Lis_SorensenHun har betrådt den danske musikscene i mere end 40 år med hits som Stille Før Storm, Mine Øjne De Skal Se og Tæt På Ækvator. Hun har spillet sammen med alle de største navne i dansk musik. Hun har en mangfoldig fanskare bestående af musikelskere i alle aldre – unge som gamle. Vi har mødt Lis Sørensen anno 2015 til en snak om at runde 60 år, at være på toppen af karrieren og at fortsætte ufortrødent, fordi det bare er det, man allerhelst vil.

Tekst Maja Thordahl Kræmmergård  Foto Ida Vang

 

Hun elsker kystbyen Tversted i det lune Vendsyssel, og denne vintermorgen befinder hun sig netop her på familiegården ved byen. Den har været i familien Sørensens eje siden 1977, og da faderen døde i 1985, overtog Lis Sørensen naturligt gården. Hun var nemlig faldet for de åbne vidder og nordjydernes charme.

– Tversted er flyttet ind i mig. Jeg er kommet her det meste af mit liv, og min søn er født heroppe. Vi har skrevet sange, øvet og indspillet her. Tversted er et godt sted at trække sig væk fra den travle hverdag – et godt sted at trække sig ind i sig selv og fokusere.

Still going strong

Netop dét med at kunne trække sig væk fra det hele for en stund er essentielt for Lis Sørensen, for selvom hun til maj kan fejre sin 60-års fødselsdag, så går karrieren ikke på hæld. Tværtimod. Hun kan se tilbage på endnu et succesfuldt år i 2014 med en fuldt booket koncertkalender, mens det seneste album „På sådan en morgen“ har rundet 23.000 solgte eksemplarer, hvilket er gigantiske tal i disse streaming-tider.

– Jeg er en privilegeret musiker, for min kalender er meget booket. Bare den seneste måned har jeg taget turen over Storebælt 13-14 gange. Selvfølgelig har jeg ind i mellem brug for en periode, hvor jeg bare holder fri og kobler fuldstændig af, men jeg er meget taknemlig for at have travlt, for jeg elsker mit arbejde.

Halsbetændelse og høje krav

40 år efter karrierens start er Lis Sørensen stadig en eftertragtet kvinde til koncerter og festivaler i hele Danmark. Siden den spæde musikalske start i folkeskolen i 1960’erne, igennem perioden med Shit & Chanel og til de succesrige år med Anne Linnet Band har publikum elsket hende. Henover årene blev det til adskillige musikalske samarbejder med en række prominente musikere, men det var især samarbejdet med Sebastian i 1970’erne, der cementerede hendes navn på den danske musikscene. Derfor var succesen også næsten givet på forhånd, da Lis Sørensen i 1983 udgav sit første soloalbum „Himmelen ned på jorden.“ Siden da har hun været et nationalklenodie med fans i alle aldre, spillet for fulde huse rundt omkring i hele landet lige fra Tannishus i Tversted til Koncerthuset i København, og gør det stadig den dag i dag.

– Jeg synes, vi er et rigtig godt live-orkester. Det er vigtigt for os at være autentiske og til stede i øjeblikket, og dét tror jeg, er noget af det, som vores publikum godt kan lide. Vi spiller aldrig en koncert, fordi vi skal. Hver eneste gang vi træder ind på en scene, gør vi det for at give vores publikum en rigtig god oplevelse. Og selvom jeg har gjort det i mange år, er jeg er stadig super spændt hver eneste gang, jeg går ind på scenen.

Den uknækkelige vilje til at gøre sit bedste hver eneste gang ligegyldigt hvilken situation hun befinder sig i, har rod i en helt konkret situation for år tilbage.

– Min søn havde halsbetændelse, og min mand og jeg skulle af sted til en koncert. Og lige der tænkte jeg, at hvis jeg skulle tage af sted fra min syge søn, så skulle der fandeme også være en mening med det. Det skulle være en super fed koncert. Nej, ikke nok med det, den skulle være fantastisk! Og det har ligesom været mit mantra lige siden, når jeg går på scenen: Der skal være en mening med, at jeg står her.

For Lis Sørensen er det ikke et strategisk valg for at lokke flere koncertgængere ud af boksen, det handler i bund og grund om en fuldstændig ren og fundamental kærlighed til musikken.

– Jeg var enormt genert i starten. Jeg elskede at synge, men jeg brød mig slet ikke om at stå på en scene. Jeg fandt dog ud af, at hvis jeg ville gøre det, jeg elskede – at synge – var jeg nødt til bare at springe ud i det. Så jeg valgte bare at træde op på scenen og være mig selv uden at forsøge at ligne en eller anden popstjerne med det rigtige tøj og hår. Og det virkede for mig – det gav mig selvtillid!
Nu har jeg jo efterhånden gjort det i mange år og ved derfor, at jeg kan levere varen, men ind i mellem føler jeg mig stadig som en usikker amatør, der bare elsker musik, når jeg står på scenen.

Den sande Lis Sørensen

Når hun på den måde kaster liv og sjæl ind i sin musik og gør sig sårbar over for sit publikum, så handler det også om, at forskellen på privatpersonen Lis og musikeren Lis ikke er særlig stor.

– Hvis du møder mig på gaden, så vil du opleve stort set den samme Lis, som hvis du ser mig på scenen. Jeg gør mit yderste for at være nærværende og til stede i øjeblikket – både i privaten med familie og venner, og hver eneste gang jeg optræder for nogen.

Mange af Lis Sørensens fans elsker netop det faktum, at hun i sine sange er hudløst ærlig og viser verden, hvem hun er. Men med en spækket koncertkalender kan det være svært at få ro og tid til at fordybe sig og skrive den slags tekster, der virkelig betyder noget. For Lis Sørensen handler det nemlig om at udforske de allerinderste følelser i sig selv, og hun er ikke bange for at bruge store ord om store følelser.

– Det er ikke bare noget, jeg lige gør. Det kræver meget arbejde. Når jeg har skrevet en sang, kan jeg ind i mellem mærke et nervøst sug i maven: Er det for meget, eller formår jeg at ramme nogle følelser i andre? Mange sange bliver smidt væk, og det kan være en rigtig hård proces, inden jeg står tilbage med noget, jeg er glad for. Noget, der rammer mig og min stil.

Den særegne Lis Sørensen-stil blev især grundlagt i samarbejdet med Sebastian tilbage i 1970’erne.

– Sebastian gav mig mulighed for at synge nogle sange, der løftede mig som sanger. Jeg fandt ud af, at en sang kan stå alene – helt uden attitude eller flamboyante virkemidler omkring sig, hvis den bare er stærk nok, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg var ved at dø af skræk, når Sebastian og jeg gik på scenen, for det er en meget sårbar måde at optræde på. Men jeg var tryg i den konstellation med Sebastian, som faktisk var meget atypisk dengang. Nu er vi jo efterhånden vant til musikere som Mads Langer og Tina Dickow, der dyrker netop denne genre. Men dengang var det ret nyskabende.

Selvom Lis Sørensens distinkte stemme og stil genkendes af de fleste, så har hun aldrig følt sig tiltrukket af blot at ride videre på den samme bølge, som hun kender og ved, at hun mestrer.

– Jeg har eksperimenteret med en masse forskelligt, men jeg har altid holdt mig til min kerne i stedet for pludselig at begynde at synge jazz eller sådan noget, som rigtig mange pludselig kaster sig ud i, når de runder 40 år. Jeg har holdt mig fra at prøve noget, der bare ikke var mig. I stedet udfordrer jeg mig selv ved at eksperimentere inden for min niche men stadig lyde som mig. Jeg følger mit hjerte og søger at udvide mine egne musikalske kompetencer i stedet for at forsøge at ramme den sound, som de spiller i radioen.

Den musikalske udvikling er altid gået hånd i hånd med den personlige hele vejen igennem Lis Sørensens karriere.

– Jeg har ind i mellem fordybet mig i min egen musik ved at tage turen igennem alle mine plader fra ende til anden, og det er en interessant oplevelse. Nogle gange krummer jeg tæer, når jeg hører et gammelt nummer. Men jeg synes faktisk, at den overordnede stil og tone er den samme. Sangene var meget mere kaotiske i mine unge år, ligesom mig, men jeg er blevet mere harmonisk med tiden, og det kan jeg høre i mine sange. Mine sange har udviklet sig med tiden, men de står stadig i forlængelse af hinanden. Jeg er den samme person, og det synes jeg, at man kan høre i min musik hele vejen igennem.

Det magiske 8-tal

Hele Lis Sørensens liv har hun søgt udviklingen både personligt og musikalsk – og det er som om, at der altid sker et eller andet markant i hendes liv, når tallet 8 indgår i hendes alder.

– Da jeg var 8 år, fik jeg min første guitar. Da jeg var 18 år, blev jeg en del af Shit & Chanel, da jeg var 28 år, udsendte jeg mit første soloalbum. Da jeg var 38 år, blev jeg mor og da jeg var 48, skiftede jeg kurs og begyndte at spille mange flere koncerter på de helt små steder.

Spørgsmålet, der uundgåeligt trænger sig på, er så, hvad der skete for et års tid siden, da Lis Sørensen kunne skrive 58 på sin fødselsdagskage?

– Der er ikke sket noget håndgribeligt, men jeg begyndte nok at tænke meget over, om det nu snart var tid til at sige farvel og tak for nogle dejlige år. Jeg mener, jeg nærmer mig jo 60 med hastige skridt. Men jeg besluttede mig for, at det slet ikke var tid endnu. Denne her periode af mit liv er nok kendetegnet ved, at jeg tænker over, hvordan det helt præcis er, at jeg vil fortsætte min karriere. Hvilke veje skal jeg vælge, og i hvilken retning skal jeg gå?

For Lis Sørensen er der ikke en større overjordisk grund, at hun igennem sit liv har mødt skilleveje på netop disse tidspunkter.

– Jeg tror, det er noget med, at man står på tærsklen til et nyt årti. For hver gang man fylder rundt, rykker man tættere på døden, og det sætter en masse eksistentielle tanker i gang. Man reflekterer over, hvordan tiden bare går, og man bliver bevidst om, at man skal gribe chancen og leve livet hver dag.

 

Lis Sørensen om Aalborg:

Jeg kommer meget i Aalborg, fordi min bror og noget af min familie bor her. Og jeg bruger da også byen, når jeg er på vej til Tversted og lige skal have købt ind eller shoppet lidt. Derudover har jeg et tæt forhold til Aalborgs mange forskellige scener. Jeg har spillet på stort set alle de spillesteder, der har eksisteret i Aalborg igennem årene – store som små. Vi havde blandt andet et fantastisk job i Karolinelund sidste sommer, og jeg håber, de inviterer os igen en anden gang. Jeg har også haft helt fantastiske aftener på Skråen – helt tilbage fra 1970’erne med Anne Linnet i det gamle Skråen og frem til i dag i Nordkraft. Skråen er et specielt sted, og de har formået at overføre den helt særlige ånd fra det gamle til det nye sted. Det er altid specielt for mig at spille i Aalborg.

 

Det, der betyder noget

Men hvad er det, der giver en lysten til at smide chancen for et almindeligt og familievenligt 8-16-job væk, og i stedet vie ens liv til den turbulente musikbranche? For Lis Sørensen har det aldrig været et valg, for musikken er en indgroet del af hende, noget hun ikke kan skille ud fra sig selv person. Og der har aldrig været tvivl om opbakningen på hjemmefronten, for hun deler seng med sin trommeslager og ægtemand igennem mere end 25 år, Jan Sivertsen, der er kendt fra blandt andet Ray Dee Oh, Sebastian Band og Tøsedrengene. Sammen har de også sønnen Sylvester på 22 år.

– Jeg er nok en af de eneste i branchen, der har formået at bevare kernefamilien, siger hun og griner.

– En af grundene er helt sikkert, at vi er i dette her sammen og får så mange store oplevelser sammen. Det er vidunderligt at rulle ud af indkørslen og vide, at jeg har min mand med hver gang, vi skal af sted. Det er jeg meget taknemlig for. Jeg ville have haft uendeligt svært ved at være så meget afsted, hvis jeg ikke havde min mand og en del af mit hjem med.

At det så ovenikøbet lykkedes at opdrage en dejlig søn samtidig er imponerende.

– Det skyldes, at vi havde den samme skønne barnepige i 15 år. Hun passede Sylvester og sørgede for, at han altid havde faste, genkendelige rammer, når vi var af sted – ja, og i det hele taget havde det godt. Det var trygt for os alle. Og det gjorde, at vi også havde det okay med at være væk hjemmefra.

Sønnen Sylvester er da også langt fra blevet afskrækket af opvæksten i et musikerhjem, for i dag er han godt i gang med sin egen musikkarriere, hvor han blandt andet har skrevet Jokerens seneste hit „Kun Os To“.

– Han skriver mange sange med forskellige musikere og synger også selv. Jeg synes, at han er meget talentfuld, siger Lis med et grin, godt klar over, at hendes musikalske mening kan tænkes at være en smule påvirket af rollen som mor.

Musikken er en livsstil for hele familien Sørensen/Sivertsen, og det er måske netop dét, der har været drivkraften i Lis Sørensens karriere og givet hende styrken til at blive ved – dét at hun altid har haft familien med, hvor end hun har befundet sig. Og der er da heller ikke noget, der tyder på, at Lis Sørensen har tænkt sig at smide læderbukserne i skraldespanden og indstille karrieren, bare fordi hun snart runder 60.

– Folk behøver ikke at være bange for, at vi trækker os tilbage – vi er kun lige ved at varme op.

Selv siger Lis Sørensen, at hun er i meget bedre form nu, end da hun blev 40 år. Hun har kvittet cigaretterne og er samtidig blevet motionsfanatiker med en forkærlighed for tennis.

– Jeg er ikke stækket fysisk, og min stemme har det rigtig godt, så der er ikke noget, der sætter en stopper for min musik. Men … når man bliver 70 år, så gider man sgu nok ikke. Eller hvad? Eller måske allerede ved 65? Jeg ved det ikke. Jeg bliver ved, indtil jeg ikke gider mere – og lige nu gider jeg ikke andet end det her.

 

Karrierens højdepunkter:

Det er sangene, der har skabt højdepunkterne i min karriere. Stille Før Stormen med Sebastian, Mine Øjne De Skal Se med Anne Linnet og Verden Er I Farver med Kasper Winding. Hvis man vil ride med på bølgen, handler det om at være klar, når man får en chance, og de tre sange har skabt nogle enorme chancer for mig.

 

I pagt med alderen

Også 2015 tegner spændende for Lis Sørensen. Hendes Danmarksturné er lige begyndt, og vi nordjyder havde fornøjelsen af at nyde hendes stemme på Skråen i Aalborg i marts.

– Jeg elsker at turnere og glæder mig altid helt vildt til at komme i gang. Derudover bliver 2015 et år, hvor jeg gerne vil have samling på de sange, jeg har skrevet i 2014. Der skal vælges 10-11 stykker til et nyt album, og vi håber rigtig meget, at vi kan have det klar til november. Og så har jeg egentlig bare planer om at bruge 2015 på at fortsætte nogle af mine projekter fra de sidste 10 år.

Men selvom man godt kan kigge tilbage og tage gamle bedrifter op igen, så er der ingen fortrydelse i Lis Sørensens liv.

– Lykken er mit liv lige nu. Tænk at jeg står på kanten af 60 og bare er rigtig glad for mit liv, som det er lige nu. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til alle dem, der er bange for at blive ældre: „der er ikke noget at være bange for.“ Livet folder sig ud, når man bliver ældre. Jeg er klogere, mere harmonisk og i bund og grund bare enormt taknemlig for det liv, jeg har fået foræret. Jeg tror, det er resultatet af alle de hundredvis af timer, jeg har kigget ind ad og arbejdet med mig selv som person. Det er da en gave at blive ældre og få lov til at høste frugten af dét. Jeg vil betegne mig selv som en kvinde, der er i pagt med sin alder, for jeg synes sgu, at jeg har et dejligt liv. Præcis som det er lige nu.

 

Diskografi:

Soloalbums:

1983: Himmelen ned på jorden
1985: Lis Sørensen
1987: Sigøjnerblod
1989: Hjerternes Sang
1991: Vis dit ansigt
1993: Under stjernerne et sted
1995: Du ka’ få mig til alt
1998: Kærtegn
2000: Rose
2003: Nærvær og Næsten
2005: Con Amor
2010: For Kærlighedens Skyld

Opsamlingsalbums:

1996: Ind til dig igen – Sørensens bedste
2007: De allerstørste sange

 

FAKTA: Lis Sørensen

Født: 28. maj 1955

Civilstatus: Gift med Jan Sivertsen

Børn: Sylvester på 22

Født i Brabrand, Århus

Uddannelse: Musikpædagog hos Det Jyske Musikkonservatorium

 

Du kan også være interesseret i