Michael Bundesen, forsanger i folkekære Shu-bi-dua, er nu aktuel med sin første soloudstilling med humoristiske og farveglade malerier.

Fans vil genkende Shu-bi-duas finurlige univers i Michael Bundesens koloristiske malerier, der har titler som ‘Popfuglen Lady Gakgak’, ‘Jordbær for sjov’ og `Skidefugl på rulleskøjter`.
”Der ligger en masse positiv energi bag farverne og figurerne. De må gerne være sjove at se på og skal også helst sætte fantasien i gang, præcis som mine sange gjorde, ” siger Michael Bundesen.

I seks år har den tidligere sanger Michael Bundesen holdt sig ude af offentlighedens søgelys, efter at han i 2011 fik en blodprop i hjernen. Musikken blev lagt på hylden, men kreativiteten pressede på. Derfor begyndte han at male, og nu er han klar til at vise publikum sine værker.

”Det giver mig livsglæde at se farverne blive til historier på lærredet og den oplevelse vi jeg gerne dele,” siger han.

Fernisering d. 24. juni – Galleri Puls Art, Boyesgade 17, København V fra kl. 13-17. Michael Bundesen vil være til stede ved ferniseringen.

Udstillingen kan ses i galleriet fra d. 24. juni til og med 1. august. En smagsprøve på billederne kan også ses på www.galleripulsart.dk

Du kan også være interesseret i

Kom godt og trygt igennem boligkøbet

Dette indhold er sponsoreret  Står du/I over for et boligkøb, er der…

Få en realistisk vurdering af din bolig med en lokal ejendomsmægler

Dette indhold er sponsoreret Har du fået øje på din drømmebolig? Så…

Sådan vælger du det rigtige tag til din bolig

Dette indhold er sponsoreret Det er ikke altid lige nemt at finde…