Geo - Foto: Søren SkjødtMåske får man først den mentale kapacitet til at blive VIRKELIG sjov, når man har mærket livets allerstørste alvor? Vi har mødt komikeren Geo, der er tilbage for fuld kraft – dog med kort kemohår – efter et hårdt år med aggressiv testikelkræft samtidig med, at han har kæmpet med en far, der har fået politihold på grund af chikane.

Tekst: Sussie Vinkel  Foto: Søren Skjødt

 

Du kan også læse artiklen i vores e-magasin – tryk her

 

APPETIZE møder komikeren Geo på Hotel Phønix i Aalborg. Det er et helt tilfældigt valg af rammer, fordi det skulle være nemt for ham at komme dertil og derefter fra igen, når han efter interviewet skal videre til et foredrag på en skole i Aalborg om sin kræftsygdom. Men det viser sig hurtigt, at Geo kender hotellet som sin egen bukselomme. Han har nemlig arbejdet her som ganske ung som piccolo og opvasker. ”Hej – er det ikke Geo?”, lyder det derfor straks, da vi er gået i køkkenet for at tage fotos. Så får man lige en sludder om gamle dage med 10.000-vis af tallerkner med rester af brun sovs og læssevis af kufferter, der skulle bæres op og ned af trapper osv.

Geo - Foto: Søren SkjødtTestiklerne i maskinen

Geo fortrækker ikke en mine, da fotografen foreslår et crazy billede, hvor Geo ligger halvvejs inde i hotellets automatiske opvaskemaskine. Han lader sig gerne vaske op for en god sag. Måske skyldes Geos indstilling til opvaskemaskineidéen, at han allerede har haft både ørerne og – i særdeleshed – testiklerne i en endnu værre maskine. Så en sølle automatisk opvaskemaskine tager ikke pippet fra ham. Heller ikke selvom vi ikke ved, om der er følere i den, så den måske går automatisk i gang, når han stikker sine ben ind i den (det sker heldigvis ikke). I 2012 gennemgik Geo et langt og rædselsvækkende forløb med testikelkræft, som han først blev helbredt for, men som så spredte sig til lungerne og førte en lang kemobehandling med sig. Han er nu meget mere korthåret end før, men Geo er der stadigvæk indeni, kan man mærke. Han har skrevet en bog om sine oplevelser med kræft. Bogen har fået titlen ”Geo, ikk’ for sjov – om kemo og comedy”, og den er læseværdig – ikke kun for kræftpatienter og deres nærmeste, men også som et livsbekræftende, tankevækkende og underholdende stykke socialrealisme, der hudløst ærligt fortæller om det aparte møde mellem komikeren og hospitalsverdenen.

I bogen står der: ”Min verden stod stille. Jeg var i decideret chok, da lægen begyndte at tale om den plet på lungen, som de mistænkte for at være spredning. For første gang i mit liv var jeg bange. Da jeg først fik testikelkræft, kunne jeg jo mærke lidt ømhed dernede. Og fra lægerne skannede mig og fysisk pegede med deres lægefingre på området, hvor tumoren var, til jeg var erklæret rask og tilbage på benene, gik der to uger. Nu var der konstateret spredning til lungen. Det var fuldstændig uvirkeligt for mig. Jeg havde det jo fantastisk, jeg var i topform og havde ikke nogen anelse om, at noget skulle være galt.”

Geo - Foto: Søren SkjødtOpdaget ved et tilfælde

– Hvordan det begyndte? I slutningen af 2011 fik jeg at vide, at min ven, Morten Jensen, som jeg har kendt siden børnehaven, havde fået modermærkekræft. Jeg tilhører jo en generation, hvor man bare blev sendt ud i solen og fik smurt madolie på kroppen og kartoffelmel, hvis man blev for branket, så jeg valgte at få tjekket mine modermærker. Der var ikke noget med dem. Ved samme lejlighed tjekkede min læge rutinemæssigt mine testikler og blev så bekymret, at han sendte mig videre til undersøgelse. Det viste sig hurtigt, at jeg havde kræft. Jeg fik fjernet den ene testikel og blev erklæret rask, men så et halvt år efter, opdagede lægerne, at kræften havde spredt sig til den ene lunge, fortæller Geo.

Spredningen betød, at han skulle igennem et meget langt og opslidende forløb, hvor der først blev bortopereret en del af lungen og så derefter kemoterapi.

Håbede at håret ville stritte imod

– Kemo er så sindssygt, og jeg har fundet ud af, at den kemo, man bruger mod testikelkræft, er en af de hårdeste. Man skruer helt op for hanerne, og det slår næsten én ihjel, forklarer Geo.

Det var meget hårdt for ham at miste det lange rockstjernehår, fordi både han selv og hans publikum forbinder netop hans hår med ”komikeren Geo.”

– Jeg håbede sådan, at håret ville stritte imod, og da det ikke skete, var jeg sikker på, at jeg ikke skulle optræde længere. Jeg troede, at comedy’en sad i håret, siger Geo.

I bogen er der et særligt kapitel omkring hårtabet. Der er fotos af Geo med hårtrimmeren foran spejlet, lige før håret ryger. Der er fotos af hans skaldede isse, der er fotos af det afklippede hår, der ligger på gulvet.

”Jeg var rystende nervøs, da jeg tog hårtrimmeren frem. En hårtrimmer, jeg havde købt i forbindelse med tv-serien ”Tung Metal” på TV Zulu, hvor jeg skule spille rollen som falleret rockmusiker. En rolle, jeg ikke havde fået, hvis jeg ikke havde haft det lange hår. Nu var jeg sekunder fra at dræbe comedy’en inde i mig. Jeg sad foran spejlet på en stol. Jeg tændte trimmeren og fik øjenkontakt med Christiane, som stod bag mig med hænderne hvilende på mine skuldre. Hun havde ondt af mig. Hun vidste, hvor smertefuldt det her var for mig. Da jeg førte trimmeren op til håret, håbede jeg inderligt, at mit hår på en eller anden måde ville kæmpe imod. At trimmeren ville give efter og måske gå i stykker, da det ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle barberes skaldet.”

Tryg opvækst i Gug

Geo er vokset op i noget så fjernt fra stand-up som Gug.

– Jeg er født i 1975. Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år, så min storesøster Birgitte og jeg voksede op med min mor, som er et meget kærligt menneske, og som har givet mig en tryg opvækst på trods af min far. Min mor var lærer på Gug Skole. Det var fedt nok indtil 8. klasse, hvor jeg endte med at få hende til hjemkundskab, siger Geo, der stadig er en smule frustreret over, at han kun fik 9 i karakter af sin mor. Men det er en kærligt ment frustration, for i virkeligheden har Geo et godt og meget tæt forhold til sin mor og søster. Har han jobs i Nordjylland, er det gerne hans søster i Vejgaard, der låner en seng til ham. Birgitte er cand. mag. i tysk og psykologi og arbejder i dag med at uddanne lærere til ordblinde-undervisning. Hans mor bor fortsat i barndomsbyen, Gug. Følger man med i sladderpressen, vil man vide, at Geo har et mere end anstrengt forhold til sin far. Det anstrengte forhold mellem far og søn går helt tilbage til barndommen, hvor faderen efter skilsmissen fra Geos mor mødte op i hjemmet i Gug hver tredje weekend og terroriserede familien med trusler om det ene og det andet. Besøg, hvor ikke ét sekund ikke var ubehageligt, fortæller Geo. I bogen står der:

”Jeg var 12 år gammel den eneste gang, jeg som en del af hans ret til samkvem tog bussen fra Aalborg for at besøge ham i København. Senere samme dag sad jeg backstage på en luderbar på Vesterbro. Det var vores far/søn aktivitet på en lørdag. Vi spiste frokost med en pusher, som hed Bruno. Bruno døde en uge senere af en overdosis. Det var ikke ligefrem en livsstil, der mindede om den, jeg og mine klassekammerater i Gug normalt praktiserede.”

Hvis din mor får en ny kæreste…

– Min far har hustlet sig igennem livet. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad han fejler, for så vidt jeg ved, er han ikke diagnosticeret som noget bestemt, men faktum er, at han har chikaneret mig og min familie gennem et helt liv og fortsætter med det, selvom han har fået et polititilhold mod at nærme sig mig. Jeg har INGEN positive erindringer om min far, selvom jeg i begyndelsen af min barndom var på samvær hos ham. Noget af det første, jeg husker, er en situation, hvor min far satte sig på hug foran mig og sagde: ”Du skal vide, at hvis mor får en ny kæreste, så slår jeg hende ihjel,” fortæller Geo.

Han fortæller også, at faderen – som han i dag kun kalder HGH, fordi han ikke synes, at han har fortjent ”far-titlen” – ikke har ladet sig stoppe af, at Geo fik kræft. HGH skruede bare op for retorikken og sendte bl.a. modbydelige udklip om Geo med hånende ord omkring ham og hans sygdom. Han købte også en ejerlejlighed i Geos navn.

Overtrådte polititilhold for 21. gang

– Da jeg flyttede til København i 1999, ville han hele tiden besøge mig, fordi han jo også boede der. Til sidst valgte jeg at skrive et brev til ham om at holde sig væk og efterfølgende indsamle beviser for, hvordan han chikanerede mig. Det endte med, at han fik et polititilhold, som forbød ham at nærme sig mig. Efter han fik tilholdet dukkede han lige pludselig op på Bellevue Teatret, hvor jeg optrådte, og gik op på scenen. Da jeg deltog i Zulu Gumball, dukkede han også uventet op og stak hovedet direkte ind foran kameraet, fortæller Geo, der på det tidpunkt skammede sig så meget over faderen, at han forsøgte at lade som om, han ikke anede, hvem han var – at det var en skør fan eller noget i den retning.

– Han har altid været et problem, der er dukket op midt i andre ting. Da jeg stod midt i sygdomsforløbet, var jeg nødt til at tage i byretten omkring et polititilhold, 12 timer før jeg skulle ud på hospitalet og finde ud af, om kræften havde spredt sig til lungerne. Alle fødselsdage, alle juleaftener, hvor han har været involveret, er endt i noget skrækkeligt. Da jeg blev ældre, gik jeg på dødsdruk hver eneste gang, jeg havde været sammen med ham, fortæller Geo.

Så sent som for et par uger siden, overtrådte hans far sit polititilhold for 21. gang, da han mødte op på teatret Bremen i København og forstyrrede Geos show. Han blev midt under showet ‚Kemo og Comedy‘ eskorteret ud af nogle sikkerhedsfolk.

Geo - Foto: Søren Skjødt

Mangler 37 sider i specialet

Bortset fra min far har jeg haft en fantastisk opvækst med min mor og min søster. Jeg har lært helt fra barnsben, at man skal kæmpe for de ting, man ønsker. Egentlig ville jeg gerne ha’ været på gymnasiet efter folkeskolen, men min mor var bange for hash og langt hår, så jeg tog på handelsgymnasiet, hvor min søster også havde gået. Jeg cyklede ud på Langagervej hver dag, husker Geo.

Han var ikke ret god til tal og fik 03 i årskarakter i regnskabsøkonomi, så handelsgymnasiet var ikke noget stor succes for ham.

– Jeg havde jeg mange forskellige jobs, bl.a. på Phønix. Jeg har også haft job i Silvan, som pizzabud for Azzura og som ”rengøringsdame” i weekenderne. I 1994 tog jeg to år ud at rejse og arbejdede som bartender i Alperne, fortæller Geo.

Evnerne til at jonglere med sproget er tydeligt både i Geos shows og i hans bog om kræftsygdommen. Han har læst engelsk og dansk på universitetet i Aalborg. Det begyndte han på, da han kom hjem fra Alperne.

– Jeg mangler 37 sider i at gøre mit speciale færdigt. Emnet er, hvorvidt man kan se Paul Austers New York trilogi som metafiktion. At jeg næsten har en cand. mag., er den bedste ice breaker til et middagsselskab. Folk bliver altid så glade for, at så har jeg noget at falde tilbage på, griner Geo.

Geo - Foto: Søren SkjødtDebut på Klostertorv

Geos debut som stand-up’er fandt sted i 1996 på Café Klostertorv i Aalborg. Hvis nogen blandt APPETIZEs læsere var til stede den aften på caféen, vil de kunne huske en komiker, der kæmpede sig igennem et alt for langt show, uden at det på noget tidspunkt var morsomt.

– René og Allan havde lige overtaget caféen, og jeg gik ned til dem og sagde: ”Hvad så, skal I ikke ha’ noget stand-up?” Det gik de med til, og der sad fire gæster fra en boreplatform, foruden de 20 jeg selv havde med fra Gug Badmintonklub. Jeg optrådte i 45 minutter – uden et eneste grin. Jeg kan huske, at jeg hele tiden tænkte, at den NÆSTE joke, den kan de nok lide, siger Geo om den tåkrummende debut på stand-up-scenen. Af en eller anden grund blev han ikke skræmt fra vid og sans af oplevelsen. Derimod fik han kontakt med den manager, han stadig har, og han fik Café Klostertorv til at lyve og sige, at debuten var en stor succes med masser af mennesker.

Geo - Foto: Søren SkjødtFem minutter på Amager

Efter den lidt vakkelvorne debut fik Geo et engagement på Vestergade 58 i Århus. Denne gang med lidt mere realistiske 5-6 minutter sammen med Thomas Wivel, Amin Jensen og Uffe Holm. Han arbejdede sig langsomt op og fik efterhånden jobs i København.

– Jeg optrådte 23 gange fra 1996 til 1999. Det var lidt vildt nogle gange, hvor man tog Thinggaards bus hele vejen til København, derefter optrådte fem minutter på Amager og så hele vejen tilbage med en euforisk følelse i kroppen. Det var, mens jeg studerede engelsk på universitetet, og jeg boede i en lejlighed i Niels Ebbesens Gade til 1250 kroner om måneden. Jeg havde ikke ret mange penge, så jeg var glad for, at jeg har lært at spare på varmen af min sparsommelige mor. Det er noget med at slukke for varmen 1. maj og først lukke op for den igen 1. oktober, fortæller Geo. Han tilbragte også en del tid i den periode i Jomfru Ane Gade på Pusterummet, hvor han blendede ind i mængden af studerende, der røg smøger, gik i sort tøj og stod ved baren og så kede ud af det.

Bim, bim… Oppe i Club 21 optræder Geo

Pinagtige oplevelser er åbenbart noget, man må tage med som upcoming komiker. Geo har i hvert fald nogle stykker af dem i bagagen, selvom de også er ret morsomme – set i bakspejlet.

– Det værste, jeg nogensinde har gjort, var, da jeg optrådte til en julefrokost på Fibigerstræde på universitetet. Jeg holdt julefrokost med min storgruppe, og midt i festen, hvor 60 mennesker danser og er glade, så bliver der slukket for musikken med ”Wham”, eller hvad det nu var, og jeg siger i en mikrofon: ”Hej, jeg hedder Geo, jeg er stand-up komiker…” Det blev overhovedet ikke sjovt, og det endte med, at folk ikke ville snakke med mig efterfølgende, og jeg sad alene i et hjørne resten af festen, siger Geo og forklarer, at man som komiker skal være meget opmærksom på de præmisser, man møder publikum på. Man kan ikke være en sjov komiker over for familie og venner, fordi de kender én på nogle helt andre præmisser, og det samme gælder universitetsfolk, der er til fest – de er ikke sat op til comedy.

– Det er det samme, som når revy-skuespillere pludselig sidder i Go’ Aften Danmark, klædt ud og sminket som dem, de parodierer. Den køber seerne ikke på de præmisser uden for revyscenen, forklarer Geo. Han har også en anden super-pinlig comedy-erindring i ærmet. Den udspillede sig i Salling i Aalborg, hvor han blev hyret til at optræde i ung-modeafdelingen ”Club 21.”

– De havde før haft stor succes med en bodypainter, så hyrede de mig for 500 kroner. De tog nogle trøjer væk fra et bord, og så stod jeg der på bordet imellem alt tøjet, mens højtaleranlægget sagde: ”Bim, bim….Oppe i Club 21 optræder Geo…” Jeg havde taget to med fra uni, og så fik jeg folk omkring til at råbe ”Vi vil ha’ Magasin” – inde i Salling, altså! Jeg har senere fået at vide, at afdelingslederen, der hyrede mig, var ved at blive fyret for det.

Geo - Foto: Søren Skjødt15 jobs og 15.000 kroner

– Jeg har altid været klassens klovn, og for mig var det en rockstjerne-drøm at blive komiker. Jeg var meget inspireret af komikertrioen Plat bestående af Michael Carøe, Peter Kær og Mads Keiser, fortæller Geo. Han husker pludselig, at han før debuten på Klostertorvet var en tur omkring Det Hem’lige Teater I Aalborg. Her mødte han én af skuespillerne, der øjeblikkeligt sagde til ham, at den allervigtigste forudsætning for at være der var, at han var arbejdsløs, så man havde en slags indtægt.

– Den væsentligste forskel på stand-up’ere og skuespillere er, at mens skuespillere sidder og venter på, at telefonen skal ringe, så er vi stand-up’ere kendte for at skabe vores egne ting, fortæller Geo. Hans karriere tog for alvor fart, da han vandt Danmarksmesterskaberne i stand-up for amatører i 2000.

– Jeg vandt 15 jobs og 15.000 kroner, som jeg blandt andet købte et par læderbukser for. Derefter gik jeg i en lang periode kun i læderbukser, griner Geo. Han fortæller videre, at han hang ud med Anders Matthesen og Rune Klan, og sammen opfandt de ”Den ægte vare”, som de rejste rundt med i 30 byer med kæmpe succes. De regnede ud, at bare de fik 100 mennesker ind, så ville de tjene 12.000,- hver.

– Men det blev meget større, og vi optrådte bl.a. i Cirkusbygningen fire gange. Vi optog også showet på dvd, og jeg kan huske, at det nærmest var angstprovokerende, da den første check på 102.000 kroner kom, siger Geo. Valget mellem at gøre studierne færdige eller satse på comedy var ikke så svært med den check i hånden.

– Nej, for jeg sad der på Københavns Universitet i midlertidige bygninger fra 70’erne, og det regnede, og jeg skulle til eksamen i grammatik og fonetik.

Geo - Foto: Søren Skjødt

Alt bliver nulstillet

Efter kræftsygdommen prioriterer Geo sit liv anderledes. Og livet er ikke blevet dårligere, fortæller han.

– Forleden sad jeg til et større møde om comedy festivallen i København med en masse komikere. Det varede fra kl. 17 til kl. 21, og midt i det hele begyndte jeg at sidde og tænke, at hvis jeg går nu, så kan jeg om en halv time sidde og spise frikadeller med min kone og min datter, Effie. Så sprang jeg op, hen over bordet og løb ud af bygningen. På den måde har jeg et meget barnligt sind, og det er ikke blevet mindre af sygdommen. Min kone sagde efterfølgende: ”Du ville bare passe så dårligt ind i erhvervslivet.” Det har hun nok ret i, mener Geo og fortsætter med at fortælle om de kontroller, han går til på Rigshospitalet. Hver gang sidder han og tror det værste, forsøger at aflæse signaler i lægernes ansigter, når de går forbi på gangen.

– Min kone, Christiane, og jeg er begyndt at leve et andet liv. Man ser tit, at folk bliver skilt under kræftsygdom, fordi alt bliver nulstillet, og fordi det hele er enormt hårdt. Nu hvor jeg er rask igen, kører jeg med 200 kilometer i timen, jeg har to gange været ved at købe en lejlighed i New York osv. Christiane er mere træt og vil gerne slappe af og leve et almindeligt liv igen. Det er klart, at det har været hårdt for hende – på en anden måde end det har været for mig, fortæller Geo. Han mødte Christiane, der er journalist og blogger, i 2004 til en P3-fest.

Geo - Foto: Søren Skjødt

Ham den sjove Geo

Undervejs i det opslidende kemoforløb var Geo ret bekymret over sin økonomi, fordi man som komiker ikke kan få nogen form for økonomisk hjælp af det offentlige under sygdom, trods alle de mange shows han måtte aflyse. Bizart nok har han nu – efter sygdommen – flere jobs end nogensinde, hvoraf mange handler om hans sygdomsforløb – både som comedy eller som deciderede foredrag. Geo rejser i øjeblikket land og rige rundt med et foredrag med samme titel som hans bog. Foredraget handler om hans møde med sygehusvæsnet, og det har indimellem været smertefuldt at være en kendt person i den sammenhæng.

– Jeg har oplevet en del groteske ting, fordi personalet fik svært ved at opføre sig professionelt, fordi jeg var ham den sjove Geo. Sygeplejersker og læger var helt utroligt dygtige, men jeg oplevede f.eks. en portør, der spurgte mig, om han ikke lige kunne få en joke, da jeg lå der i hospitalssengen i alt for store underbukser på vej ned for at blive opereret første gang. ”Nu kommer jeg vel ikke med i dit næste one man show”, sagde han også. Da der lige var blevet opdaget spredning til lungen, skulle jeg ha’ taget blodprøver, og det var en sygehjælper med et udenlandsk klingende navn, som ville vide, hvad jeg lige tænkte af sjove ting, når jeg så hørte navnet. ”Hvad tænker du lige nu?”, blev der spurgt, og jeg lå kun og tænkte på, om jeg skulle dø, fortæller Geo.

Han har også været udsat for, at en receptionist på onkologisk afdeling, som jokede med at han fik nummer 666 – djævlens nummer – da han skulle scannes.

– Sådan nogle oplevelser fortæller jeg om i foredraget. Jeg har også gang i et par tv-projekter og er i gang med at skrive en skønhedsbog til mænd sammen med Thomas Skov. Det er også planen, at vi skal lave et show om samme emne i foråret 2015. Jeg har i øvrigt fået mange positive tilkendegivelser fra sygdomsvæsnet på min bog. Bl.a. har jeg haft et møde med direktøren for onkologisk afdeling, der ligefrem tog notater om mine oplevelser med kræftbehandlingen, fortæller Geo. Nu er det jo ikke ligefremt comme il faut, at afsløre slutninger på bøger, men APPETIZE kan ikke lade være alligevel, for Geos bog ender så livsbekræftende, at det MÅ deles.

„En søndag i december står jeg backstage på Bremen til en open mic-aften. Jeg skal på scenen igen. Et sted, jeg for bare få uger siden troede, jeg aldrig skulle komme til at stå igen. Men nu står jeg her altså… Lyset er der, publikum er der. Så går jeg på scenen og hører mig selv sige: „Nå, nu skal vi virkelig hygge os. Jeg har jo haft kræft…“ Få sekunder efter falder de første grin.

 

 

Fakta om Geo

Fulde navn:
Christian Geo Heltboe

Født:
12. august 1975

Fødeby:
Aalborg, Gug

Bopæl:
København

Civil status:
Gift med Christiane Vejlø, blogger og radiovært

Børn:
Datteren Effie

Uddannelse:
Geo har læst engelsk på Aalborg Universitet

Job:
Stand-up-komiker og bedre kendt under sit mellemnavn, Geo.

 

Karriere

Debuterede:
I 1996 som komiker på Café KlosterTorvet i hjembyen Aalborg.

Vandt:
Danmarksmesterskabet i stand-up i 2000.

Gennembrud:
Stand-up-showet Den ægte vare i 2002, hvor han blev forenet med Rune Klan, Jacob Tingleff, Mick Øgendahl, Anders Matthesen og Carsten Eskelund.

Aktuel med:
Bogen „Ikk’ for sjov“ om hans forløb og behandling for testikelkræft. Bogen blev en bestseller og er trykt i 3. oplag. Ud over stand-up holder han nu også foredrag om oplevelsen som kræftpatient. Den 1. marts 2014 optræder han med sit nye one man show „Kemo og Comedy“ på Bremen Teater i København.