Knaldrød hat, sovekammerøjne, trutmund og masser af kavalergang. Camil­la Miehe-Renard var ikke en redaktør som de fleste. Ikke efter nordjyske standarder som sådan. Det ville Camilla og APPETIZE lave om på.

Tekst Kim Konnerup

Da APPETIZE nr. 1 så dagens lys i august 2002, var det med redaktøren på forsiden. Måske var det ikke lige det billede, de fleste aalborgensere så for sig, når man tænkte på jobbetegnelsen.
Byen var klar til et kultur- og livstilsmagasin, der gav Aalborg smag på verden og lyst til at tage et stort bid af kulturen. ”Det manglede da bare” som Camilla Miehe-Renard siger i denne samtale om APPETIZEs fødsel.
Hvordan gik det til, at du havnede som redaktør på et kultur- og livsstilsmagasin i Aalborg?
– Jeg var et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg virkelig trængte til at lave noget helt andet. Jeg skulle have en pause fra TV, som jeg har spist, drukket og åndet, siden jeg var 18 år og nybagt student. Så da chancen for at prøve kræfter med magasin-branchen dukkede op, slog jeg til. Og så hjalp det også på motivationen, at jeg havde en kæreste i Aalborg, som jeg var rigtig glad for.
Du kom med erfaring fra især TV-branchen. Hvordan var det at komme til en helt anden platform?
Det var svært. Rigtig svært. Gudskelov var der mange på redaktionen med mere magasin-erfaring end mig, ellers var vi da aldrig kommet i trykken. For når du ikke har nogen erfaring at læne dig op ad, står alle døre åbne mentalt – og det er både godt og skidt. Kreativiteten og ideerne kan flyde frit – til gengæld kan det være svært at vælge, når der er så mange valgmuligheder.


Hvad var jeres intentioner med magasinet?
Jeg er københavner, og herovre er vi rigtig glade for AOK. Det er dejligt at have ét sted at gå hen, når du vil vide, hvad der sker i din by. Og det skulle Aalborg selvfølgelig også have, det manglede da bare. For allerede dengang var der masser af smæk på den nordjyske hovedstad – gode udstillinger, fede butikker, fremragende teater, masser af events. Og selvfølgelig en af Danmarks bedste restauranter ”Mortens Kro”.
Hvad husker du fra pionerarbejdet med det første nummer?
– Jeg husker nogle enormt lange arbejdsdage. Jeg husker et layout og nogle historier, der blev lavet om igen og igen. Fordi vi var stålsat på at lave det så godt som muligt. Især helt op til udgivelsen lavede vi det om 100 gange. Vi sad og arbejdede på de sidste sider, mens de første blev trykt. Jeg har aldrig været så tæt op ad en deadline. Men det handlede om vores egne ambitioner om at lave et holdbart produkt – og det må man sige lykkedes!
Hvad var dine største udfordringer som redaktør?
– Det var at bevare overblikket, for der er sindssygt meget at holde styr på. Men som københavner syntes jeg også, at jeg havde en ekstra udfordring, der handlede om at ramme rigtigt med historier og begivenheder. Hvad jeg syntes, var mest interessant og fantastisk, var måske ikke altid det rigtige. Landsdelene har bare forskellige karaktertræk. Der er forskel på aalborgensere og københavnere, og heldigvis for det. Nogen gange sad jeg på redaktionsmødet og udbrød: ” Gud hvor er det fedt og fantastisk”.  Så sad der en hel redaktion af nordjyder og kiggede på mig, som var jeg faldet ned fra månen. Jeg blev nødt til at lytte, min københavnske intuition slog ikke altid til. Jeg kunne godt ramme  lidt skævt, men ramte heldigvis rigtigt lagt de fleste gange.
Efter et år stoppede du som redaktør … hvorfor?
– Jeg tror bare at tingene endnu engang gik op i en højere enhed. Mit kæresteforhold sluttede – det foregik i god ro og orden, og vi er de fineste venner i dag. Og så fik jeg samtidig et tilbud fra DR om at lave 19direkte. Tingene gik op, og det gav ikke mening længere at blive i Aalborg.
Du gav nogle numre senere Aalborg og aalborgenserne lidt af en rundbarbering i et interview. Der var også meget ros til byen. Men du klagede over at Jomfru Ane Gade er for kort. Synes du virkelig det?
– Er du sindssyg, jeg havde jo forestillet mig noget á la Las Vegas Strip med flere kilometer  af fest og farver. Men jeg var lige kommet i gang i den ene ende, og så sluttede den? Senere fandt jeg jo ud af, at den er så tætpakket med barer, at man ville dø af forgiftning, hvis den var længere. Men det er måske ligesom når turister synes, at Den Lille Havfrue er for lille. Men havfruen er jo fin som den er og har den størrelse, den skal have. Det samme gælder nok Gaden. Meeeen jeg var lidt skuffet, det vil jeg gerne indrømme.
Hvad har du lavet siden APPETIZE. Og hvad laver du i dag?
Jeg var vært på 19direkte, der senere blev til Nyhedsmagasinet,  nogle år. Så blev jeg gravid og fik barn og var på en lang barsel. I dag er jeg redaktionschef på Sand TV. Jeg har pensioneret mig selv fra skærmen, og valgt at blive chef i stedet. Vi producerer programmer til alle de danske kanaler. Temaaftener på DR2, ”Nye hvide verden” om unge læger på TV 2, ”Mig og min mor” og ”Singleliv” på SBS. Jeg synes jeg havde aftjent min værnepligt som vært, og at jeg trængte til en ny udfordring.


Fik du nogensinde lavet en kogebog, som du truede med dengang?
– Haha, nej. Sagde jeg virkelig det? Men jeg har faktisk leveret opskrifter til forskellige kogebøger, men jeg har aldrig udgivet en selv. Der er andre, der er meget bedre til det med mad og opskrifter end jeg, så det vil jeg lade dem om – og så vil jeg fortsætte med at nyde dem som læser og amatør-kok.
Hvad tog du med dig fra Aalborg?
Jeg tog en hel masse magasinerfaring med mig. Det gav mig en indsigt i en branche, jeg ikke kendte før. Det har jeg haft glæde af i andre sammenhænge. Men jeg fik også en masse minder med. Minder om en dejlig ekskæreste, minder om en dejlig varm by med skønne mennesker. Jeg fik personligt udfordret en masse af mine fordomme om provinsen. Skræller man de der tre meter Jomfru Ane Gade væk, så sker der masser af andre ting i Aalborg. Jeg skyndte mig selvfølgelig også at blive venner med Morten fra Mortens Kro, for jeg elsker mad.
Kommer du til vores jubilæumsfest? Den foregår på Mortens Kro og bliver næsten lige så stor som det release-party, du var med til at arrangere for ti år siden.
– På Mortens Kro? Eiij hvor vildt! Det vil jeg rigtig gerne, hvis jeg på nogen måde kan få det til at passe med min kalender.

Comments are closed.