Publiceret 26/11/2021
Synet er den vigtigste sans
En ny undersøgelse af danskernes syn på synet, foretaget for optikerkæden Louis Nielsen[i], viser, at mere end 80 % af danskerne betragter synssansen som deres vigtigste sans. Samtidig viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af danskerne, nemlig 46,7 %, får undersøgt synet sjældnere end hvert 2. år, som ellers er den gængse anbefaling fra danske optikere.
– Som danskere bør vi i langt højere grad begynde at betragte vores syn, ligesom vi betragter vores tænder og således gøre synsundersøgelser til en regelmæssig del af vores personlige sundhedsrutiner. Ligesom med tænderne bliver man med synet nemlig langt fra altid advaret af mærkbare symptomer, selvom der bør behandles, fortæller Heidi Buchholt, der er chef for klinisk udvikling hos Louis Nielsen.
Heidi Buchholt slår fast, at en generel anbefaling for synsundersøgelse er hvert 2. år, men at mennesker, der har synsudfordringer, briller eller linser selvfølgelig altid bør følge de råd, de har fået fra deres optiker eller øjenlæge.
Undersøgelsen viser samtidig, at mere end 1/3 af danskerne tror, at grøn stær forårsager smerte, mens en anden 1/3 svarer, at de ingen viden har om, hvorvidt grøn stær forårsager smerte eller ej. Grøn stær (glaukom) er en øjensygdom, der ubehandlet kan medføre blindhed. Hvis du har børn der er i folkeskole alderen, så bør du få tjekket dem for om de er ramt af nærsynethed. Dette kan du læse mere om her.
– Det er tankevækkende, at mere end totalt set 66 % af danskerne ikke har den rigtige viden om en sygdom som grøn stær, der netop er en af de øjensygdomme, som kan komme snigende uden at man selv opdager noget, før der er sket uoprettelig skade. Derfor er det vigtigt, at man husker at få sine øjne undersøgt regelmæssigt, forklarer chefoptiker Henrik Dalager på vegne af Louis Nielsens butikker i Aalborg.
Henrik Dalager henviser til flere tilfælde i butikkerne, hvor synsundersøgelser har vist tegn på øjenlidelser, hvor patienten selv ikke havde nogle symptomer. På landsplan har Louis Nielsen desuden mere end 200 dokumenterede sager, med patienter, der har reddet enten synet eller endda livet ved at få undersøgt deres øjne.