Han er en mand med mange forskellige hatte på. Forskeren, forfatteren, familiefaren, foredragsholderen, musikeren er svær at sætte i bås. Johannes Andersen har altid mange bolde i luften – for øjeblikket skriver han en bog og den 14. maj udkommer hans nye cd Natten er nær, som blandt andet handler om accepten af at blive gammel.

Tekst Signe Horsholt  foto Marie Knap

Hvis man spørger Johannes Andersen, hvor han kommer fra, er svaret Vejgaard. Han flyttede hertil i 1986, men Johannes har nemt ved at flytte rundt og tilpasse sig, så der gik ikke mange dage, før han følte, at han var fra Vejgaard. Og den følelse har han stadigvæk.- Ja, jeg kommer fra Vejgaard. Da jeg spillede fodbold, var det i Vejgaard. Det er i Vejgaard Brugsen, jeg handler, og vores børn gik på Filstedvejen skole. Da jeg begyndte at spille musik i midten af 80’erne, var det også i Vejgaard.

Oprindeligt kommer Johannes fra landsbyen Kullerup, som ligger udenfor Nyborg på Fyn. Opvokset i en bondefamilie, var det en helt naturlig del af hverdagen at muge ud hos grise og køer.

– Når man kommer fra landet, får man hård hud på fingrene, men det forsvinder lige så snart, man kommer på universitetet, siger
Johannes og griner.

Johannes starter på Nyborg Gymnasium, og det er her, han får øjnene op for musikken. Med sine gymnasiekammerater sad han på gulvet og lyttede til plader på grammofon.

– Der var ikke så mange højtalere. Men musikken var der, husker Johannes.

I samme periode starter Johannes sin egen musikalske karriere, da han møder tre unge drenge, der har et pigtrådsband. De står og mangler en sanger og efter en kort prøve, bliver han optaget. Men glæden er kort, for da Johannes går hjem og fortæller sin mor, at han er blevet medlem af et pigtrådsband er svaret kort og kontant ”Nej, det er du ikke”.

– Det var en konstatering, og ikke noget man kunne diskutere. Jeg er vokset op i et hjem med faste normer og autoriteter. Der var ting man gjorde, og ting man ikke gjorde. Det slag var tabt, fortæller Johannes med et smil.

Men inden manden fra Vejgaard, havner i Vejgaard, studerer han statskundskab, samfundsfag og dansk på universitetet i Aarhus. Johannes bliver fastansat på Aalborg Universitet i ’81, og i ’86 beslutter Johannes og hans kone sig for at bosætte sig i Vejgaard i Aalborg. Her bor de endnu efter godt 40 år sammen, med alle tre unger fløjet fra reden.

Nogen ville måske mene, at Johannes’ kreative side står i kontrast til hans forskning og hele universitetsverdenen, men det gør den ikke ifølge Johannes.

– Der ligger en masse kreativt arbejde i at undervise og i at få folk til at forstå, hvad man mener. Pædagogik er jo kreativitet. Forskningen ville ikke være noget, hvis man ikke havde det kreative element, så der er masser af kreativitet i forskningen også. Der er desværre blevet gjort en del for at pille den del ud af forskningen, fordi man skal have noget ud af ressourcerne, forklarer han.

Men kreativiteten har Johannes også brugt i en lang række andre sammenhænge som for eksempel på Jomfru Ane Teatret, der inviterede ham ind i bestyrelsen, hvor han også sidder som formand efter det er flyttet over i Nordkraft og har ændret navn til Teater Nordkraft.

Det kreative element fylder tydeligvis meget i Johannes’ liv, og i musikken får det frit løb. Selvom hans mor hurtigt fik sat en stopper for den musikalske karriere som teenager, har den altid fyldt meget for Johannes gennem hele hans liv. Hans mors reaktion på, at han gør sig ved musikken nu, er: ”Du skal da også altid det hele”. Og det har hun ret i, for Johannes har mange bolde i luften, men han sætter også stor pris på at være sammen med familien og glæder sig over, at hans kone heldigvis er en meget tålmodig kvinde.

Fortolkning – IKKE fordanskning

Bob Dylan har altid haft en særlig plads hos Johannes. Lige siden han købte hans første plade i begyndelsen af 50’erne, havde han oplevelsen af, at Bob Dylan havde noget særligt på hjerte. Han dykkede ned i teksterne, skrev dem ned og sugede til sig af stemninger, intensitet og samfundsorden.

-Dylan gør sine fornemmelser autentiske gennem sin musik, og han har så meget styrke, at man bliver berørt af det. Det vil man ikke kunne kopiere, og samtidigt bevare samme styrke. Så hvis man er dum nok til at lave en fortolkning, bør man dreje perspektivet, forklarer Johannes.

Johannes’ fortolkning tager udgangspunkt i nutiden og i aktuelle problemstillinger, mens han forsøger at flytte en stemning og give en personlig vinkel.

Balladen om den tynde

CD’ens første sang handler om en kvindetype, som Johannes kender fra privaten og fra det moderne samfund. Det er stærke kvinder, som har styr på mange ting, og som planlægger alt. De organiserer hjemmet og arbejdet, samtidigt med, at de sørger for, at det hele går op i en højere enhed.

– Jeg har set mange eksempler på moderne karrierekvinder, politikere og kvinder i mit private liv, der med forskellige virkemidler forsøger at overholde sine planer og holde overfladen pæn vha. virkemidler som makeup og terapeuter. Nogen taler jo om kvindens overtagelse af magtpositioner og i bestyrelser, og det er fint, men det kan godt være, at kvinden ikke helt altid når at følge med selv. Det er det, jeg forsøger at belyse i den her sang, fortæller Johannes.

Alt er forandret

-Mens vi får stærkere kvinder, får vi også mere forvirrede mænd, som aldrig helt rigtigt kan få sat gang i tingene, og som ikke helt har styr på det, fortæller Johannes.

Gennem sin forskning forsøger Johannes at sætte begreber på denne udvikling, hvor han ser mænd, der trækker sig mere tilbage og blive mere påvirkelige.

Han er meget glad for at, det lykkedes ham at lave en fortolkning, som han føler sig hjemme i, da originalen Things have changed, ifølge Johannes er en af Dylans allerbedste sange.

Læg dig ned

Ifølge Johannes handler kærlighed ikke alene om, at to personer falder for hinanden, nej det handler ligeså meget om viljen til at blive ved med at falde for hinanden og ville lære af hinanden og få det til at fungere. Det er ikke altid det lykkes, og det er ikke altid, at det er nemt. Men når det gør, så kræver det sin form. I denne fortolkning har han hentet meget inspiration fra sit eget forhold.

– Mange, særligt de unge, har fået et særligt billede af, hvordan den ”rigtige kæreste” skal se ud, hvilket gør det meget svært at finde en kæreste. Men måske skulle man i stedet starte med at lære af hinanden og om hinanden. Begge dele er vigtige. Ræk hånden ud! opfordrer Johannes.

Alle bliver mobbet

-Det, at jeg har engageret mig i mange aktiviteter, betyder også, at jeg i den grad er blevet mobbet. Når man bliver et offentligt samtaleemne, bliver der også lagt en kritisk distance til en, fortæller Johannes.

Det kan være hårdt, men han har efterhånden opbygget en vis styrke og er meget bevidst om, at det ikke er det, der skal styre hans adfærd.

– Jeg har altid været en klud i hovedet på mange inden for min verden. Jeg kan huske, da jeg søgte min første stilling i Aarhus. Der var to vikariatstillinger, og vi var to ansøgere, men det var kun den ene, der blev besat – og ikke af mig. Det var helt klart fordi, der var grænser for, hvem de ville lukke indenfor. Der følte jeg den ligesom første gang, og det gjorde ondt! Det er klart, at når man gennem tiden får det ene hug efter det andet, så begynder man selvfølgelig at tænke over det: ”Er jeg bare sådan?”, spørger Johannes sig selv.

Men så har det været godt for Johannes at have familien til at sige, at det ikke er det vigtigste hele tiden.

Efter 25 år i branchen, har han lært, at det er en hård branche.

– Ligesom i mange andre brancher, bruger man i min branche meget tid på kritisk at distancere sig fra hinanden. Men jeg har valgt ikke at vige af den grund – i stedet insisterer jeg.

Det er blevet nemmere med tiden, og Johannes er klar over, at når CD’en Natten er nær udkommer snart, får den så mange hug. Heldigvis føler han, at den har en lang række kvaliteter, som han kan og vil forsvare.

Oppe fra tårnet

Denne sang beskriver Johannes som en af Dylans signatursange fra 1968. Den har en søgende lyrik, og spørgsmålet er: ”Hvad sker der om ørerne på os?” Johannes har set en mening i at fange det spørgsmål og bringe det til nutiden, hvor han ser den samme usikkerhed i samfundet – også med henblik på den økonomiske krise.

– Den Europæiske kultur har det givetvis vanskeligt, og da Dylan ikke er europæer, men amerikaner, så var det en øvelse i sig selv at transmittere lyrikken til Europa. For den europæiske kultur handler meget om individet i fællesskaber, hvor den amerikanske kultur handler om at forstå individet på trods af fællesskaber. Det var den første sang, jeg skrev og tog med i øvelokalet, og den blev godt modtaget, fortæller Johannes og håber, at den bliver godt modtaget af hans publikum, når CD’en udkommer midt i maj.

Endnu ikke mørkt

Johannes har ikke noget problem med at acceptere, at han bliver ældre. Nummeret Endnu ikke mørkt rummer CD’en som helhed allerbedst, for her beskriver han, hvordan det er at blive ældre, og det er, ifølge Johannes, ikke noget man bare bliver.

– Det er noget man ikke forstår som ung, men man bliver ikke bare sådan gammel. For man lukker løbende nogle ting ned og binder sløjfer. Det er nogle andre tanker, der styrer ens horisont, og uanset hvor mange ting, vi har gang i, så lukker det ned. Jeg har venner, som begynder at forsvinde – sådan er det jo bare, slutter Johannes eftertænksomt.

Ved siden af dig

Johannes er tydeligvis en mand med mange dimensioner – han er ikke bare forsker, familiefar, en kreativ sjæl, forfatter og musiker. Han er også en følsom mand, hvilket kommer til udtryk på CD’ens sidste nummer.

– Sangen sammenfatter meget godt den følelse, jeg havde, da jeg lå sammen med Iben på vores sovesofa i Vestergade i Aarhus og kiggede op i stjernerne. Der ligger en lang kærlighedshistorie i denne sang, og det er CD’ens mest personlige. Der er ingen garanti for kærlighed, men man oplever mange ting, hvis man står ved hinanden.

For Johannes handler kærlighed om at lave noget sammen. I aften skal Iben og jeg for eksempel til Vild med Dans. Vi har gået til salsa i mange år, og det synes vi var sjovt. Nu danser vi på House of Dance inde i Aalborg. Så står vi der og skændes om, hvem der tog det forkerte trin, fortæller Johannes grinende.

Johannes Andersen er naturligvis i gang med sit næste projekt. Lige nu er han i fuld gang med sin nye bog, som han beskriver som den mest politiske bog, han har skrevet. Bogen kredser om måltidet som et symbol på viljen til civilisation og viljen til at være sammen med andre.

– Måltidet bliver i dag angrebet af medierne, der stjæler opmærksomheden fra måltidets sociale dimension, og det er angrebet af madindustrien, som vil producere hurtig mad til os. Det er også angrebet af livsstil, som betyder, at vi undgår mad, fordi vi er på kur.

For Johannes er det vigtigt, at vi værner om fællesskabet og insisterer på at spise sammen en gang imellem.

– Vi bør vise viljen til at være sammen, for måltidet er et samlingspunkt, som kan være med til at skabe balancen mellem selvværd og selvtillid. Selvtillid handler om at føre sig frem og selvværd handler om at have en følelse af, hvor man hører til, fortæller Johannes.

Johannes’ hjem i Vejgaard betyder meget for ham, fordi det i den grad er det sted, man udvikler sit selvværd, og måltidet er et af de få steder, vi kan samles og prioritere hinanden, forklarer Johannes.

– Bogen har endnu ingen titel, erklærer Johannes, men han har tydeligvis fod på indholdet.

 

Johannes’ liv

1950 Bliver født i Midskov på Fyn
1970 Bliver student fra Nyborg Gymnasium
1970 Flytter til Aarhus og i kollektiv
1978 Bliver cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur   fra Aarhus Universitet
1981 Bliver lektor ved Aalborg Universitet
1986 Flytter med familien – Iben, Esben, Jakob og Ane – til Vejgaard
1998 Bliver formand for Jomfru Ane Teatret
1998-2001 Bliver Prodekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
2000 Starter som konsulent for forlaget Systime
2012 Udgiver CD’en Natten er nær


Comments are closed.