Publiceret 23/11/2021

PensionDanmarks investeringer i nybyggerier skaber i disse år tusindvis af job, viser ny opgørelse.

PensionDanmark har for alvor skruet op for investeringerne i nybyggerier de seneste år. Og investeringerne kaster ikke bare gode afkast af sig, men også masser af job.

Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

Siden efteråret 2010 har PensionDanmark investeret ca. 8 mia. kr. i 25 byggerier i hele landet, og de investeringer skaber i alt ca. 10.000 arbejdspladser, i takt med at de forskellige byggerier opføres.

– Vi investerer først og fremmest i nybyggerier for at sikre medlemmerne gode, stabile og langsigtede afkast. Men når denne type investeringer samtidig kan give job til mange bygningsarbejdere i hele Danmark, mens byggerierne står på, er det selvfølgelig et ekstra plus, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

PensionDanmark har fokus på investeringer i nybyggerier inden for både erhverv, bolig, hotel og retail samt OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber).

PensionDanmark er i øjeblikket i gang med at opføre erhvervsejendomme i Ørestad i København (for Nordea), i Lyngby (for Dansk Supermarked) samt i Glostrup (for Rigspolitiet) – og har senest investeret i to ejendomme i hhv. Kolding og Odense, der får Danske Bank som lejer, når de står klar i 2018. På boligområdet står PensionDanmark pt. bag igangværende boligbyggerier i Vejle, Virum og København (Nordhavn, Ørestad og Islands Brygge). Og endelig er PensionDanmark også investor i det konsortium, som står bag en ny afdeling til Slagelse Sygehus (OPP-projekt).

PensionDanmark har stort fokus på bæredygtighed i nybyggerierne. Siden 2012 er byggerierne blevet certificeret, og senest opnåede Semco Maritimes domicil i Esbjerg guld i bæredygtighedscertificeringen DGNB i starten af 2017.

PensionDanmarks samlede investeringer i ejendomme – herunder også i eksisterende ejendomme – udgør i dag godt 16 mia. kr. med yderligere investeringer på 5 mia. kr. i pipeline. Ejendomsporteføljen opnåede et afkast på 9,6 pct. i 2016, og det gennemsnitlige afkast de sidste 5 år har været på 7,3 pct.

Du kan også være interesseret i

Hunde er mere artige end nogensinde

Er du også ejer af et af menneskets bedste venner? Eller går…

4 ud af 10 har talt med børn om brand

”Hvad skal vi gøre, hvis huset brænder?” Selv om emnet nok ikke…

Er taget klar til stormsæsonen?

Står din bolig stabilt i stormsæsonen? Læs med her og få gode…

Flere og flere danskere får øjenskader grundet uv-stråling

Øjnene er ligesom huden ekstremt udsatte for solens farlige stråler. Solbriller af…

De fleste forældre tager ansvar for deres teenageres alkoholforbrug – gør du?

Har du teenagebørn derhjemme eller er dine børn snart ved at runde…

Din viden om modermærkekræft har betydning for din risiko for solskoldninger

Selvom der ikke er udsigter for høj solskinsvejr her i December, så…

Sig endelig farvel til tunge graviditetsben og væskeophobning

Publiceret 5/12/2021 Her er dit hemmelige våben mod tunge og trætte ben…

Du skal passe godt på din hud – det er dit største organ

Publiceret: 29.11.2021 Så er ferien for de flestes vedkommende slut for denne…

Ny fleksibel booking hos Dansk Retursystem

Publiceret 3/12/2021 Med en QR-kode og en smartphone kan købmænd, tankstationer, restauranter,…