstod mig, fordi jeg konstant troede på, at jeg en dag stod med de resultater, som ville tale for sig selv, fortæller Mikkel om sin kamp mod systemet og de odds, han var blevet stillet af diverse eksperter.

Mikkel var så stensikker på, at han med vilje og genoptræning kunne få sin førlighed tilbage, at han opsøgte en del fysioterapeuter for at finde én, der også troede på hans projekt. Der gik lidt tid med det, hvor han mødtes med en del fysioterapeuter. Men ingen af dem formåede at overbevise Mikkel om, at det lige var dem, han havde brug for.

Men da hans mor en dag fortalte ham om en fysioterapeut, der skulle være en hård negl og mest af alt ønskede at arbejde med jægersoldater og elitesportsfolk, besluttede Mikkel sig for at opsøge ham.

– Jeg glemmer aldrig, da jeg for første gang kom ind på hans klinik. Han virkede fuldstændig ligeglad med mig. Men det gjorde, at jeg blev som en løve i et bur og ville vise ham, at han aldrig kom til at glemme mig igen. Så hver eneste gang, jeg skulle lave en øvelse, så ville jeg bare vise ham, hvor god jeg var.

– Mit mål var ikke nødvendigvis, at fysioterapeuten skulle tro på, at det kunne lade sig gøre at få førligheden tilbage. Men jeg ville have, at han og alle omkring mig skulle tænke, at hvis det kunne lade sig gøre, så var det for mig, fortæller han.

Efter nogle prøvetimer hos fysioterapeuten Karsten Ekmann, begyndte den gensidige interesse for Mikkels projekt at vise sig.

– En dag, da jeg var på vej ud af døren, sagde han til mig; ’Mikkel, du skal for resten vide, at jeg har læst, at det er blevet bevist, at du har 21 % større chance for at lykkes med noget, hvis du tror på det mens du gør det’. Og dér vidste jeg, at det var lige præcis ham, jeg skulle arbejde med. Fordi han troede på det med tankernes kraft og at vi bare skulle tro på det her.

Mikkel trænede hver eneste dag, hvor han tre til fire gange om ugen var hos Karsten. Øvelserne dér var meget hårde, så Mikkel var ikke til ret meget mere resten af de dage.

– Det var virkelig nogen hårde øvelser vi lavede. Så jeg lå på sofaen resten af dagen og kæmpede imod smerterne. Og uden at tage så meget som én smertestillende. Jeg havde den indstilling, at resultatet ikke var det vigtigste. Det vigtigste for mig var, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få det til at ske.

Mikkel og hans fysioterapeut troede så meget på projektet, at de valgte at sætte et mål, der nåede langt over overliggeren for, hvad der var muligt. De blev enige om, at armen skulle virke igen. Deres førsteprioritet var derfor ikke at huske træningen, men at få armen til at virke igen.

– Hver gang jeg så nogen løfte en arm i fjernsynet, så sagde min underbevidsthed til mig, at jeg ikke kunne gøre det. Vores idé var, at jeg hele tiden skulle minde min krop om, at der var noget galt. Hver eneste nat drømte jeg, at armen var begyndt at virke igen. Og det tog vi som et godt tegn, for så måtte kroppen forstå, at den skulle reparere et eller andet.

En skønne dag, knap tre år efter den skæbnesvanger dag, skete der imidlertid noget skelsættende. På en køretur inde i byen mærkede Mikkel en kilden i sin venstre arm.

– Jeg kan ikke huske, hvor jeg var på vej hen. Men da jeg lige pludselig mærkede den kildende fornemmelse, så kørte jeg direkte ud til Karsten klinik og lavede den mest ulovlige parkering i mit liv og løb op til ham. Så finder vi ud af, at der er kontakt til musklen og her kom der et skift i forløbet, for nu måtte jeg i træningscentret for at styrke musklerne, siger Mikkel, der har fået et meget nært forhold til sin fysioterapeut.

– Karsten er den mest professionelle og dygtigste mand, jeg nogensinde har mødt på min vej, og vi er meget nære venner i dag.

På landsholdet i genoptræning

Lige siden er Mikkels arm stille og roligt kommet til sin førlighed, hvor han i dag både dyrker håndbold og fodbold på rimelig højt niveau. Men hans kamp for at vende tilbage til samfundet og blive accepteret, har også været sej.

– Her begyndte den hårdeste kamp – at bevise, at vi havde gjort noget rigtigt, og at der var noget jeg kunne. Jeg kunne både skabe resultater og havde en unik mental tilgang til tingene, fortæller Mikkel om det forløb der fulgte, efter hans venstre arm begyndte at give tegn på førlighed.

Den ene dag sad han og fortalte om sit forløb, sine teknikker og resultater til ol-guldvindere og andre elitesportsfolk og erhvervsfolk, hvor han dagen efter kunne stå med nogle af sine nærmeste og høre, at de ikke syntes han kunne klare ret meget.

– Det gjorde de, fordi de ikke forstod, hvad jeg havde præsteret. Jeg har derfor mødt en enorm modstand og fordomme, ikke mindst inden for sporten. Jeg har ikke på noget tidspunkt mødt en træner, som har kigget på mig og sagt; ’hvis du kan skabe sådan nogle resultater i et træningslokale, så kunne det virkelig være spændende at se, hvor lang du kan komme i sporten også’. Ikke en eneste. Selv ikke min egen barndomsklub gider bruge mig. De ser mig stadigvæk som skadet og kan nærmest ikke huske, at jeg har spillet ude ved dem, selvom jeg har spillet på divisionsniveau i både håndbold og fodbold, siger han og fortsætter,

– Mit forløb kan sammenlignes med den lille dreng, som løber rundt og siger, at han vil på landsholdet, men hvor ingen har troet på, at han kom det. Men i dag er jeg på landsholdet i genoptræning, resultatskabelse og personlig udvikling. Jeg har præsteret landets måske største succeshistorie indenfor genoptræning og personlig udvikling.

Landets yngste foredragsholder

Mikkel har valgt at fortæller sin historie videre og rejser nu land og rige rundt med sit foredrag for alt fra skoler til store virksomheder.

– Jeg er vendt tilbage til sport på endnu højere niveau end tidligere, hvor jeg både med og uden handicap har spillet på divisionsniveau i håndbold og fodbold. Jeg har som en af de yngste i landet arbejdet med mentaltræning af elitesportsudøvere og erhvervsfolk.

– Jeg er så privilegeret, at min historie rækker enormt vidt. Mine foredrag tager udgangspunkt i min egen historie og mine resultater, hvorefter jeg tilpasser hvert enkelt foredrag til den målgruppe jeg er hos. Jeg holder foredrag omkring alt fra ansvar og udvikling på danske skoler til foredrag om ledelse, personlig- og teamudvikling, resultatskabelse, livsglæde og arbejdsglæde, fokus og mange andre ting i større virksomheder.

Mikkel, som er en af landets yngste foredragsholdere, er blevet en del af Strongmind, der specialiserer sig i at tilbyde foredrag til erhvervslivet.

– Det er jeg rigtig stolt af at være en del af, slutter Mikkel, der undervejs er blevet nomineret til den Nordjyske Idrætspris for sine bedrifter, selvom det normalt ikke belønnes indenfor genoptræning. Desuden er han belønnet af både Christian d. 4. Laug, Carnegiefonden og Redningsmedailleselskabet for heltemod.

Faktaboks

Fulde navn: Mikkel Salling Holmgaard
Født: 16-09-86
Fødeby: Aalborg
Titel: Foredragsholder og studerende
Civilstand: Single
Børn: Ingen
Karriere: Foredragsholder siden 2010, bliver færdiguddannet som serviceøkonom med speciale i sportmanagement i 2013. Arbejder desuden hos Dansk Handicap Idræts-Forbund og Special Olympics Danmark som kampagneudvikler og træner.

Du kan følge Mikkel på www.facebook.com/MikkelSallingHolmgaard eller hans kampagne og arbejde i samarbejde med Special Olympics Danmark på

www.facebook.com/sodanmark og www.dhif.dk

2 comments
  1. Egentligt underligt; Har for få dage siden tænkt, Hvordan mon det gik med Mikkel…? og ad omveje fandt jeg så denne artikel i dag!

    Du er for sej Mikkel og jeg må godt nok tage hatten af for dig og din ukuelige kamp. STORT tillykke med dine flotte sejre.

Der er lukket for kommentarer.