Behandlingen af hjernesygdomme står foran et gennembrud. Forskere fra Aalborg Universitet udvikler en ny metode, der ’smugler’ medicin forbi hjernens forsvarssystemer og giver håb om, at sygdomme som Alzheimer i fremtiden vil kunne helbredes.
I dag kan sygdomme som Alzheimer, Huntington, Parkinson og epilepsi ikke helbredes, men kun symptombehandles. Det skyldes at cellerne i hjernen – til forskel fra alle kroppens øvrige organer – er omsluttet af et avanceret forsvarssystem, blod-hjerne-barrieren, der holder medicinen ude.
Ved at bruge en ny metode til at ’snyde’ biologisk medicin ind i hjernecellerne, håber forskere fra AAU, at de i løbet af få år vil kunne helbrede en lang række neurologiske sygdomme, som man ikke kan behandle i dag, fordi medicinen ikke kan trænge gennem blod-hjerne-barrieren.
Der er stadig et stykke vej før metoden kan bruges på mennesker, men der er allerede positive resultater, og når det lykkes, vil det være et stort gennembrud for lægevidenskaben.
Færgen til hjernen
For at kunne trænge igennem barrieren og ind til hjernecellerne har hjerneforsker Torben Moos sammen med et hold af forskere på AAU i samarbejde med forskere fra DTU, Århus Universitet og Københavns Universitet udviklet en metode, han kalder for ’færgen til hjernen’.
Se video, hvor Torben Moos forklarer om princippet bag ’færgen til hjernen’: https://youtu.be/auf3eay0mMo
Enkelt fortalt går metoden ud på at lave en transportsystem, så man kan fragte lægemidler gennem blod-hjerne-barrieren ved at pakke dem ind i noget af det, der normalt slipper igennem. Hvis lægemidlet ligger gemt under en skal, der ligner aminosyre eller protein, bliver det lukket ind. Når skallen er kommet igennem barrieren, bliver lægemidlet frigivet, så det kan virke direkte på hjernecellerne.
– Vi prøver at udvikle nogle systemer, som gør, at hjernen ikke kan se forskel på det, vi sender ind og det, som den ellers skulle have haft fat i, siger professor og hjerneforsker Torben Moos fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.
– Målet er at lave en form for universelt transportsystem, som altid kan trænge igennem barrieren, og som kan bruges til at sende forskellige typer af lægemidler ind til hjernen.
Hjernen har sit eget forsvarsværk
– For at kunne opretholde det særlige miljø omkring hjernecellerne er der en ekstra barriere mellem hjernen og resten af kroppen. Den beskytter hjernen og lader kun de ting trænge igennem, som den har brug for, forklarer professor og hjerneforsker Torben Moos fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.
– Man kan sammenligne det med at sidde i et lukket rum, mens der flyder ting forbi udenfor. Hvis der kommer noget forbi, som hjernen gerne vil have, kan den åbne døren og stikke en hånd ud for at gribe det, men ellers åbner den ikke. Det er sådan hjernen kommunikerer med sine omgivelser i blodbanen, siger han.
Barrieren har afgørende betydning for at hjernen fungerer som den skal, men hvis man skal behandle syge områder i hjernen med medicin, er den en alvorlig hindring, som mange typer medicin endnu ikke kan komme forbi.
Resultater skaber håb
Medicinsk behandling kan i store træk opdeles i to forskellige grupper: Syntetisk fremstillede molekyler, som man kan indtage i pilleform – eller biologiske lægemidler, som kan være proteiner eller kernesyrer, der påvirker den genetiske udvikling i kroppens celler.
Et biologisk lægemiddel vil kunne påvirke en celle til at holde op med at producere et sygdomsfremkaldende protein eller lukke ned for en celle, der producerer muterede proteiner, som bl.a. kan være årsag til arvelige sygdomme.
Indtil nu har man ikke kunnet bruge biologiske lægemidler til at behandle neurologiske sygdomme – fordi de ikke kan slippe forbi blod-hjerne-barrieren. Men metoden fra AAU viser positive resultater og skaber håb for fremtiden
– Vi er blevet meget dygtige til at komme gennem barrieren og ind i hjernens blodkar, men vi mangler stadig at forfine den måde, hvorpå medicinen kommer videre helt ind til hjernecellerne. Man kan sige, at vi er halvvejs i mål, siger professor Torben Moos.
