Magnus Kjøller har på få år skabt en net-succes med 7,5 millioner brugere i 10 lande. Den slags kan man tjene millioner på. Mange millioner. Han er 27 år gammel og behøver ikke længere at tjekke, om der er penge på kontoen. Han er stræbsom, hårdtarbejdende, begavet, smart og nærmest smuk. Og kom til Aalborg som 14-årig på grund af en kæreste.

Tekst: Sussie Munk / Pia Møller Søe | Foto Nils Krogh

 

Magnus Kjøller var – og er – definitionen på en computernørd, og så er han glad for at feste, elsker champagne, sin Lamborghini og sin succes. Han er lige returneret fra en ”smut-tur” til Dubai, hvor hans virksomhed CM Network, der står bag monstersuccesen Point­Shop, fremadrettet skal drive virksomhed

Magnus er født og opvokset på Bornholm. Det er her han sommer efter sommer fik skrabede knæ, mål, og en nogenlunde indtjening på de turister, der velvilligt købte jordbær fra hans interimistiske bod. Det er også her, han brugte al sin tid i de vinterkolde og mennesketomme måneder, på at arbejde med sin computer, og kontinuerligt forbedre sin kunnen og viden på området. Det blev med tiden en passion. Magnus Kjøller vidste, ret tidligt, at det var inden for det felt han skulle arbejde.

Magnus er lillebror i familien Kjøller, der ud over storebror og storesøster, består af hans far, der igennem årene har haft flere forskellige virksomheder: Et feriecenter, en grillbar, en flæskesværsfabrik, en marmor-import, og hans mor der arbejder i en rengøringsvirksomhed.

– Da min far havde feriecentret, arbejdede min bror der også. Han kørte rundt i en Trabant og tømte skraldespandene. Jeg var kun 5 år, men jeg fik alligevel også et job som skraldeopsamler, husker Magnus og forklarer konceptet, der får det til at stå lysende klart den dag i dag: Udstyret med et kosteskaft med et søm i, gik den lille dreng rundt mellem feriehytterne og fyldte den ene pose efter den anden med skrald og affald.

– Jeg fik en tier pr. pose – det var sådan en slags no cure no pay. Men jeg kan huske at jobbet stoppede, fordi jeg snød og afleverede den samme pose skrald flere gange.

Netdating
Som 14-årig forelsker Magnus sig i en pige han har mødt på et datingsite. Han må ha’ hende, og den logistikmæssige udfordring i, at pigen bor i Aalborg og Magnus på Bornholm, løser Magnus ved at flytte. Til Aalborg. Her bor han hos noget familie, går på Aalborg Friskole, og nyder kærligheden – så længe den varer. Efter folkeskolen starter han på HTX, får job på et lokalt web-bureau og tager sideløbende en datamatikeruddannelse.

– Kærligheden til pigen holdt ikke, men jeg befandt mig godt i Aalborg. Jeg synes den har den der gode fornemmelse af at være en storby, der samtidigt ikke er større, end at man føler sig tryg her, siger Magnus. Jeg befandt, og befinder mig, godt i Aalborg. Her er de ting man har brug for, og byen har et tempo der betyder, at man kan slappe af her.

Magnus festede, designede websites, studerede og levede livet. Den slags bliver man ikke millionær af, men det blev han siden.

Cola-causerier
– Da jeg havde siddet rigtigt lang tid og lavet hjemmesider, som andre firmaer tjente penge på, besluttede jeg mig for, at jeg selv ville ha’ én. Det var i 2004-2005 hvor jeg lavede datingsitet Hjertebanken.dk. Det var både en god forretning og en fin måde at møder piger på, siger Magnus. Projektet blev en succes, og i løbet af kort tid havde han 80.000 brugere på sitet. Undervejs opdagede han, hvordan hele annoncemarkedet på nettet fungerede, og ideen til Point­Shop dukkede pludselig op til overfladen en ganske almindelig grå dag i 2006, hvor Magnus sad sammen med sine studiekammerater i et gruppelokale.

– Jeg blev kontaktet af Viasat, som ville ha’ en banner–annonce på en af mine sider. Hver gang nogen klikkede på ”Ja, tak jeg vil gerne kontaktes”, ville jeg få 100 kroner. Jeg spurgte mine studiekammerater, om de ville klikke på ”ja”. Det gad de så ikke – men de gad lige pludselig godt, da jeg gav dem hver en cola fra automaten som belønning for klikket. Det var en win-win-win situation. Alle var glade. Kammeraterne fik cola, jeg tjente penge, og Viasat var også tilfredse, for det endte faktisk med, at en af mine kammerater tog imod deres tilbud. Jeg så pludselig en stor mulighed i at tage denne her web-baserede markedsføring og så lægge et lag glasur på den – selvfølgelig skulle belønningen ikke være cola hver gang, men noget andet.

Cola-historien blev begyndelsen på PointShop der i dag er en succesrig overskudsforretning med 30 medarbejdere, aktiviteter i 10 lande og 7,5 millioner brugere af pointsystemet.

– Jeg vil skabe et point-univers, og principielt er der ingen grænser for, hvad man kan give points for. Kun etiske. Jeg satte f.eks. en grænse ved valget, hvor nogen foreslog point for, hvem man stemte på. I ca. tre års tid har vi nu kørt med PointBlog, hvor man får point for at blogge. Sitet har mere end tre millioner blogindlæg. Jo mere trafik der er på siden, jo mere attraktiv er den for annoncører, siger Magnus Kjøller. 1. februar kom PointTrade, der er seneste skud på stammen. Her kan brugerne handle med brugt tøj, møbler etc., og fordi der lynhurtigt vil strømme pointsamlende brugere fra Point­Shop og PointBlog dertil, vil sitet med stor sandsynlighed overhale f.eks. Trendsales på rekordtid.


Magnus og millionerne

Resultatet er, at Magnus i dag er millionær. Han ejer en stor villa i Hasseris, flere – rigtigt – fede biler, inviterer sine ansatte, og dem er der mange af, på teambuilding i Las Vegas – og så samler han på champagne. Magnus liv indeholder alle de elementer, der er nødvendige for at bære betegnelsen ’blærerøv med playboy-potentiale’ – det er han bare ikke. Men han er sjælden.

Forestil dig lige, at skifte tilværelsen som studerende, flaskedreng i Netto, hårdtarbejdende jurist, sygeplejerske – eller måske arbejdsløs, ud med et liv, hvor det efterhånden er ”so-so“ hvad der står på kontoen, hvor offentlig transport er skiftet ud med en Lamborghini og hvor du – potentielt – kan købe hvad, og hvem, du vil.

Det lyder let
– Jeg lever godt. Jeg køber lækre ting og rejser en del, har en fed bil og et godt hus, men jeg lever ikke ekstravagant. Jeg forholder mig ikke så meget til hvad der står på kontoen længere, nu handler det mere om de faglige udfordringer i at få projekter til at lykkedes, og jeg sætter en ære i, at arbejde målrettet og ambitiøst med de projekter min virksomhed beskæftiger sig med, fortæller Magnus Kjøller.

Det lyder knap så let. Det er fedt at være en succes. Især når man bliver rig af det, men ifølge Magnus handler det om andet og mere end lækre biler og økonomisk frihed. Det handler om hårdt og dedikeret arbejde, om at turde fucke lidt med Janteloven og tro på egne evner. Det handler om, med sveden drivende klam og klæbrig ned af ryggen og præstationsangsten dansende ondt på stemmebåndet, at træde ind i det bestyrelseslokale hvor alle – undtagen dig – har styr på buzz-words, exit strategier, hvordan du forbedrer din ROI eller arbejder målrettet på at rette op på din burn-rate?!?

Det handler om at gå til opgaven med medfødt utilstrækkelighed, en smule ydmyghed og så en arbejdsmoral der gør dig sjælden.

– Jeg har arbejdet hårdt. Jeg har erklæret mig uvidende, når det har været tilfældet, og så har jeg taget mig tid til at lære. Jeg har ikke ageret verdensmand, og forsøgt at fremstille mig selv som en der vidste alt – tværtimod – jeg har været lydhør, og derfor ved jeg meget nu, siger Magnus.

Det handler om at være villig til at arbejde, lære, og få en fornemmelse af den branche du agerer i.

– I rigtigt mange år er det mest af alt hårdt arbejde, og knap så sjovt, men når du har investeret arbejde, tro og tid i dit projekt, så kan det være at det lykkes. Det gjorde det for mig, og det betyder, at jeg nu har nogle friheder og en sjov og udfordrende hverdag, siger Magnus.

Dyre drømme
Når Magnus ikke arbejder på nye projekter, sidder i ansættelsessamtaler med potentielle medarbejdere eller befinder sig på sit kontor ved havnefronten, så drømmer han om den slags man har for vane at drømme om i hans alder. Han forestiller sig, at han måske snart skal have en familie. En kone og nogle børn. Han rejser. Tager til Bali på drengerøvstur med vennerne, eller spiser god mad i huset i Hasseris, måske bragt ud af hans ret gode bekendtskab; pizzamanden. Han nyder synet af den champagne-kælder der er ved at tage form under villaen og det faktum, at han har råd. Han lever det gode liv.

Fordi han kan. Fordi han virkelig vil – og så fordi han tør. Han tør tro på sig selv, på sine projekter, og på det sunde og givtige i, at udfordre testen om klædelig beskedenhed og undersolgte kompetencer.

– Jeg er ihærdig, men jeg er også dygtig. Jeg lader mig ikke anfægte af ret meget, når jeg tror på et projekt. Jeg ved ikke om jeg tror , at alle havde kunnet gøre det jeg har gjort, men mange kunne, hvis de turde, siger Magnus.

Magnus Kjøller har opnået mere end mange i hans fars generation. Han lever det liv du med garanti drømmer om. Dyre drømme.

Privat er han single og må nærmest være en af Aalborgs mest eftertragtede ungkarle, med ny patriciervilla, masser af charme, en hel del selvtillid – og meget snart eget flycertifikat. Det skal bruges til at flyve hjem og hilse på i Allinge, hvor han har hele sin familie.

– Min mor tror vist stadig, at jeg bare sidder og spiller computer. Hun har lige fået sin første e-mailadresse, men min far forstår godt forretningskonceptet, konstaterer han.

 

 

Det går derudad
Omsætning:
I 2009: ca. 25 millioner kroner
I 2010: ca. 35 millioner kroner
I 2011: ca. 100 millioner kroner

Overskud:
I 2010: Ca. 4 millioner kroner
I 2011: Ca. 30 millioner kroner

 

Den 22/3 – blev en velbevaret hemmelighed afsløret
Magnus har købt AaB Ishockey og dannet Aalborg Ishockey.
Målet er at bevare ishockey i Aalborg samt lave en ny forretningsmodel,
der kan skaffe flere tilskuere og sponsorer.
Magnus udtaler i den forbindelse om den måde som klubben er drevet på:
”At forsætte med at gøre, som man gør i dag – og så forvente et andet resultat, er ren galimatias. Derfor vil der ske nogle radikale ændringer i måden forretningen drives på.” udtaler Magnus Kjøller, og fortsætter:
”Jeg evaluerer klubbens ledelse på dens evne til at få hallen fyldt og skabt en stemning. Min holdning er, at hvis vi kan vi skabe en forrygende stemning, til hver eneste kamp, så forøger vi publikums indlevelse og sponsorernes tilfredshed. Det giver en stabil økonomi, som er en forudsætning for at skabe ro og mulighed for at udvikle de sportslige resultater.”

Comments are closed.