Pernille_Skipper_07Kronprinsessen. Kvinden med kniven. Den røde stjerne. Pernille Skipper fra Enhedslisten markerer sig stærkt som politiker. APPETIZE tegner her et portræt af den 29-årige jurist og politiker, der tog springet næsten direkte fra ligusterhæk-idyl i Gug til Snapstinget i Folketinget – med en mellemlanding på jurastudiet på KU.

Tekst: Sussie Vinkel  Foto: Ida Wang

 

Du kan også læse artiklen i vores e-magasin – tryk her

 

For kort tid siden havde EB.dk en afstemning om, hvem der er mest lækker fra Enhedslisten, Pernille Skipper eller Johanne Schmidt. Hvem der egentlig vandt har helt sikkert ikke haft den store bevågenhed hos Pernille Skipper. Hun er nemlig – nøgtern som hun er – meget mere interesseret i holdninger og politik. For hende kan det være en ulempe at være en smuk, ung kvinde og politiker på én gang.

– At være en midaldrende mand i politik, er helt sikker lettere end at være en ung kvinde. Det med afstemningen om, hvem der er lækrest, hvilket tøj man går i, om man har en Gucci taske osv. handler om et bestemt kvindesyn, og det er generende. Jeg har også været udsat for, at Politiken skrev en hel del om, at jeg gik i høje hæle – og det er da en mærkelig tilgang, for der er ikke nogen, der skriver om mandlige politikeres sko, vel? Når det handler om kvinder – og især unge kvinder – er der en mærkelig tendens til at fokusere på nogle andre ting: Sko, tasker og Astrid Kraghs barselsperiode f.eks., siger Pernille med stemmen helt fuld af den karakterfasthed, hun er blevet så kendt for, når hun udtaler sig på direkte tv. Der er absolut ingen tøven, stemmen er fast og konsekvent, og der er ikke antydning af smil eller opblødning i tonen.

Pernille_Skipper_01Den nye røde stjerne

APPETIZEs journalist spørger, om der er en speciel dresscode for Enhedslistens kvindelige politikere, for de er vist liiiidt kedeligt klædt, er de ikke? Ikke noget med spræl og farver og sexede udskæringer ala Lene Espersen i de sorte langærmede.

– Neeeej, det har vi da ikke en dresscode omkring. Tværtimod. Men jeg tror, at jeg tænker over, at jeg ikke gider at ha’ fokus på mit tøj, så derfor er det måske lidt anonymt. Jeg vil gerne ha’ at folk lytter, til det jeg siger, og det gør de jo ikke, hvis man har en stor gul hat på. Så ser de kun den store gule hat, understreger hun og fortsætter ufortrødent med at give også APPETIZEs journalist et svirp med den landskendte skarpe tunge:

– Jeg vil hellere tale om politik, end tale med en journalist, der spørger ind til ens barndom og privatliv osv. Men det er der åbenbart også interesse for, og det må man acceptere, siger Pernille og kommenterer på, hvordan det føles at blive udråbt til den nye røde stjerne, der skal efterfølge Johanne.

– Man kan få helt åndenød af det, så man lige må trække vejret dybt og tænke, at det er noget kommentatorer siger, og det er ikke noget, vi har truffet beslutning om i vores parti.

Frede eller fælde Helle

Hvordan er det at være Pernille i øjeblikket – nu hvor hun mere end nogensinde fylder tv-skærmene. Gang på gang toner hun frem i pressen, og trods sin unge alder og forholdsvis korte gang på Christiansborg var hun kvinden, der i december væltede daværende justitsminister Morten Bødskov for sin medvirken i PET-sagen. I disse dage har hun atter båret et stort ansvar, da hun enten skulle frede eller fælde Helle Thorning Schmidt, der måske/måske ikke er blevet afsløret i at kende til forhold, der førte til netop Morten Bødskovs fald.

– Der er rigtigt meget palaver. Lige præcis i dag har de borgerlige jo sagt, at de ikke vil støtte den næse til Helle Thorning, vi har foreslået. Vi kan jo ikke bestemme over deres mandater, men vi synes, at det er berettiget kritik, så det er med en hovedrysten, at vi nu står tilbage, siger Pernille med den skarphed og karakterfasthed, der har gjort hende til medie-darling.

Pernille_Skipper_05

Det taler jeg helst ikke om

– Jeg har været ret meget i fjernsynet, må man sige. Den sidste tid har det været lidt hårdt, fordi man skal nå at arbejde indimellem og sætte sig ind i sagerne. Når der er nogle sager, som denne, giver det et stort arbejdspres, og når der sker sådan noget, er mine arbejdsdage meget lange – fra 7 om morgenen til 12 om aftenen. Man kan godt få lyst til at få en lur midt på dagen indimellem, siger Pernille. Hun har ikke børn, og hun bor på Vesterbro. Meget mere om privatlivet får man ikke ud af hende. Mange medier har dog sat hende i forbindelse med DR-journalisten, Oliver Routhe Skov. Intet er officielt, men det forlyder, at han fra årsskiftet er flyttet til USA for at være korrespondent.

– Det kommenterer jeg ikke på, siger Pernille.

Kærlighed fra loft til gulv

Det er tydeligt at Pernille er nordjyde. Hun har ikke lagt dialekten fra sig, til trods for at hun i flere år har befundet sig uden for den nordjyske hovedstad. Pernille er datter af konsulent Henriette Von Platen og produktionschef Jørn Skipper.

– Jeg er vokset op i Gug i sådan et rigtigt ligusterhæk-kvarter. Min mor var alene med min storebror og jeg, og hun har altid haft en meget travl karriere som selvstændig og som alenemor. Hun har altid klaret at forfølge sine egne ambitioner, samtidig med at hun har været alene med os. Det er lidt af en bedrift at kunne det, og hun er et af mine forbilleder, siger Pernille. Hun lærte at blive meget selvstændig af sin mor.

– Der var mange ting, man selv skulle gøre derhjemme, men alligevel var der altid kærlighed fra loft til gulv, og jeg har altid fået støtte og opbakning fra begge mine forældre. Mine forældre blev skilt, da jeg var ganske lille, så jeg var et weekendbarn. Men jeg har ikke haft en hård barndom, og jeg har altid følt, at det hele har været meget almindeligt – på nogle områder måske endda privilegeret, fordi jeg ikke kan huske, at vi nogensinde har manglet noget eller haft problemer med at klare dagen og vejen, siger Pernille. Et andet forbillede for hende er hendes kollega i Enhedslisten, Line Barfoed.

– Jeg ser en stor stjerne i Line Barfoed. Hun har en ekstrem stor faglighed, hun er en virkelig dygtig jurist, og samtidig har hun et stort socialt, indigneret hjerte. Jeg stræber meget efter at blive lidt hen i den retning som politiker.

Pernille_Skipper_03Jeg har garanteret været irriterende

– Hvordan jeg var som barn? Uha, hvad er dog det for et svært spørgsmål. Jamen, jeg har garanteret været irriterende nogle gange. Jeg kan jo godt være sådan én, der vil bestemme, så jeg har også været sådan højtråbende og med fuld fart på. Jeg har altid haft nemt ved skolen, så også der har jeg været rimeligt privilegeret og været en slags irriterende duks. I hvert fald indtil jeg blev teenager, siger Pernille. Hun er ikke særlig sportslig, men alligevel forsøgte hun som barn og ung sig med alle mulige sportsaktiviteter i Gug og omegn.

– Helt ærligt, jeg har ikke skruet lemmerne rigtigt på, så jeg faldt igennem rigtigt mange gange – men jeg tror virkelig, at jeg har prøvet alle sportsgrene: kunstskøjteløb, håndbold… osv.

Venstres ungdom????

Det har været malet op med kraftig blå maling rundt omkring i medierne, at Pernille vist faktisk startede sin politiske karriere med et medlemskab af Venstres Ungdom.

– Det er altså vildt overdrevet, for det var bare sådan et gratis medlemskab, jeg fik som 15årig – et pludseligt indfald om, at man jo også burde tage stilling. Jeg nåede slet ikke at deltage i et eneste møde. Min politiske interesse begyndte først for alvor i gymnasiet. Jeg kom på Aalborghus Gymnasium, og fik der en lærer, der hed Bjarne til samfundsfag. Han var meget dygtig og inspirerede mig til at forholde mig til min omverden. At jeg endte på venstrefløjen skyldes, at jeg følte indignation og behov for retfærdighed, når noget gik ud over de forkerte mennesker. Samtidig blev jeg meget engageret i elevrådsarbejdet. Jeg kan huske, at Bjarne bakkede mig meget op omkring elevrådsarbejdet. Der var f.eks. en episode, hvor jeg talte med en anden, som sagde: ”Du må da ha’ meget fravær, når du laver alt det elevrådsarbejde”. Så udbrød Bjarne: ”Hun lærer godt nok mere af elevrådsarbejdet end af at sidde på skolebænken.” Den opbakning betød meget, og den gjorde, at jeg fik lyst til at fortsætte, siger Pernille. Selvom meget af hendes tid gik med gymnasiet og elevrådet, så VAR der også tid til at slå et smut inden om GADEN.

– Ja, jeg kom ALT for meget derinde i en periode. Jeg kom på Viva, Rockcafeen og på Spirit of America, ”Spritten” i daglig tale.

Pernille_Skipper_04Fra Gug til København

Bidt af studenterpolitisk arbejde forlod Pernille den trygge og beskyttede tilværelse i Gug i 2003, hvor hun ganske enkelt pakkede sit barndomsværelse ned i kasser og flyttede til København.

– Jeg besluttede at arbejde et år som frivillig i sekretariatet for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Jeg lærte en masse i det år, fordi vi skulle drive en hel organisation med alt fra regnskaber til organisering, kampagner og politik. Det var en kæmpestor oplevelse for mig, der virkelig rykkede noget for mig, siger Pernille, der oplevede storbyen som noget helt andet end Nordjylland. Ikke kun positivt.

– Det var forfærdeligt svært at få noget at bo i, man har intet netværk og kender ikke engang nogen, der har en sofa, man kan sove på. Jeg boede i en lang periode hist og her, og jeg har også boet en måned i en 1-værelses lejlighed sammen med en anden. Der er stor forskel på københavnere og nordjyder. Jeg tror især forskellen ligger i vores humoristiske sans. Jeg kan opleve noget, som jeg synes, er helt vildt morsomt, men som andre synes er bøvet. Jeg kan godt lide den der lidt underspillede, intelligente humor, vi har i Nordjylland. Jo mere underspillet, jo bedre er det – sådan lidt Niels Hausgaard-agtigt, forklarer Pernille. Hun har heldigvis nogle humoristiske nordjyder at more sig med på Christiansborg. Per Clausen og Frank Aaen er blandt favoritterne.

– Især Per har et helt vildt morsomt underspillet gemyt, som han både flasher på Twitter og fra Folketingets talerstol nogle gange.

Amerikansk fodbold

Den travle hverdag på Christiansborg giver ikke Pernille ret mange ledige stunder til at lave noget af alt det, unge kvinder ellers fordriver tiden med.

– Men jeg har faktisk ret mange venner, der altid gider at give mig adspredelse, når jeg trænger til at snakke om noget helt andet end politik, siger hun. Blandt hendes bedste veninder er Kirstine og Anne – Anne er fulgt med helt igennem folkeskole og gymnasium, mens Kirstine er københavner.

– Man SKAL tage sig tid til at lave noget andet, for det arbejde, jeg har som politiker, indeholder en uendelig arbejdsmængde, og man kan ALTID lave noget mere – man kan ALTID fortsætte. For mig har det været en øvelse at kunne slappe af fra det. Jeg slapper helt af, når jeg f.eks. ligger på sofaen og bare ser en dum amerikansk tv-serie, som man bliver dummere af at se. Jeg er også lidt bidt af amerikansk fodbold, og nogle gange samles jeg med vennerne en søndag aften og ser en kamp på tv. Hvorfor jeg er bidt af det? Det er et skidegodt spørgsmål, for jeg ved det ikke rigtigt. Men jeg synes, at det er et sjovt spil med masser af taktik og teknik. Det er ikke bare op og ned af en bane med en bold – jo mere man sætter sig ind i det, og jo flere kampe man ser, jo mere kan man se finesserne i det, forklarer Pernille.

Vagthund i Enhedslisten

Pernille fortæller, at hun stadig godt kan gå på Strøget i København uden at blive genkendt i tid og utide.

– Det er da sket, at jeg bliver genkendt, men jeg kan godt gemme mig lidt i mængden. Hvis folk stopper mig og siger noget, så er de altid søde og flinke. Nogle siger: ”Det kan godt være, at jeg ikke er enig i jeres politik, men…” og så kommer det positive om, at dansk politik har brugt for en vagthund som Enhedslisten, at de godt kan lide den rolle vi spiller, at de har respekt for vores måde at grave os ned i en sag på, at vi tør sige vores mening – f.eks. også om USA. Jeg tror, at vi har vundet meget respekt for at vi, som de eneste, turde lukke munden op og stille spørgsmålstegn ved NSA og deres overvågning og aflytning af telefoner.

Pernille_Skipper_02En lur på tre dage

Inden Pernille Skipper blev valgt ind i Folketinget, læste hun jura på Københavns Universitet.

– Da jeg valgte det, tænkte jeg, at det sikkert ville blive et meget svært studie, og jeg indstillede mig på at skifte, hvis det blev for svært. Men jeg opdagede, at det lige var mig, og jeg synes, at det var og er et rigtigt fedt fag. Jura berører alle facetter af vores liv, alt er reguleret eller ikke reguleret af jura, ligesom politik. Det interesserer mig grundlæggende meget at organisere regler og se på grundlæggende menneskerettigheder og alt, hvad der berører mennesker. Jeg fik min juridiske embedseksamen i 2011, tre dage før valget blev udskrevet, så det passede lige med en lur efter eksamenslæsning osv., siger Pernille lettere ironisk. Næppe var hun færdig med jurastudiet, før hun kastede sig ud i sit livs store udfordring og stillede op for Enhedslisten.

– Jeg husker valgkampen og valgaftenen som meget kaotisk. Der sker SÅ meget i løbet af sådan en valgkamp og på sådan en aften. Pludselig var Enhedslisten gået meget frem, og jeg var kommet ind, osv. Dagen efter skulle man så møde på Christiansborg. Ja, det er ikke som, når man begynder på et nyt arbejde, at man har noget tid til at blive sluset ind, siger Pernille. Sammen med de andre nye folketingsmedlemmer blev hun kastet ud i en lang række nye ting, der skulle læres på rekordtid.

– Alt var nyt, og jeg skulle finde ud af en masse processer osv. Hvilken knap trykker man på i folketingssalen, hvordan er det lige det mærkelige sprog fungerer, hvor man ikke må sige ”du” fra talerstolen osv. Det tog lidt tid at lære. Heldigvis havde jeg haft studiejob på Christiansborg, så jeg kendte lidt til det hele, siger Pernille. Hun fortæller, at det gang på gang slår hende, at Christiansborg er lidt ligesom en lukket landsby, som man egentlig ikke behøver at forlade.

– Man har alt her. Man kan spise alle sine måltider her, man kan træne, gå på posthus og til frisør. Jeg kan godt forstå, at Christiansborg for nogle politikere, der er her i mange år, kan blive som en slags glasklokke. Når det sker, er det at politikere kommer til at lukke sig inde og tale om mennesker udenfor som om de læser om dem på et stykke papir, pointerer Pernille, der også derfor prioriterer at ha’ et liv unde for Borgen.

To deciliter mælk

Til spørgsmålet om, hvad opskriften er på at blive så lynhurtigt en succes på Christiansborg, svarer Pernille kækt:

– To deciliter mælk og …. ha ha. Nej, jeg tror altså ikke, at der findes en drejebog. For mit vedkommende har jeg et supergodt parti bag mig, en dygtig folketingsgruppe, og så er jeg blevet ret eksponeret i den senere tid, fordi der har været sager, der har været ret profileret på retsområdet, hvor jeg er ordfører. Vi har et rigtigt godt hold i vores folketingsgruppe, og vi bruger lang tid på at tale tingene i gennem. Vi har åbne døre imellem kontorerne, vi er der rigtigt meget for hinanden, og jeg føler mig heldig hver dag, siger Pernille og tilføjer, at det ofte er Per Clausen hun ”generer” med spørgsmål og emner, hun har brug for sparring omkring.

– Først og fremmest hører det med til opskriften, at man skal brænde for det, man laver. Men det gælder uanset om man er murer eller pædagog. Når mennesker brænder for det, de laver, bliver de dygtigere og de får en faglig stolthed. Det gælder også politik.

Træt af fejl

– Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke berørte mig at begå fejl. Det er ok at lave fejl på et lukket gruppemøde. Det går nok. Men jeg er træt af det i et stykke tid, hvis jeg begår fejl eller siger noget dumt foran en halv million seere. Jeg er da flere gange kommet til at sige et eller andet i en debat, hvor jeg har fået mig formuleret mig forkert, eller hvor jeg bagefter tænker ”det var da decideret faktuelt forkert det der…” Men det sker jo…Siger Pernille eftertænksomt og indrømmer, at hun ser mere efter fejlene, når hun ser tv-klip med sig selv, end hun ser den karakterfaste, velformulerende politiker vi andre oplever.

Vil være strafferets-advokat

Om 10 år er Pernille ikke længere i Folketinget. Enhedslisten har nemlig en tvungen rotationsordning, der betyder, at partiets politikere kun kan sidde på posten i en nøje afmålt periode på 10 år. Pernille har otte år tilbage.

– Efter Folketinget håber jeg, at jeg kan komme ud og blive advokat. Jeg er specialiseret i strafferet, så jeg har en drøm om at blive forsvarsadvokat, slutter Pernille.

Pernille_Skipper_06

Fakta:
Pernille Skipper

Født:
10. juli 1984

Fødeby:
Aalborg

Bopæl:
Vesterbro, København V

Civilstatus:

Datter af:
Fhv. produktionschef Jørn Skipper og konsulent Henriette von Platen.

Uddannelse og erhverv:
Cand.jur., Københavns Universitet, fra 2004 til 2011.
Student, Aalborghus Gymnasium, fra 2000 til 2003.
Folkeskolens 10. klasse.
Østvendsyssels Ungdomsskole, 2000.
Studentermedhjælper, Retten i Hillerød, fra 2009 til 2011.
Studentermedhjælper, Center for Rets- og Politiforskning, fra 2005 til 2006.

 

Karriere

Medlemsperiode:
Folketingsmedlem for Enhedslisten i Fyns Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Enhedslisten i Odense Østkredsen fra 2009.

Parlamentarisk karriere:
Retspolitisk ordfører, grundlovsordfører, forskningsordfører og socialordfører fra 2011. Næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe fra 2011.

Tillidshverv:
Medlem af Enhedslisten fra 2001.
Formand for elevrådet på Aalborghus Gymnasium og DGS-Nordjylland 2001-2003.
Medlem af bestyrelsen i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2001-2004.
Næstformand for Studenterrådet ved Københavns Universitet 2006-2007.
Næstformand for Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd 2006-2008.
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg fra 2009.

 

Blå bog

Yndlingsbog:
Jeg er meget til krimier. Jeg er fx helt vild med Jussi Adler-serien.

Yndlingsfilm:
Det gør jeg ikke særligt meget i, og jeg har ikke en genre af film, som jeg foretrækker. Hvis jeg går i biografen, ser jeg Ironman og alt muligt andet. Jeg så for resten ”The Butler” fornylig. Det var en fantastisk film, der både var underholdende og socialrealistisk.

Yndlingscitat:
Et eller andet Per Clausen har sagt, ville jeg gerne ha’ sagt.

Min bedste oplevelse:
Det er svært at skalere oplevelser, for der er mange gode i livet. Det var fantastiske at få et eksamensbevis som jurist.

Ting jeg ville ha’ med på en øde ø:
Mobiltelefon

Livret:
Junkfood burgere og pizza

Dårligste vane:
Burger og pizzaer, alt for meget kaffe og cigaretter.

Yndlingspåklædning:
Pyjamas, det er fantastisk at trække stikket ud og være derhjemme en hel søndag, gå rundt i pyjamas og lade mailboks være mailboks

Hobby:
Jeg har ikke tid til det.

Det ville jeg helst ændre:
Tilgangen til vores velfærdssystem. Vores offentlig system bliver set som en byrde, og det er en skam, for vi burde være meget stolte af, at vi har opbygget det.