Danskerne har fået smag for økovin de senste år, og det mærker restaurationsbranchen i stor stil. Leverandør oplever salgsvækst på 300 procent på et år.

To lys på et bord og en god flaske rødvin har for mange danskere altid været obligatoriske dele af et vellykket restaurantbesøg. Men de seneste par år er det i stigende grad økovin, der bliver hældt i glasset fremfor traditionel vin. Salget af økologisk vin er nemlig vokset markant på de danske restauranter. En af de store leverandører herhjemme, Østjysk Vinforsyning, har øget andelen af økologisk vin fra fire procent af omsætningen i 2015 til 11 procent i 2016.

Tidligere var der næsten ingen salg af økovin, men i dag udgør salget til restaurationsbranchen en markant større del af det samlede marked. Så det ser dermed ikke ud til, at danskernes store interesse for økologi begrænser sig til frugt og grønt. Den omfatter også varer som vin ved restaurantbesøg, fortæller Peter Schaltz, der er direktør hos Østjysk Vinforsyning.

Sammen med en stor interesse for økologiske druer hos restauranterne er efterspørgslen på økovin også steget i detailledet, men her fylder andelen dog mindre af det samlede marked end hos restauratørerne.

Toprestauranter frontløbere

Som med mange andre tendenser på fødevareområdet har også interessen for økovine spredt sig fra især toprestauranterne i København. Østjysk Vinforsyning har længe solgt mange økovine til gourmetrestauranter.

De seneste år har vi dog set, at efterspørgslen på økovine er blevet spredt på forskellige restauranttyper. Hvor det for år tilbage næsten udelukkende var gourmetrestauranter, der tilbød vinen, er der i dag også bæredygtige vine på vinkortet hos de fleste restauranter i de øvrige segmenter. For hele branchen steg salget af økologiske vine med 50 procent fra 2014 til 2015, og ifølge vores egne tal ser den udvikling ud til at være fortsat i 2016, siger Peter Schaltz.

Hoteldirektør: ”Pris og kvalitet er attraktiv”

Hotelkæden Comwell er en af frontløberne i den økologiske bølge, og virksomheden har nogle ambitiøse mål for fremtidens vinmarked. For driftsdirektør Peer Rysgaard er det muligt at forfølge den grønne drøm netop nu, fordi vinen nu er fuldt ud på linje med den konventionelle produktion.

Indtil for få år siden var det mest historien om den økologiske vin, der var attraktiv, men det er helt anderledes i dag, hvor kvalitet og pris hænger lige så godt sammen som ved konventionelle vine. Eksempelvis Østjysk Vinforsyning har nu over 250 økologiske vine i kataloget, og kvaliteten bliver hele tiden bedre, siger Peer Rysgaard.

På trods af allerede flotte salgstal forventer Peter Schaltz fortsat massiv fremgang i salget af økovin i de kommende kvartaler og år.

Du kan også være interesseret i

Kom godt og trygt igennem boligkøbet

Dette indhold er sponsoreret  Står du/I over for et boligkøb, er der…

Få en realistisk vurdering af din bolig med en lokal ejendomsmægler

Dette indhold er sponsoreret Har du fået øje på din drømmebolig? Så…

Sådan vælger du det rigtige tag til din bolig

Dette indhold er sponsoreret Det er ikke altid lige nemt at finde…