Lars Lohmanns nordfynske ophav fornægter sig ikke, når hans tale bliver engageret. Men ellers er skuespilleren nærmest blevet indbegrebet af Aalborg Teater. Siden 1979 har der næsten ikke været en sæson uden ham. Heller ikke i år, hvor han skal dele scenen med sin søn i julekomedien ’Fang Julemanden’.

Vi har besøgt Lars Lohmann i hans køkken.

I mit køkken: Lars Lohmann

JEG VIL VIDE HVAD JEG PUTTER I MUNDEN

Lars Lohmanns briller hænger helt ude på næsetippen, mens han nærstuderer den håndskrevne opskrift på hvidløgssuppe. Han har lovet at lave mad til os. To af hans egne favoritopskrifter. Hjemmelavet rugbrød på egen surdej. Og en hvidløgssuppe, som han garanterer er helt fantastisk.

– Der skal 60 fed hvidløg i. Men jeg har 65 fed. Det går nok. Man kan ikke smage at der er så mange i. De bliver blancheret tre gange, siger skuespilleren.

Vi er taget til Skanderborg for at besøge en af Aalborg Teaters store kæmper. Han og hans dejlige kone Eva har budt os inden for i deres hjem. Her i køkkenet er en varm og hyggelig stemning, mens Lars og Eva kærligt skænder på hinanden under madlavningen.

Borgmesteren fra julekalenderen

Siden Lars Lohmann første gang stod på scenen i Aalborg 1979 har der næsten ikke været en sæson, hvor han ikke har medvirket på teatrets program.

– Det var vist i Solsjenitsyns ’Lejrluderen’ sammen med Marianne Høgsbro, siger han og skubber brillerne på plads igen, mens han begynder at blanchere hvidløgene. Han har snydt lidt og forberedt hvidløgene aftenen før. Præcis som de gør i tv-køkkenet. Ellers ville vi aldrig blive færdig, mener han.

– Jeg havde lige lavet en julekalender inden jeg kom til Aalborg. Jeg ved ikke om du kan huske den, skæmter han og kigger spørgende henover brillekanten.

Jul i Den Gamle By. Om jeg husker den? Hvem gør ikke. Jeg skuler til komfuret hvor Lars står, og spekulerer på om det mon også kan ’eksplumdere’.

– Vi lavede den også som forestilling på Aalborg Teater for nogle år siden. Men det var hårdt. Meget hårdere end at lave TV-serien. Jeg var selvfølgelig også kun 30 dengang, og over 60 da vi lavede den på teatret, siger han tænksomt og rører lidt i hvidløgene.

Gourmetmad er god mad

Lars Lohmann er født og opvokset på Nordfyn. Hans bedsteforældre havde en gård tæt på Brenderup, og det var der, han lærte at sætte pris på god mad.

– Gourmetmad for mig er god mad. Gårdmad som jeg fik hos mine bedsteforældre. Stegt flæsk og persillesovs. Kylling med agurksalat. Min mor eksperimenterede godt nok med salat, men det var kun hovedsalat hvor hun lavede sådan en hvid dressing til, husker den 65-årige skuespiller.

Lohmann hælder de øvrige ingredienser ned til hvidløgene, så suppen kan stå og simre. Der er også en halv liter fløde.

– Det er en af grundene til, at det er nogle år siden, jeg har lavet den sidst. Vi snakkede i går om, hvorvidt vi skulle bruge kaffefløde i stedet for. Men nej, enten laver man den rigtigt, eller også skal man lade være.

Bevidst om hvad der kommer i munden

Opskriften har han fået af Johannes Flensted-Jensen, der var amtsborgmester for det gamle Århus Amt. Han bor lidt længere nede ad vejen. Dengang han serverede den for Lars og hans hustru Eva, skulle de gætte hvad der var i suppen. At der var 60 fed hvidløg havde de ikke regnet med.

– Jeg putter ellers ikke noget i munden, som jeg ikke ved hvad er. Sådan er det bare. Jeg er blevet meget bevidst om, hvad jeg putter i munden. Det er nogle gange lidt svært i en travl hverdag, når man måske skal leve af kantinemad. Jeg køber kun det, jeg kan se hvad er.

Han tager kun regulært kød og går langt uden om eksempelvis gryderetter. Mest fordi han ikke vil spørge hvad der er i. Det samme gælder brød fra bageren. Hans erfaring er, at de ikke vil fortælle det, og at de bliver lidt småfornærmede, hvis han spørger.

– Jeg bager selv mit rugbrød. Det har jeg gjort i seksten år. Det er en opskrift fra en gammel kammerat, som jeg også har fået surdejen fra. Jeg bager en portion om måneden cirka.

Klumpen blev væk

Engang var det nær gået galt. Tæt på en katastrofe der kunne have udviklet sig til en ægteskabelig krise, hævder Lars skæmtende og blinker til fru Eva, der ligner en, der har lyst til at give ægtemanden gennem mere end 45 år et dask over nakken.

– Klumpen var væk. Jeg kunne ikke finde den. Hun havde smidt den ud, forklarer Lars og slår opgivende ud med hænderne.

Eva forsvarer sig øjeblikkeligt.

– Den stod inde bagerst i køleskabet i et yoghurtbæger. Og det lignede slet ikke youghurt. Det var en menneskelig fejl.

Begge griner ved mindet. Heldigvis havde kammeraten mere surdej, og siden har Eva ikke gentaget fadæsen.

– Jeg køber selv alle ingredienserne i helsekostbutikken. Igen fordi jeg vil vide hvad jeg putter i munden. Jeg tør slet ikke regne på kostprisen af mit brød, men det er også lige meget. Det er sådan her, jeg vil have mit rugbrød.

Det gælder i øvrigt for hele familien, ligesom Lars Lohmann også hver gang besøger en syg kammerat med ti skiver nybagt rugbrød, når han har bagt. Eva smører et par håndmadder til journalisten og fotografen. En med lagret ost og en med løgpølse fra slagter Munch i Skagen. Det smager himmelsk.

Har smidt 25 kilo

For 11 år siden fik Lars Lohmann ny hofte. Han troede, at det var enden på hans karriere. De skrå scenegulve kombineret med overvægt havde slidt hoften. Den anden blev skiftet for fire år siden.

– Men jeg var for stor. Siden har jeg smidt 25 kilo og vil gerne af med 5-10 mere. Det er en af grundene til, at jeg vil vide, hvad jeg putter i munden.

Det var en diætist, der hjalp Lars i gang. Hun bad ham skrive op over en 14 dages periode, hvad han spiste og drak.

– Og jeg skrev det hele ned. Ikke noget med at undlade noget på listen. Så kiggede hun den igennem og stregede alt det over, jeg skulle holde mig fra.

Se din smerte i øjnene

Lars har en svaghed for sødt, og det vil han nødigt undvære. Men det er der også en løsning på, fortalte diætisten.

– Hvis der er noget du bare ikke kan undvære, så NYD det. Tag det med oprejst pande og smag grundigt på det, i stedet for bare at skovle det ind i store mængder. Så kan man godt nøjes med en smule. For eksempel chokolade, det spiser jeg kun meget mørkt og med højt indhold af kakao. Og jeg nyder det.

– Jeg kan også blive fuldstændig syg efter pølser, og så går jeg altså ned til pølsevognen og får to pølser. Altid kogt, aldrig stegt. Man skal se sin smerte lige i øjnene, er det ikke sådan man siger, siger skuespilleren med stor dramatik i stemmen og griner hjerteligt.

– Det vigtigste for mig er, at maden smager godt og at den er lavet ordentligt. Så kan man altid tage en mindre portion og tygge den rigtig mange gange, så man kan nyde smagen.

Julemand på Aalborg Teater

Mens brødet bager og suppen simrer, er der lige tid til en snak i sofaen om Lars Lohmanns kommende forestilling på Aalborg Teater – julekomedien ”Fang Julemanden”.

– Jeg glæder mig virkelig til det. Jeg skal være julemanden der sidder fast i skorstenen. Det kan bare blive så sjovt, og jeg glæder mig virkelig til det. Jeg har besluttet mig for at møde op til prøverne og kunne det hele uden ad. Så jeg kan være foran instruktøren.

Han slår en hjertelig latter op på spørgsmålet, om det normalt er et problem for ham at kunne sine replikker.

– Nogle gange har jeg den ambition at kunne det inden vi starter, men kan ikke rigtig nå det. Nu har jeg sørget for at få det i så god tid. Tit på teatre får man teksten tre dage før læseprøven. Det er frygteligt for sådan en for mig. Så har jeg ingen mulighed for at nå at sætte mig ind i det. Man er fuldstændig prisgivet sin instruktør. Han er jo foran og har bearbejdet det hele. Det er frygteligt.

Er øveprocessen virkelig sådan en kamp mellem skuespillere og instruktør? ’Prisgivet’ er da et meget voldsomt udtryk?

– Jamen det kan du da sige, men man er jo bagud. Man er bagud i forhold til, at han har siddet og arbejdet med det, han har bearbejdet og skåret af og skåret vil. Hvis man er jævnbyrdig med ham, kan man selv komme med de input, man synes der skal ind i det. Prisgivet? Jo, det er man jo, og man kan næsten ikke nå at indhente det. I hele perioden vil man føle, at man er liiige lidt bagefter. Det er vidunderligt at være foran. Ikke? Bare tanken om det er dejligt.

At spille sammen med sin søn

I stykket spiller Lars sammen med sin søn. Det er i øvrigt ikke første gang. For ti år siden var de begge med i King Lear, også på Aalborg Teater.

– Eva spurgte dengang, om det ikke var dejligt, at vi skulle spille sammen med Jacob. Men det var det faktisk ikke. Vi havde to scener, og det var ikke nemt. Så kan man bagefter sætte sig ned og spørge, hvorfor det ikke var nemt. Jeg ved det ikke. Det var svært, de to scener jeg havde med ham. Om det var fordi vi har for mange følelser over for hinanden, eller om vi ikke kan komme igennem de følelser man har og komme ud på den anden side. Jeg kan ikke rigtigt forklare det.

Men det var dengang. Både far og søn kom helskindet ud på den anden side, så Lars frygter ikke for årets forestilling. Han glæder sig tværtimod.

Fra køkkenet fortæller duften af nybagt rugbrød, at interviewet er færdigt. Det er spisetid.

– Værs’go … og velbekommmm! klinger det på syngende nordfynsk fra Lars Lohmann.

Vi takker. Det smager himmelsk.

 

 

Hvidløgssuppen

60 små friske hvidløgsfed

250 g champignon

Kødglans ( 1 liter oksekødssuppe fra slagteren kogt ind til et par deciliter)

5 spsk persille grofthakket

salt

peber

reven hel muskat

1 l mælk

½ l piskefløde

100 g usaltet smør

 

Hvidløgene koges op – blancheres – 3 gange

Mælk, fløde, champignon, hvidløg, kødglans simrer i 20 min.

Derefter blendes det hele, smages til med salt, peber og muskat.

Ved serveringen varmes suppen op, smørret piskes i + lidt af kødglansen – kold.

Persile drysses over portionen + evt. rejer

 

Lars’ surdejsrugbrød

 

Surdejen røres op med:

1 ½ liter lunkent vand

3-5 store tsk. salt

400 g fuldkorns hvedemel

350 g hvedemel

750 g fuldkorns rugmel

Denne blanding står tildækket 12 til 24 timer

NB: Hæver meget

Dejen tilsættes herefter:

1 liter væske (1 ½ hvidtøl eller maltøl + lunkent vand)

1 kg knækkede rugkerner

2 kopper hørfrø

2 kopper græskarkerner

evt. 1 brev stødt ingefær

Husk: Tag surdej fra til næste gang – drys salt på – gem i lufttæt beholder i køleskab

Dejen hældes i tre smurte forme. Står i ½ – 3 timer

Brødene bages

1 time ved 100 grader

1 ½ time ved 180 grader

 

Brødene pakkes lune ind i viskestykker og står til næste dag

 

 

 

Comments are closed.