Med Anni G. Walther ved roret har kulturhuset Utzon Center fået fantastiske besøgstal og fuldt bookede lokaler frem til 2014. Mød kvinden, der forlod sin post i Aalborg Kommune i en alder af 70 år – ikke for at blive pensioneret, men for at starte på et helt nyt job.

Tekst: Irma Mujacic | Foto: Erling Jørgensen

 

”Man er aldrig så klog, at man ikke kan lære mere. Og man er aldrig for gammel til at uddanne sig.” Det er de ord, Anni G. Walther har baseret sin lange karriere på. Først hos Aalborg Kommune og nu hos Utzon Center – et hus, der skulle blive den anerkendte arkitekt Jørn Utzons endelige bedrift. Men også et hus, der i dag lever i Utzons ånd, og præcis som han havde tænkt det. I stedet for et traditionelt museum er Utzon Center et moderne og levende kraftcenter, hvor mennesker og kunst er i konstant samspil. En stor del af det skyldes den administrerende direktør Anni G. Walther, der siden 2009 har ført centeret frem og direkte ind i aalborgensernes hjerter.

Centeret fik ikke en nem start. Økonomien var ikke god, og man havde ikke fået planlagt alle udstillinger. Annis første år blev derfor mest brugt på, det hun så billedligt kalder ”brandslukning” – hun skulle helt konkret sparke Utzon Center i gang med et nøje planlagt skema og sorte tal på bundlinjen. Egentlig var Anni på vej til pension i foråret 2009. Efter 53 år som ansat i Aalborg Kommune følte Anni, at det var blevet tid til at slappe af. Men da Aalborgs borgmester luftede ideen om en direktørstilling i Utzon Center, kom Anni i tvivl.

– Når nu Aalborg havde fået foræret så flot et hus, kunne vi ikke bare lade det stå, uden at det havde opfyldt sit formål. Jeg syntes ikke, vi kunne være det bekendt, siger Anni. Hun tog imod tilbuddet – en beslutning hun i dag ikke fortryder et sekund.

– Det har været en stor udfordring. Man havde gjort alt for at få Utzon Center til at køre, men økonomien haltede. Det ville jeg gerne ændre på.

Et hus med liv
Det er sjældent, at en bygning af Utzon Centers kaliber er betalt helt, når den står færdig. Det har kostet omkring 90 millioner kroner, som er kommet ind gennem generøse donationer fra blandt andet Det Obelske Familiefond, som har givet 65 millioner kroner til centeret samt fra EU fonde, Dronning Margrethes og Prins Henriks fond og diverse andre. Men da centeret åbnede, var der ingen penge til drift.

– Hvis man var et traditionelt museum, ville man normalt få et beløb til drift fra kommunen og staten. Men som et privat hus stod Utzon Center alene om driftsomkostningerne. Det gav centeret en hård start med skiftende ledelse i løbet af det første år, fortæller Anni, der har været glad for udfordringen. Hun brænder for kultur og for sin hjemby Aalborg. Hun er stolt af den bedrift, byen har opnået i skabelsen af den nye havnefront, som Utzon Center er en vigtig del af.

– Når vi laver noget så spændende som den nye havnefront, så kan det ikke nytte noget, at huset står tomt. Der skal være mennesker og liv. Der skal være indhold. Det var det Jørn Utzon ønskede, da han skabte huset, og det er det, jeg har forsøgt at sætte i spil. Jeg kan godt lide, at få nogle ting til at ske, siger Anni.

Inden Anni fik tilbudt stillingen på Utzon Center, havde hun lovet sin mand, at de sammen skulle på pension.

– Den dag jeg fik tilbuddet, gik jeg hjem og sagde til min mand ’nu skal du høre en tosset idé, de har fået’. Jeg var sikker på, at han var enig med mig i, at jeg nu skulle være hjemme og nå alle de ting, jeg før ikke havde tid til. Men i stedet sagde han, at det job var lige mig. Og det havde han jo helt ret i. Det er fantastisk for sådan en gammel kone som mig at skulle sætte sig ind i en helt ny verden i stedet for at gå på pension. Hvilket jo var oplagt, fortæller Anni, der sammen med sin mand altid har haft en interesse for kunst og kultur. De er ivrige museumsgængere og har efterhånden set mange teater- og musikstykker i Aalborg Kongres & Kultur Center.

– Det er skønt, at man gennem kunst kan få tilført så meget mening til sin hverdag. Men at jeg skulle komme til at beskæftige mig så meget med arkitektur og design, som jeg gør i dag, har jeg aldrig forestillet mig. Men det har været kolossalt spændende, fortæller Anni.

Det handler om penge… og netværk
Det har dog ikke været den rene dans på roser at være ”gammel” direktør for et center, der symboliserer udvikling og nyskabelse. Da Anni startede på sit nye job, følte hun, at hun pludselig skulle starte forfra.

– Jeg kunne mærke en tvivl hos de unge designere og arkitekter. Jeg tror, de tænkte ’hvad skal den gamle kone her?’, og jeg følte, at jeg igen skulle bevise mit værd. Man får jo ikke folks tillid, før man har vist, at man kan noget, konstaterer hun. Annis dedikerede arbejde for Aalborg Kommune viser netop det – at hun kan noget. Gennem næsten 54 år har hun haft forskellige titler og arbejdsområder, men aldrig siddet med den samme opgave i længere end tre år. Senest var hun servicechef, hvor hun i den grad har været med til at skabe det Aalborg, der er i dag, ved at få så store events som The Tall Ships Races til byen.

I dag forsøger hun at give sin viden videre på de godt 50 foredrag, hun holder om året om god ledelse og kultur i Aalborg. Men erfaringen har hun også taget med sig i sit nye arbejde – en erfaring der især har vist sig som en stor hjælp i form af de mange kontakter, hun har erhvervet sig gennem årene.

– Jeg kan ikke beskrive vigtigheden af et godt netværk, når man konstant skal søge penge, sponsorer, fonde og partnere, der er villige til at bidrage til centeret. Det ved de fleste, der arbejder inden for samme felt,” siger Anni og nævner sin gode ven Ernst Trillingsgaard, manden der gennem det sidste kvarte århundrede har stået i spidsen for Aalborg Kongres & Kultur Center

– Jeg tror, at det som Ernst og jeg kan, det er at være gode købmænd. Vi vil have orden i butikken og styr på pengene. Tingene skal køre, og der skal være kvalitet og god service – men vi er nødt til at se på økonomien, hele tiden.

De to, Ernst og Anni, har ofte fået sig et grin ved tanken om, at folk måske kunne finde på at undgå dem.

– Vi har sagt til hinanden, at vi ikke håber, at folk kunne finde på at gå på den anden side af gaden, fordi de ved, vi altid er på jagt efter penge og sponsorer. Sjovt nok har jeg aldrig været den der prutter om prisen på en frakke eller et maleri til mig selv. Men har det drejet sig om at skaffe penge til The Tall Ships Races, events i Aalborg by og nu til Utzon Center, så er jeg godt nok vedholdende. For ellers er vi her ikke. Fondspenge er en ren og skær nødvendighed, og her spiller netværk en stor rolle, fortæller Anni G. Walther.

I Utzons ånd
For Anni er det vigtigt, at alle i Aalborg er glade for Utzon Center. Ikke kun designere, arkitekter og studerende, men også helt almindelige aalborgensere, der besøger centeret og er stolte af, at have så smukt et hus i deres by.

– Jørn Utzon er en af de mest berømte danske personer i udlandet, og det skal Aalborg være stolt af, mener Anni. Den hæderkronede arkitekt voksede op i Aalborg i 1920’erne og 30’erne, og tilbragte meget tid på havnen og Aalborg Skibsværft, hvor faderen arbejdede. Det er noget, der skulle komme til at afspejle sig i hans arbejde – et arbejde som genkendes verden over, og som i dag har en særlig plads i Annis hjerte.

– Jeg brænder rigtig meget for centeret og for Utzons design. Det er det bedste, der er sket for Aalborg. Jeg forstår slet ikke, at vi ikke alle går med armene over hovedet og råber ’juhuu’ over at en verdensborger som Jørn Utzon kommer fra vores by. Han har ligesom os andre fået energi og glæde af at færdes ved Limfjorden og i vores gader, siger Anni.

At Jørn Utzon og Aalborg bindes endnu mere sammen både i udlandet og her i byen er noget, Anni håber meget på.

– Jeg ønsker, at aalborgenserne føler ejerskab til centeret. Utzon skal komme til live igen, gennem denne bygning og gennem vores forskellige initiativer. Der er en stribe tiltag i 2012, der gerne skulle hjælpe dette ønske på vej. Blandt andet er der planer om live koncerter og udstillinger både inde i centeret og ude på havnefronten. Men det der har vist sig at vække mest interesse hos folk er de guidede rundvisninger, huset tilbyder.

– Folk får fortalt historien om Jørn Utzon, hans liv og hans værker. Når de går ud herfra, er det med en følelse af, at de kender personen bag, og de husker historien. Jeg kan mærke på min egen krop, hvor optaget jeg er blevet af det, fortæller Anni, der med hjælp fra blandt andet familien Utzon har lavet en personlig bog om arkitektens liv og det hus, han har bygget til Aalborg. Bogen Utzon & Utzon Center Aalborg har fået undertitlen Glæden består ikke i at eje – men i at skabe, inspireret af den arv, Jørn Utzon har efterladt. Hans passion for arkitektur har runget så kraftigt, at hans tre børn og børnebørn i dag selv beskæftiger sig med enten arkitektur eller kunst. Og det er en arv, som Anni håber, vil videreføres til Aalborgs børn og unge, der en dag måske selv vil drive Aalborg frem i verden.

– Folk har fået øje på havnefronten og det her hus, så det skal ikke være stillestående, men hele tiden vække folks interesse. Det var Jørn Utzons kongstanke – at skabe et levende hus med levende udstillinger, hvor man også kan møde de arkitekter og designere, der er på arbejde. Man skal lade sig inspirere af dem og måske blive drivkraften bag deres egne værker.

Synergi og energi
Jørn Utzon er selv en inspirationskilde til mange af nutidens arkitekter. I Australien har kunstnere fået troen på, at deres kunst kunne lykkes på grund af Utzons verdenskendte operahus i Sidney. Den tro skal vi også have i Aalborg, mener Anni G. Walther. Hun ser kun styrker ved Aalborg som en førende kulturby, og det skal man udnytte.

– Når jeg taler med folk, der besøger os fra ind- og udland, synes de, at Aalborg hænger meget mere sammen i dag. Man kan gå imellem de forskellige kulturudbud, og det hele er centralt. Det giver synergi.

Som passioneret kulturmenneske ved Anni, hvad hun taler om. Hun har altid haft kunst og kultur i sit liv, og selvom hun ikke selv er udøvende kunstner, så bruger hun flittigt af byens mange kulturudbud. Siden hun var 15 år, har hun set alle forestillinger på Aalborg Teaters Store Scene, hvor hun også har siddet i bestyrelsen i 21 år. Hun er stor fan af ballet og opera og har med sin mand en forkærlighed for kunst. Midt i alt dette finder hun også tid til at følge med i badminton, fodbold og håndbold, for i Annis øjne er sport også en form for kultur. Indimellem svinger hun golfkøllen på en af Nordjyllands golfbaner og tager en dukkert på Lerumbakken to morgener om ugen, inden hun sætter sig i direktørstolen.

– Jeg kunne slet ikke tænke mig et liv, hvor man ikke udnytter de fantastiske kulturtilbud, vi er så heldige at have i Aalborg. De dage jeg har svømmet, set en teaterforestilling eller gået en tur i havnemiljøet, har jeg meget mere energi, siger Anni, der dog også er god til at slå benene op og slappe af derhjemme.

Man skal ikke være bange for holdninger
Anni nyder at skrive, og har to bøger i ærmet, når hun en dag endeligt beslutter sig for at holde fri. Et af hendes bogprojekter har allerede en titel: Emma Gad og Anni Gider. Det er en bog om holdninger og meninger – for dem har Anni mange af.

– Folk der kender mig ved, at jeg siger min mening. Jeg sætter stor pris på, at folk har holdninger, og så længe jeg har min fulde hjernekapacitet, har jeg i sinde at holde fast i mine. Det er noget mine børn efterhånden godt ved. Det betyder meget for Anni, at hun efterlader noget hos sine børn – ligesom Utzon gjorde det for sine børn, og Annis forældre gjorde det for hende. Hendes barndomshjem lærte hende om respekten for andre mennesker – ikke på grund af deres penge eller titel, men det de hver især indeholder. – Jeg ser på, hvad folk har af værdier indeni, og ikke hvad der står på deres visitkort. Det er noget, jeg inderligt håber, mine børn har fået med sig – respekten for andre mennesker, slutter Anni G. Walther.

 

 

 

Annis top fem i Aalborg
1) Utzon Center
2) Aalborg Kongres & Kultur Center
3) Aalborg Teater
4) KUNSTEN
5) Nordkraft

 

FAKTA:
Navn:
Anni Glerup Walther
Født: 19. december 1940
Fødeby: Vejgaard, Aalborg
Stilling: Adm. direktør for Utzon Center
Civilstand: Gift
Børn: Thomas og Lone

 

 

Comments are closed.