Dansand har udviklet en tæt og fejefast fuge, der ikke blot holder fliserne fri for ukrudt, men også giver andre væsentlige tidsbesparelser i sommermånederne

Der findes flere forskellige typer af specialsand, der kan forebygge ukrudt i fugerne mellem havefliserne. Men der er kun én løsning, der kan holde fliserne fri for ukrudt og samtidig give store tidsbesparelser på andre nødvendige bekæmpelsesopgaver.

Det er Dansand A/S, der har udviklet en tæt og fejefast flisefuge, som kan spare husejerne og havefolket for masser af bøvl og tidsrøveri i de kommende sommermåneder. Løsningen hedder Danfast og er et fugemateriale, der danner en så tæt og stærk fysisk barriere mellem fliserne, at problemerne med ukrudt vil være løst en gang for alle. Fugen er vandgennemtrængelig og samtidig så tæt, at myrerne vil få sværere ved at kravle igennem. Derfor bliver det mindre attraktivt for dem at bygge bo under fliserne. Og regnormene vil ikke have en jordisk chance for at lave små ”muldvarpeskud” i fugen.

Danfast består af en speciel blanding af kvartssand, cement og nogle organiske bindere. Materialet skal fejes ned i fugerne som almindeligt fugesand, og når det herefter bliver vandet eller fugtet, vil det hærde op til en fast masse med god elasticitet og vedhæftning. Den hærdede fuge kan tåle at blive fejet på uden at forsvinde, ligesom den kan tåle frost og mindre bevægelser i underlaget.

Dansand, der ligger syd for Silkeborg og er Nordeuropas største producent af kvartssand, giver på hjemmesiden tre forskellige anvisninger på, hvordan arbejdet med at anlægge nye fuger bør gribes an. Der er den hurtige løsning på et par timer, som giver ukrudtsfrie fuger i sæsonen. Der er den grundige løsning, som holder i noget længere tid. Og så er der den optimale løsning, der sikrer ukrudtsfrie fuger i flere år. Alle tre løsninger handler om at fjerne det eksisterende ukrudt og at kradse de gamle fuger af sand og jord op og erstatte dem med et nyt fugemateriale, som ukrudtet ikke kan trives i. Forskellene mellem løsningerne ligger i tidsforbruget og grundigheden – og dermed også i holdbarheden.

Der kan til alle tre metoder vælges mellem tre forskellige fugematerialer fra Dansand: Danfugesand og Danfast, der begge fås i farverne lys og antracit, samt Danfugestenmel, der er granit-farvet. Fugematerialerne leveres i 20 kg sække og forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler.

Du kan også være interesseret i

Kom godt og trygt igennem boligkøbet

Dette indhold er sponsoreret  Står du/I over for et boligkøb, er der…

Få en realistisk vurdering af din bolig med en lokal ejendomsmægler

Dette indhold er sponsoreret Har du fået øje på din drømmebolig? Så…

Sådan vælger du det rigtige tag til din bolig

Dette indhold er sponsoreret Det er ikke altid lige nemt at finde…