Henrik ThorngaardI disse år undergår Aalborg en fantastisk forvandling fra industri- til kulturby. Seneste skud på stammen er Folkekirkens Hus, der får adresse på Gammeltorv og slutter sig til Aalborgs imponerende udbud af oplevelseshuse i efteråret 2015. Manden, som skal føre det nyskabende hus til tops i det danske kulturliv, er egentlig født ind i en baptistisk familie, men livet har ført ham ind i folkekirkens favn – alligevel beskriver han sig selv som troende på sin helt egen måde. Vi har mødt leder af Folkekirkens Hus, Henrik Thorngaard, til en snak om livet, troen og ikke mindst Aalborg.

Tekst: Maja Thordahl Kræmmergård  Foto: Jens Bach

 

Aalborg syder af liv! Nordkrafts brogede vifte af beboere begejstrer kulturinteresserede nordjyder, Musikkens Hus tiltrækker folk fra nær og fjern, Utzon Center troner som en arkitektonisk perle og en hyldest til en af vor tids mest kreative skabere, Aalborg Kongres & Kulturcenter hiver nogle af de største europæiske kulturoplevelser til byen, havnefronten lægger sten til et væld af friluftsaktiviteter hele sommeren – for slet ikke at nævne traditionsrige institutioner som Studenterhuset, Aalborg Teater, Tusindfryd m.fl., der i mange år har sørget for uforglemmelige oplevelser til aalborgenserne. Den slidte grå betonby, der gik ind i det nye årtusind, er ikke længere den samme – Aalborg er omdannet til et levende kulturmekka med det ene berigende tilbud efter det andet. Men historien er langt fra slut, for nu slutter en ny beboer sig til den aalborgensiske stjernekavalkade af store oplevelseshuse: Folkekirkens Hus. Her møder kultur og kirke hinanden i et set up, der ikke tidligere er set i Danmark. Før nu!

Et oplevelseshus uden sidestykke

Folkekirkens Hus er resultatet af et langvarigt ønske om at skabe en nærværende folkekirke i Aalborg Stift, og dette skal ske ved at flytte kirken ud til folket for at møde dem i deres dagligdag.

– Jeg vil arbejde for, at det nye hus på én gang kan blive et kraftcenter for udviklingen af folkekirken i Aalborg Stift – og også blive et folkeligt og kirkeligt mødested på Torvet midt i Aalborg, siger biskop Henning Toft Bro.

Den fredede, 2.160 m² store bygning på Gammeltorv 4 – der tidligere har været både nationalbank, Tinghus og hjemsted for Aalborg Universitets uddannelse i Arkitektur & Design – lige over for Budolfi Kirke skal lægge rammer til projektet, og netop nu er renoveringen i fuld gang for at blive klar til åbningen af Folkekirkens Hus i efteråret 2015. Skeptikere vil nok sige, at det nye Folkekirkens Hus blot bliver en forstørret sognegård, hvilket egentlig også var planen til at starte med. Men sidenhen tog den ene idé den anden, og denne fordom er i dag langt fra de visionære fremtidsplaner for huset.

Folkekirkens Hus skal være et fleksibelt hus med en myriade af begivenheder. Der vil naturligvis være aktiviteter, som vi typisk forbinder med folkekirken – eksempelvis kursusvirksomhed i forhold til stiftet, udvikling af folkekirken, kirkemusik, korarbejde, informationstjeneste, ungdomskirke, udvikling af religionspædagogik, konfirmandarbejde, minikonfirmandarbejde, teologisk voksenundervisning, ordinationer og meget mere. Men også kulturelle aktiviteter som koncerter, samtaler, foredrag, cafémiljø, galleri, konferencer, velgørenhedsarbejde og lignende vil blive en del af det nye hus.

Manden i førertrøjen

Manden, der skal gøre visionerne til virkelighed, er nordjyske Henrik Thorngaard.

– Henrik Thorngaard er den helt rigtige person til, gennem Folkekirkens Hus, at åbne kirken mod Aalborg by og hele Nordjylland. Henrik Thorngaard kan bidrage med et stort personligt engagement og en mangeårig ledelseserfaring, som vi i folkekirken vil nyde godt af, siger biskop Henning Toft Bro.

Henrik Thorngaard er uddannet lærer og tilbragte de fem første år efter uddannelsen som lærer på Aabybro Ungdomsskole.

– Jeg nød at være sammen med de unge mennesker – det var super spændende og sjovt. Men et job på en ungdomsskole griber meget omfattende ind i ens liv. Det er ikke blot et job – det er en livsstil. Jeg begyndte derfor at overveje, om jeg kunne se mig selv i dette liv i mange år fremover. Og det kunne jeg bare ikke. Så jeg tænkte, at jeg skulle prøve noget andet, siger Henrik Thorngaard.

Sideløbende med studiet og jobbet i Aabybro havde Henrik arbejdet som programmedarbejder hos Danmarks Radio i Aalborg, så da han havde sagt sit job hos ungdomsskolen op, henvendte Danmarks Radio i Holstebro sig til ham. De ville nemlig oprette en ny musikafdeling og mente, at Henrik var den helt rette mand til jobbet. Uden så mange overvejelser sagde Henrik ja tak til jobbet og tog til Holstebro.

– Til at starte med var det kun for en begrænset periode. Jeg var kontraktansat og skulle bare løbe projektet i gang. Men inden jeg fik set mig om, havde jeg tilbragt 25 år hos Danmarks Radio i Holstebro – og havde prøvet alt fra at være programmedarbejder, producer og redaktør til at kommentere tv, lave features, festivaloptagelser og meget mere.

Henrik har aldrig været bange for at følge sit hjerte, og efter 25 år hos Danmarks Radio nåede han igen det punkt, hvor der skulle ske noget nyt i hans liv.

– Det går lidt i ring efter så mange år det samme sted – man har ligesom prøvet det hele. Så jeg sagde op i sommeren 2007 og begyndte at undersøge markedet.

Appetit på udfordringer

Samtidig ledte Prinsens Musikkorps i Skive efter en ny orkesterchef. Henrik blev ringet op og opfordret til at søge stillingen – og han fik den.

– Det var en helt anden boldgade. Godt nok handlede det stadig om musik, men denne gang skulle jeg ikke selv lave det – i stedet skulle jeg få et orkester til at fungere og sørge for, at musikerne havde optimale betingelser for at kunne levere deres bedste.

Da Henrik sluttede sig til Prinsens Musikkorps var det i folkemunde et temmelig middelmådigt orkester, men ledelsen – med Henrik i front – besluttede sig for at sætte overliggeren højt, og på få år udviklede det sig til et orkester, der står stor respekt om den dag i dag.

– I et orkester som Prinsens Musikkorps arbejder man meget intenst og tæt sammen, så efter 7 år følte jeg, at vi havde brugt hinanden op – at der skulle nyt blod til.

I sommeren 2014 valgte Henrik derfor igen at springe ud uden sikkerhedsnet, da han sagde op.

– Jeg brugte sommeren på at finde mig selv for at finde ud af, hvad det nu lige var, jeg ville. Og dér faldt jeg over opslaget om stillingen som leder af Folkekirkens Hus, som jeg bare måtte søge. Så visionært et projekt, der var uden sidestykke i Danmark, ville jeg bare gerne være en del af. Og jeg var så heldig at få jobbet.

Den 1. januar 2015 tiltrådte Henrik Thorngaard som leder af Folkekirkens Hus.

– For mig er det lidt som at komme hjem. Jeg er født og opvokset i Biersted længere nordpå, men har boet i Aalborg i mange år, inden jeg flyttede til Holstebro med min familie. Og samtidig har kristendom og religion fascineret mig utroligt meget, lige siden jeg valgte det som linjefag på læreruddannelsen, siger Henrik og fortsætter:

– Igennem min karriere har jeg ofte tænkt, at jeg på et tidspunkt gerne ville derhenad igen. Pludselig bød muligheden sig, og dén chance kunne jeg bare ikke lade gå forbi. På den måde er jobbet som leder af Folkekirkens Hus en ideel kombination af alle mine ønsker: At komme hjem til Aalborg og samtidig få lov til at arbejde med mine passioner: musik, kristendom og religion generelt.

Med baptisme i blodet

For dem, der kender Henriks forhistorie, kan valget af netop ham som leder af en folkekirkelig institution virke kontroversielt, idet han faktisk er født og opvokset i en baptistfamilie – og brugte meget af sin barndom i den lokale baptistkirke og i ungdomsforeningen i Nørresundby. Men i takt med, at linjefaget religion & kristendom på læreruddannelsen vakte hans interesse mere og mere, voksede han ud af baptismen og ind i folkekirken.

– Det var ikke et fravalg af baptismen, men et tilvalg af folkekirken. De teologiske ståsteder passede bare bedre til mig. Jeg var ret nervøs for at skulle fortælle mine forældre det, men de tog det stille og roligt og sagde bare ”hvis du synes, du hører mere til i folkekirken, så er det dér, du hører til”.

Kristendommen har altid været en stor del af Henriks liv – både som baptist i barndomsårene og senere som protestant i det voksne liv.

– Jeg er ikke troende på den måde, at jeg sidder i kirken hver søndag, men jeg har igennem mit liv forsøgt at leve anstændigt og medmenneskeligt efter nogle kristne værdier. Det er ikke altid lykkedes mig, for jeg er jo kun et menneske, men kristendommen har altså fulgt mig, uanset hvad jeg har været ude i.

I forlængelse af Henriks egen livshistorie er der ikke én universel opskrift på, hvordan man er en god kristen. Ord som ”Big Bang” og ”Evolutionsteorien” vil skabe røre i nogle kredse, men for Henrik er disse ting ikke uforenelige med kristendommen.

– Jeg tror ikke på Bibelen i sig selv, for de bibelske tekster er skrevet af mennesker – og ikke af gud selv. Jeg tror ikke på en bog, men på den gud, bogen fortæller om. Ligesom mange andre har jeg mine anfægtelser, og nogle gange, når tingene er gået skævt, har jeg da også tænkt, at man ikke kunne bruge det til noget. Men jeg har haft kristendommen med i bagagen hele mit liv, og jeg er altid vendt tilbage til den, så jeg kommer aldrig til at opgive det, uanset hvad der sker. Jeg tror på, at der er en mening med, at du og jeg er her – at der er noget, der er større end os. Jeg kalder det gud, for det er det, jeg tror på.

Navlestrengen til kirken kappes

Derfor påvirker valget af Henrik også den profil, som Folkekirkens Hus får.

– Jeg sagde fra starten, at hvis Folkekirkens Hus skulle være en ny og lidt større sognegård, så skulle de ikke vælge mig.

For i den nye leders øjne må Folkekirkens Hus ikke blive en højkirkelig institution. Tærsklen skal være lav, og huset skal tilbyde noget for enhver almindelig dansker, der gerne vil udvide sin horisont og opleve noget vedkommende. På den måde er meningen med Folkekirkens Hus ifølge Henrik at præsentere noget andet, end vi er vant til i folkekirkelig sammenhæng, men ikke uforeneligt med kristendommen.

– 80 procent af danskerne er stadig medlemmer af folkekirken, og selvom tro ofte er tabu, og vi kæmper om at fortælle, at vi i hvert fald kun sætter vores fødder i kirken til højtider og store begivenheder, må kirken jo give folk et eller andet, eftersom de ikke melder sig ud. Det er jo sjovt, for i mange andre religioner er man jo stolt af sin tro. I Danmark er folk lidt bange for at komme i kirken, men Folkekirkens Hus er for alle – uanset om man er troende eller ej. Vi skal ud over den her frygt for kirken, som huserer i vores samfund – ud over den meget kategoriske definition af ”tro”, for tro er, hvad du selv gør det til. Og vores opskrift er altså at åbne kirken op med et anderledes oplevelseshus og derved gøre kirken mere folkelig. Ikke et ondt ord om det, der sker i sognegårdene – det skal bestemt bibeholdes. Vi vil bare lave noget andet!

Det eksistentielle omdrejningspunkt

Idéposen er stor og fyldig hos Henrik, og frem fra den myldrer idéer som blandt andet diskussioner med præster og religionshistorikere om Biblen og forståelsen af kristendommen, debatter om ytringsfrihed med fremtrædende personligheder, foredrag med repræsentanter fra forskellige trosretninger, samtaler med pårørende til syge, suppekøkken, koncerter, foredrag og meget mere.

– Langt det meste, der foregår om aftenen, vil ikke have et decideret religiøst tilsnit. Eksempelvis kunne man invitere Simon Kvamm til at spille og fortælle om sine eksistentielle overvejelser omkring livet, som jo også smitter af på nogle af hans sange, siger Henrik og fortsætter:

– Vi har også planer om samtaleaftner, hvor vi inviterer spændende lokale personligheder til at fortælle om deres værdier, og hvordan de påvirker dem som privatpersoner og i deres arbejde – eksempelvis borgmesteren, politimesteren, hospitalsinspektøren eller andre med noget på hjerte. Med andre ord er det mere det eksistentielle end det snævert religiøse, der bliver omdrejningspunktet i Folkekirkens Hus.

Visionen for Folkekirkens Hus er derfor i høj grad at blive et sted, hvor man kan reflektere over det liv, vi alle har fået. Hvorfor er vi her? Hvad skal vi? Og hvad er meningen med det hele?

– Jeg ser livet som en gave, som skal bruges efter bedste evne. Men vi skal have nogle redskaber til formålet, og dem får vi ved at tale med hinanden og diskutere det, der ligger os på sinde – livet, døden, sygdom, sorg, lykke, kunst, musik og så videre. Alt det, vi går og tumler med i vores liv. Vi skal turde åbne op og dele vores eksistentielle refleksioner med hinanden – og på den måde udvide vores perspektiv på livet. Omdrejningspunktet er simpelthen undringen over livet i al dets mangfoldighed, og hvad det hele handler om. De fleste af os vil gerne vide noget om det her liv, vi er blevet sat i, og det skal dette her hus være med til at formidle. Og dét er det, som Folkekirkens Hus vil skabe rammerne for. Hvis folk får noget med sig, når de har været her, har vi netop opnået det, vi ville, siger han og fortsætter:

– Og skulle vores gæster så på et tidspunkt få lyst til at gå mere i kirke, fordi de synes, det kan berige deres liv, så synes jeg da bare, at det er dejligt for dem. Jeg har det selv dejligt med at gå i kirke, men vil man hellere sidde hjemme søndag formiddag og nyde stilheden, imens man reflekterer over tilværelsen ulidelige lethed, så er det mindst lige så gyldigt som alt muligt andet.

Morgensang på skemaet

Det handler om at give folk muligheden for at finde deres egen livsglæde og dele den med andre – og én af de ting, der står øverst på Henriks dagsorden, er at give aalborgenserne en god start på dagen ved at gøre morgensang på Gammeltorv til fast inventar i aalborgensernes hverdag.

– Alle, der har lyst til at starte dagen med at synge et par sange inden dagens dont, skal komme. Om vinteren foregår det inde i den store sal, mens vi om sommeren tager torvet i brug. Så kan alle, der kommer forbi, stille sig op og synge et par vers, hvis de har lyst – eller bare lytte med. Det kunne være så sjovt og
hyggeligt.

Morgensang er blot én af de nyskabende idéer, for netop dét med at skabe noget nyt er vigtigt for Henrik i hans virke som leder af det nye kulturhus.

– Der sker så meget spændende i Aalborg i disse år. Vi er ved at udvikle os til et kulturmekka, som folk kommer rejsende langvejs fra for at besøge – og den udvikling skal Folkekirkens Hus bidrage til. Vi kommer ikke til Aalborg for at gøre det samme som de andre eller for at tage noget fra nogen. Vi kommer for at tilføre noget nyt og blive en del af den kulturpakke, som Aalborg kan
vise frem.

Det er dog ikke en nem opgave at finde sin egen unikke plads i det mylder af kvalitetstilbud, som Aalborg byder på.

– Vi skal jo bruge den første tid på at finde vores niche og vores plads blandt alle de andre aktører på Aalborgs kulturscene. Hvad kan huset? Hvilke aktiviteter skal vi sætte i gang? Hvad tiltaler det publikum, vi gerne vil have ind i huset? Det bliver en fortløbende og spændende proces, som vi er i fuld gang med. Vi vil jo nok også prøve lidt forskelligt, når vi åbner, så vi bliver klogere og kan arbejde videre på profilen, selvom gæsterne allerede er begyndt at bruge huset.

 

Penibel renovering af den gamle nationalbank

Folkekirkens Hus kommer til at holde til i den gamle nationalbank på Gammeltorv bag ved Budolfi Kirke. Ombygningen er i gang, men det bliver en udfordrende proces, for huset er fredet, så man må ikke ændre så meget som en væg eller et vindue. Det eneste, der er blevet givet lov til, er at sætte en elevator ind, fordi det er et offentligt hus. Så det bestående skal renoveres efter bedste evne, og dén mission står Henrik i spidsen for.

 

Åbner med et brag

Opgaven er stor, men trods Henriks slanke ydre lader hans skuldre til at være brede nok til at bære den. Planen er, at Folkekirkens Hus slår dørene op i oktober, hvis ombygningen forløber efter planen – og det kommer til at ske med et ordentligt brag, som om dørene blev blæst op.

– Vi snakker kongelige og det hele, siger Henrik med et grin.

– Vi vil jo gerne have så mange folk som muligt ind og bruge huset, så der er fuldt skrald på dagen lang, året rundt. Og det synes jeg, vi signalerer ved at lave en fantastisk åbning. Så er tonen ligesom slået an.

Men selvom man selv synes, at man er godt forberedt og har en fantastisk vision, kan der dog godt snige sig lidt bekymringer ind.

– Vi kan have nok så mange gode idéer, men hvis folk bliver bange for det med, at det hedder Folkekirkens Hus, så kan det jo nemt gå galt. Derfor er det vigtigt, at vi kommer godt fra start og viser, at det ikke kun er et religiøst hus, men et sted, hvor vi giver en masse gode oplevelser til folk, der gerne vil udvide deres livshorisont. Vi vil have så mange spændende folk og arrangementer igennem huset, at folk ikke er i tvivl om, at når de kommer her, får de en stor oplevelse med hjem. En kvalitetsoplevelse. Folkekirkens Hus skal være et kraftcenter for kultur og kirke – folkets og kirkens hus, for når det kommer til stykket, er det jo to sider af samme sag!

Folkekirkens Hus er en både modig og visionær blanding af kultur og kirke – og kun tiden kan vise, om aalborgenserne tør trodse samfundstendensen og tage Folkekirkens Hus til sig. Men Aalborg Stift har skabt et godt udgangspunkt ved at alliere sig med en lidenskabelig nordjyde, der har visionerne, viljen og modet til at tænke i nye baner for at føre folkekirken ind i aalborgensernes sind.

 

5 hurtige om Folkekirkens Hus:

Kultur eller kirke?
Kultur

Unge eller gamle?
Begge … Alle!

Forventeligt eller overraskende?
Overraskende

Traditionelt eller moderne?
Moderne

Succes eller fiasko?
Succes

 

FAKTA: Henrik Thorngaard

Født: 25. februar 1958

Bopæl: Holstebro … og snart Aalborg

Civilstatus: Gift med Nina igennem 29 år

Børn: Oliver på 20, Nikolaj på 22 og Frederik på 24

CV/karriere:
Lærer på Aabybro Ungdomsskole, programmedarbejder hos Danmarks Radio i Aalborg og Holstebro, orkesterchef hos Prinsens Musikkorps i Skive, leder af Folkekirkens Hus i Aalborg