Skæve lyde, støjende elementer og masser af følelse. Det er Christian Skjødts musik i en nøddeskal. Med inspiration fra sine helt store jazzhelte, elektronisk musik og eksperimenterende miljøer, skaber Christian sine helt egne musikalske kunstværker. I sit helt eget studie. Under sit helt eget pladeselskab.

Tekst: Irma Mujacic | Foto: Simon Wedege

 

Lokalet er stort, åbent og dufter af maling. Høje, robuste bjælker rejser sig i rummet, og de krakelerede murstensvægge er malet i en klinisk kold hvid farve. Men stemningen er alt andet end kold. Christian Skjødt tager imod APPETIZEs udsendte med et stærkt håndtryk og et venligt smil, der viser sig tydeligt bag det tætte skæg. Et par af hans venner er på besøg og siger pænt goddag og farvel, inden de drager videre. I det ene hjørne spotter man årsagen til den lette duft af maling – her sidder en mand omgivet af malerier og i færd med at male endnu et. En skotsk kunstner, der har lejet sig ind i det charmerende studie og arbejdsfællesskab. Ud af højtalerne strømmer Bob Dylans karakteristiske stemme og fylder lokalet med liv og fremtvinger en rar følelse: Her er rigtig hyggeligt.

– Det kunne ligeså godt have været The Beatles, noget jazz eller japansk støjmusik, jeg havde sat på, men lige i dag er det Bob Dylan, siger Christian. Han ejer det lille studie og atelier i Nørresundby, hvor der ikke eksisterer grænser mellem kunst og musik. Her går det ud på et.

Christian Skjødt er musiker, og ikke en helt almindelig af slagsen. Hans musik er akustisk, elektronisk og eksperimenterende. Han er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium med to hovedfag i rygsækken – trommer og musikteknologi.

– Det giver et ret godt billede af mit virke. Jeg spiller meget på trommer og laver akustisk musik, men jeg arbejder for tiden endnu mere med det elektroniske. Det kan være alt fra hjemmebyggede synthesizere og alternative musikinstrumenter til laptops, fortæller Christian, imens han hiver et af de instrumenter, han selv har lavet, frem. Det er et batteridrevet lydanlæg på et stykke træ, hvor der sidder knapper, man kan trykke og dreje på. På forunderlig vis kommer der lyd ud af dette træstykke – lyd som Christian ofte bruger i sin musik. Han laver ikke traditionelt popmusik, som man kender det fra radioen. Med udspring i sit trommespil og interesse for elektroniske instrumenter skaber Christian sin egen unikke lyd.

Inspirationen kommer da heller ikke fra nutidens celeb-kultur, men fra samtidskunst- og musik og ikke mindst jazz og klassisk musik. Det er på trods af, at Christian kun er 31 år. Nogle ville kalde ham en gammel sjæl i en ung mands krop, men selv synes han bare, at det er sjovt at lege med musik. Det gør han i høj grad, når han eksperimenterer med skæve lyde og støj. Det er lyde, som mange normalt ville finde distraherende, irriterende eller måske slet ikke registrere. Dem omdanner Christian Skjødt til musik.

Hans studie er fyldt med sjove, underlige instrumenter, som han ofte fumler med. I kontrast hertil er et trommesæt placeret midt i rummet, som bevis på, at Christians musik virkelig er speciel.

Resultatet bliver et fantasifuldt miks af gammelt og nyt, konventionelt og utraditionelt, som en del folk efterhånden har fået øjnene op for.

Musikken som legeplads
Gennem det sidste årti har Christian skabt sig noget af et repertoire. Han har lavet musik til kunst- og lydinstallationer, teaterstykker, danseperformance, film, video og computerspil. Han medvirker på mere end 25 udgivelser med andre kunstnere, både under og ved siden af pladeselskabet Tonometer Music, som han selv ejer og driver. Han har været kurator på flere projekter i Aalborg, blandt andet Apart Festival, It’s a Boring Century, Apparat og JazzKlub Limbo, og i disse dage klubben Vil Du Med På Apoteket? som finder sted på Studenterhuset. Han har optrådt med forskellige orkestre, heriblandt dub-bandet Junkyard Productions, og spillet utallige koncerter rundt omkring i verden. Lige nu er han i fuld gang med et samarbejde med den ungarske danserinde Enikő Buday, og for nyligt lavede han en plade med børnemusik. Den hårdtarbejdende aalborgenser kommer vidt omkring og vil helst ikke sætte stempel på, hvad det lige præcis er for en genre, han arbejder inden for. Inspirationen kommer også vidt forskellige steder fra. Jazz og klassisk musik har han lyttet til og elsket livet igennem.

– Jeg ser stadig mange jazzmusikere som mine store helte, og mine forældre har fortalt, at jeg kunne nævne og kende forskel på de forskellige instrumenter i et symfoniorkester, nærmest før jeg kunne tale, siger Christian. At det elektroniske aspekt er kommet ind i billedet, skyldes nok hans indre legebarn. Det samme gør fascinationen af knapper og elektronik.

– Jeg bliver meget nemt inspireret af ikke kun andre kunstnere, men af alt der er omkring mig. Jeg vil helst ikke begrænses i mit arbejde, da jeg nyder at eksperimentere med tingene. Jeg ser det som en stor legeplads, hvor jeg kan udforske min nysgerrighed og sætte min eventyrlyst på prøve, fortæller Christian.

Han går op i, at der skal være noget særligt ved musikken. Der skal være kant og kontraster til alt det konventionelle – sådan som man ser det hos den amerikanske filminstruktør David Lynch, som Christian er meget betaget af.  Hans stil skiller sig ud på en ret unik måde og får et personligt element, som man husker.

– Der ligger altid noget personligt i mit musik, men det foregår forholdsvis ubevidst. Jeg mikser tingene efter mit eget hoved og vil helst undgå at blive sat i kasser. Det handler for mig om åbenhed og ikke at være fordømmende overfor andre, fortæller Christian. Har man et åbent sind, er der nærmest ingen grænser for, hvad man kan skabe, og hvor meget nyt man kan lære.

Kompromisløst på vinyl
Når Christian ikke har gang i alverdens projekter, bruger han tiden i sit studie. Det er også her, hans pladeselskab Tonometer Music har adresse. Ideen til Tonometer Music fik han i 2005, da han som den ene part af duoen Moskus udgav en plade med et andet pladeselskab, som de fleste andre i musikbranchen nu gør. Men undervejs i processen var der sammenstød mellem de kunstneriske ideer og pladeselskabets økonomiske interesse.

– Som kunstner er man oftest for optaget af sit projekt til at tænke på den økonomiske del. Man ved bare, at det skal være kompromisløst, og det er ikke altid, man kan få det med et større pladeselskab. Så jeg startede mit eget, fortæller Christian. Han var dog ikke alene, for en gruppe andre kunstnere i Aalborg gik med samme tanker. I fællesskab startede de selskabet Labelkollektiv, som blandt andre Tone og Lotus Krokus også er tilknyttet.

Tonometer Music udgiver kun musik på vinyl, med der følger et gratis mp3-download med til hver vinylplade. Det er et bevidst valg Christian tog, fordi han havde svært ved at se en fremtid i CD-formatet. Men samtidig synes han, at der er noget frustrerende ved mp3-filer.

– Jeg mangler at kunne føle det endelige produkt og helt basalt mærke det i hænderne. Jeg har altid købt meget musik, og jeg har også mp3-filer. Men alle dem jeg har, køber jeg også på vinyl, siger Christian. Han er ikke bange for, at det begrænser ham. Hans musik er i forvejen nicheorienteret, og Christian er sikker på, at de folk der gerne vil høre det, nok skal skaffe det. Men han har også et helt særligt forhold til vinylplader, da de også fungerer som både visitkort og personlige milepæle, som han altid kan hive frem.

– Jeg ser pladeselskabet som en måde at objektivere musik og gøre det mere håndgribeligt i en tid, hvor alt er blevet digitalt og uhåndgribeligt. Pladerne er i mine øjne en slags samleobjekter, og de laves også kun i få eksemplarer, fortæller Christian, der har planer om at udgive en solo plade med elektronisk musik til foråret og flere nye 7” singleudgivelser i løbet af efteråret.


Livets små glæder

Drømmen om en soloudgivelse har været sat på standby de sidste to år, hvor Christian har haft travlt med  andre projekter. Men han glæder sig over, at han nu endelig kan finde lidt plads i kalenderen til at arbejde med sit helt eget materiale. Fritid har han ikke så meget af, men det har han for længst affundet sig med.

– I den her branche opdager man hurtigt, at jobbet er en livsstil. Man er nærmest til jobsamtale, hver gang man tager telefonen eller sender en mail. Det er tydeligt at høre på Christian, at han ikke gør det for pengenes skyld. Han brænder for det han laver hver dag, selvom det ifølge ham selv er en usandsynlig dårlig forretning.

– Jeg har arbejdet målrettet på det i mange år og har valgt nogle ting i livet fra. Lækker bil og dyr lejlighed er ikke en del af min hverdag nu eller de næste mange år. Men det har gjort, at jeg sætter pris på de små ting i livet. Jeg vil bare gerne bruge min tid på noget, jeg har det godt med, siger Christian. Nogle ville dog nok mene, at Christian er rigere end de fleste. Hans job er hans passion, og han har masser af frihed i det. Det er de færreste mennesker, der kan sige det samme. Det er farligt at omsætte musik, kunst og den tid, man bruger på det, til kroner og ører. Man kan blive slemt skuffet. Timelønnen er ofte deprimerende. Men glæden ligger i, at man laver det, man gerne vil lave, fortæller Christian ærligt.

Den smule fritid han indimellem har, bruger han på at tage til koncerter.

– Aalborg har meget at byde på, og jeg er glad for byens spillesteder, især Studenterhuset og 1000FRYD, som er i en klasse for sig. Jeg synes også at Platform4 og Transformator er helt exceptionelle – de siger noget om, hvor meget potentiale, byen har. Der er god velvilje fra folk, man snakker med, hvis man vil skabe noget, siger Christian, der selv har brugt meget tid på byens spillesteder og kreative miljøer. Men Aalborg har dog også sine bagsider.

– Det er svært, for det er stadig en lille by, og jeg kan godt savne flere legekammerater. Der eksisterer ikke de helt store musikmiljøer, som man ser i Europas storbyer. Men jeg tror, at i kraft af, at her ikke er så mange mennesker, eksisterer der en åbenhed, man ikke ser andre steder. Derfor kommer der til tider nogle ret sjove og interessante projekter her i byen, som man lægger mærke til, fordi der bliver givet plads til dem. Mine venner fra København synes det er rart, at man i Aalborg kan komme til en koncert og opdage, at folk er så forskellige – der er ikke kun en type mennesker, man ser i et bestemt miljø. Her er det kværnet lidt mere sammen. Og det er fedt, konstaterer han.

FAKTA:
Navn: Christian Skjødt Sørensen
Født: 17. juli 1980
Fødeby: Aalborg
Titel: Lydkunstner, musiker og underviser
Civilstand: Kæreste med Edit E. Vizer
Børn: Ingen
Karriere: Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium med en kandidat i trommer og musikteknologi. Freelancer. Ejer sit eget pladeselskab, Tonometer Music. Underviser nogle timer om ugen på Aalborg Kulturskole og Det Jyske Musikkonservatorium.

Comments are closed.