Dina_Rosenmeier_6Dina Rosenmeier kender om nogen anden til et liv, der på overfladen ligner drømmen. Hun har arbejdet sammen med store skuespillere som Brad Pitt, Angelina Jolie, Colin Farrell og Ben Affleck og spillet hovedrollen i den store teaterforestilling Hedda Gabler. Hun har boet i den mondæne Los Angeles-forstad Santa Monica med udsigt til bølgen blå og oplevet ting, de fleste kun drømmer om. APPETIZE har mødt skuespillerinden, instruktøren og nomaden Dina Rosenmeier til en snak om livet, Hollywood, fremtiden og ikke mindst Aalborg.

Tekst: Sandra Kjær  Foto: Antoni Caimari Caldes & Miguel Segui

 

Vestenvinden raser uden for sommerhusets mure. Solen står ind af vinduerne, og det dufter af sommer. Vi er i Blokhus, nærmere bestemt Dina Rosenmeiers yndlingssted i hele verden. Dina Rosenmeier har levet livet med stjernerne fra Hollywood, men også mærket bagsiden af at have en evne, de fleste andre ikke besidder; skuespil. Hollywood er ikke kun et liv med rigdom og berømmelse – men også fyldt med stoffer, arbejdsløshed og rodløshed. Hun har prøvet at blive klippet ud af film, som hun troede, kunne give hende en indtægt. Hun har stolet på instruktører, hun ikke har kunnet stole på. Hun har ofret et liv i trygge omgivelser med familie, venner og økonomisk stabilitet. Hun har – indtil nu – valgt karrieren frem for familie og børn. Men hvordan er det at leve en tilværelse som brik i et økonomisk og filmisk spil, der i sidste ende ofte handler om at kende de rigtige mennesker for at få de store roller?

9000 Aalborg

– Du kan tage pigen ud af 9000, men du kan ikke tage 9000 ud af pigen. Sådan siger 37-årige Dina Rosenmeier, anmelderrost skuespillerinde om byen, hvor hun trådte sine første spæde skridt. Der, hvor hun har sin familie. Der, hvor hun føler sig hjemme. Selv om Dina har set mere af verden end de fleste, er der kun ét sted i verden, hun føler sig rigtigt tryg – i barndomsbyen Aalborg.

Dina har tilbragt sine folkeskoleår på Stolpedalsskolen og gymnasieår på Katedralskolen, hvorfra hun blev sproglig student i 1994. Efter et par år, der blev brugt i henholdsvis København og London, kom hun tilbage til Aalborg i 1996 for at gå på Hotelledelses-akademiet efter sin fars store ønske.

– Hvis det går helt galt, og ingen vil hyre mig længere, ja så har jeg jo faktisk noget at falde tilbage på, siger Dina.

Inden Dina for alvor slog igennem på de skrå brædder i rollen som Hedda Gabler, lærte hun i sine teenageår, hvad disciplin betød. Hun arbejdede som rengøringsdame på Hotel Hvide Hus, på forskellige restauranter og som solpasser hos Frisør Brix, der – den dag i dag – stadig er Dinas faste favoritfrisør. At arbejde er ikke et fremmed begreb for Dina. Familien har i tre generationer ejet en succesfuld elektronikvirksomhed, der for nylig blev solgt. Den er nu i nye hænder efter familien Rosenmeier har opbygget og ejet den i 112 år. Det var dog ikke familievirksomheden, der fangede Dinas interesse som ung; det var skuespillerbranchen.

Livet og arbejdet som skuespillerinde har altid været Dinas store drøm. Lige så selvsikker og selvbevidst, hun i dag fremstår, lige så usikker var hun som ung. Det var først som 18-årig, hun turde tage springet og forfølge drømmen, der startede på en teaterskole i hjertet af London. Dog kunne Dina ikke gå helhjertet efter skuespillet, da hendes fars store ønske for hende var, at hun flyttede tilbage til Aalborg for at tage en uddannelse. Det gjorde Dina, og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Arbejdet førte nemlig til et praktikophold i New York, hvor Dina for alvor kunne mærke, at hjertet bankede for en skuespillerkarriere. Her gik hun på den eftertragtede teater- og filmskole, Lee Strasberg, der tidligere har udlært ikoner som Marilyn Monroe og James Dean.

Men det var en katastrofe, der skulle føre hende til Hollywood. Terrorangrebet mod World Trade Center i 2001 ledte Dina til Hollywood, der ikke tidligere havde overvejet den populære filmby som bopæl. I Los Angeles blev Dina prikket på skulderen af en agent, der ville have hende til at spille europæisk spion i den uafhængige film, ”If”. Her mødte hun stjerneskuespilleren Matt LeBlanc, måske bedre kendt som ’Joey’ fra ”Venner”, som hjalp Dina på vej med gode råd og introducerede hende for instruktøren George Hickenlooper. Dette er vejen frem i skuespillerbranchen: via introduktioner og selvintroduktioner. Herefter kom der gang i Dinas karriere.

– Det ene år tog det andet, og pludselig havde jeg boet syv år i Hollywood og havde fået flere roller, end jeg havde turdet drømme om, fortæller Dina.

Dina_Rosenmeier_7Fra Hasseris til Hollywood – tur/retur

Aalborg er mere end bare en by for Dina. Det er et sted, hun forbinder med tryghed. Tryghed er vigtigt for Dina, der også har mærket bagsiden af medaljen af at være en smuk kvinde, der har haft succes i Hollywood. Hun var for få år siden udsat for en stalker, hvilket er grunden til, at Dina aldrig offentliggør sine præcise adresser.

– Jeg var udsat for en stalker for nogle år siden. Det var skræmmende. Jeg fik flere mails om dagen, masser af opringninger, og han forsøgte også at bryde ind hos mig. Politiet kunne intet gøre. Først når man er blevet fysisk skadet, kan politiet hjælpe. Det er absurd, fortæller Dina.

For Dina er Aalborg et sted, hun elsker at bruge sin tid, hvor favoritstederne er golfbanen og havnefronten. Hun fremhæver broen til Nørresundby som noget helt særligt, da det var her, hendes forældre for 59 år siden blev kærester. Det er ikke kun broen, der betyder meget for Dina – trods den store geografiske afstand, der hele voksenlivet har præget forholdet til de nærmeste familie og venner, er hun alligevel kommet tættere og tættere på dem. Selv om moderen, Jessie, rejste meget gennem hele Dinas barndom, har hun altid haft en stor plads i Dinas hjerte. Jessie har kæmpet indædt for, at fattige børn i tredjeverdenslande har kunnet få en bedre fremtid, og det er en af de ting, Dina sætter allerstørst pris på ved sin mor, som er en kæmpe inspiration.

Selv om Danmark – og især Aalborg – har en stor plads i Dinas hjerte, mener hun, at der er ting, Danskere og aalborgensere kan lære af det mere åbne sind, hun har oplevet i USA. I Danmark er der ikke så mange forskellige kulturer, så derfor er det svært at være anderledes og gå ubemærket rundt. Derfor lægger vi, ifølge Dina, mere mærke til forskellige meninger, kulturer, religioner og forskellige attituder. I Hollywood var hun vant til forskellighed – og at indbyggerne i ”The city of lost souls” accepterede det. Forskelligheden i religion og kultur er noget, vi i Danmark skal acceptere og respektere.

– Der er nogle fundamentale forskelle i form af religion og opdragelse, som gør det meget svært, men jeg håber inderligt, at folk en dag vil være bedre til at leve i fred med hinanden. Vi kan ikke skabe sådan en forandring, hvis vi ikke starter hos os selv, siger Dina.

Hun har prøvet og set dele af en branche, der har ry for at sætte fokus på én ting – det ydre. Hun nægter dog selv at bukke under for dette.

– Jeg er 37 år nu. Igennem hele min karriere har jeg nægtet at få fjernet mit lille ar på næsen og få Botox til livsrynkerne. Ønsket om at ældres naturligt gør det svært at være med i konkurrencen om de mere indholdsrige roller på det amerikanske marked.

Dette fortæller en historie om en kvinde, der ikke siger ja til hvilken som helst rolle, hun får tilbudt. Det fortæller også historien om, at Hollywood er fyldt med unge og forhåbningsfulde skuespillerinder, der er villige til det meste for at skabe sig en karriere og få en rolle. Dette har Dina dog fravalgt. Derfor har de seneste år i Los Angeles været svære rent arbejdsmæssigt. Det er svært at få roller i den aldersgruppe, som Dina ligger i. Hun har dog, trods modstanden, for nylig høstet store roser for spillefilmen ”Reality Check”, der har givet Dina selvtillid. Selvtillid, der er nødvendig for at klare sig i en branche, der er kold og kynisk. Som hun selv udtrykker det, har hun på det seneste ikke medvirket i store Hollywood-produktioner, men det, der betyder mest for Dina, er at arbejde med instruktører og kunstnere, som laver film for kunstens skyld – og ikke pengenes eller berømmelsens.

Dina siger ikke ja til hvilken som helst rolle. Hun er blevet tilbudt roller i europæiske produktioner, men grundet et intetsigende plot, eller et formål med filmen, der ikke har vakt Dinas interesse, har hun takket nej. Hun har – som hun selv siger – før begået fejltagelser ved at tage roller, hun ikke har brændt for, men i dag tør hun sige nej.

– Jeg har lært en masse og fundet større selvværd, dette blandet med en dybere selvindsigt, og nu tør jeg sige nej. Mine beslutninger føles rigtige.

Dina både elsker og hader byen, der er billedet på den amerikanske drøm. Det, at der er fart over feltet, højt til loftet og mange solskinstimer er ting, Dina sætter pris på ved Hollywood. Det er dog ikke kun lutter idyl at flytte til den berømte filmby med smukke og rige mennesker, smukke huse og et kulørt natteliv.

– Det værste ved Hollywood er den enorme forskel på rig og fattig. At se hvor bitre og desperate mange bliver, når deres drømme ikke går i opfyldelse, er nedslående. Der er mange triste skæbner i Los Angeles – det gør ondt, fortæller Dina.

Det er dog ikke kun solen, Dina savner ved Hollywood. Hun opbyggede tætte venneforhold trods overfladiskheden i skuespillerbyen. Det er ikke længe siden, hun tog flyet over på den anden side af Atlanten for at hente de sidste af sine ting, og der gik det op for hende, at hun har taget den rigtige beslutning om at flytte hjem til Danmark, hvor det hele startede. Dina har ikke én fast bopæl, da hun stadig arbejder på mange roller i Europa. Dog er hun ikke i tvivl om, i hvilken verdensdel fremtiden ligger.

– Min fremtid er i Europa. Faktisk er langt de fleste interessante mennesker, jeg har truffet i Los Angeles i de seneste år, også europære. Og pudsigt nok en hel del danskere, og dette var for mig et klar signal om, at det var på tide at vende hjem, siger Dina.

Dina_Rosenmeier_5Hjertebørn

Selv om Dina endnu ikke selv har fået børn, har de en speciel plads i hendes hjerte. Hendes mor, Jessie Rosenmeier, har i mange år arbejdet for børns vilkår i lande i den tredje verden, og det er en sag, Dina selv brænder meget for. Hun er for nylig blevet ambassadør for Gadens Børn, der er en hjælpeorganisation, som kæmper for at give fattige børn en lysere fremtid.

Da hun stod foran sit store gennembrud i teaterstykket Hedda Gabler, sagde hendes mor – efter mange års afvisning – ja til at Dina kunne få lov til at lave en dokumentar om behovet for hjælp til børn i fattige lande. Dokumentaren er blandt andet baseret på det arbejde, Dinas mor har i Terres Des Hommes, der har fattige børn som hjertesag. Dokumentarfilm blev lavet med få midler, og her viste Dina, at hun besidder mange talenter – ikke kun foran kameraet – men også bag. Filmen blev vist på flere amerikanske festivaler og vandt desuden en Human Spirit Award, hvilket banede vejen for filmens udbredelse i USA. Dina blev i efteråret 2011 opfodret til at deltage i løbet om en Oscarstatuette for dokumentarfilmen, hvor den dog ikke blev udtaget. Filmen blev vist i biografer i Los Angeles og New York, og det var en krævende tid for Dina, der stort set skulle stå for alt fra produktion til PR selv. Og som hun siger:

– Man lærer ved at gøre det selv, siger Dina. I den forstand er Dinas liv på mange måder historien om en kvinde, der ikke er bange for udfordringer. Og en kvinde, der har ben i næsen. En kvinde, der er tro mod sig selv og ikke bukker under for det pres, succesens pris medfører.

Til trods for den succes, dokumentaren ”A Journey in my Mother’s Footsteps” fik, har Dina til tider tænkt over, om hendes skuespillerkarriere ville have udviklet sig anderledes, men hun er ikke bitter over de roller, hun måtte takke nej til. Dokumentarfilmen krævede meget men har også gjort og skabt meget mere for Dina, end hun turde tro og håbe på. Hun er stolt over de ringe i vandet, filmen har formet, og hun har set, hvordan den har givet andre mod til at hjælpe nødstedte børn. Derfor har Dina aldrig fortrudt. Hun ved inderst inde, at hun har truffet de rigtige beslutninger.

Det er ikke kun på lærredet, Dina kæmper for fattige børns levevilkår. Hun er også for nylig blevet udnævnt til ambassadør for Gadens Børn, hvor hun – ligesom sangerinden Anne Linnet og entertaineren Michael Carøe – ,skaber ’events’ for at gøre opmærksom på fattigdommen, der regerer i store dele af verden. Desuden er hun projektleder for The Vatsalya foundation i Mumbai og har stiftet en Indisk medicinfond i sit navn. Som Dina selv siger det, er det hendes hjerteprojekter, og hendes stemme bliver fyldt med stolthed, når snakken falder på hjælpen til de børn, der ikke har haft de samme muligheder, som hun selv har haft.

Til trods for, at Dina arbejder for børns vilkår og som ambassadør for Gaden Børn, har hun endnu ikke selv fået børn. Hun har hele sit liv forestillet sig, at hun ville videreføre familien Rosenmeiers navn. Dog har Dina flere gange været gravid – men ufrivilligt aborteret. Dette har haft stor indvirkning på Dina, der i flere perioder af sit liv ikke har følt sig som en rigtig kvinde. Derfor har hun stillet spørgsmålstegn ved sin egentlige funktion her i livet, men i stedet for at spilde sine moderfunktioner, har hun videregivet sin kærlighed til det projekt, hendes mor søsatte; at hjælpe børn, der mangler en kærlighed og økonomisk og moderlig støtte.

– Jeg vil gerne være der for dem, jeg holder af og gøre en forskel for børn i verden. Jeg tager et lille skridt af gangen, afslutter Dina.

Dina_Rosenmeier_2Et kig ind i krystalkuglen

Hvad har det så betydet for Dina at leve et liv med skuespillerlivets rodløshed? Et liv, der har sendt hende til alle verdens kontinenter. Et liv, der har budt på en usikker karriere, og et liv uden mand og børn.

Som Dina sidder ved spisebordet i stuen i sommerhuset, virker hun ikke skræmt – hverken af fortiden eller fremtiden. Hun fortryder ingenting. Derfor føler hun heller ikke dømt af andre, når hun har taget de valg, hun har gjort og eksempelvis prioriteret sin skuespillerkarriere frem for at slå sig ned og leve den traditionelle tilværelse med mand og børn.

Men selv om Dina for tiden har base i Aalborg, er hun ret sikker på, at det ikke er i Limfjordsbyen, hun skal bo resten af sine dage. Hun føler, at hun hører hjemme i Europa, men om hun bosætter sig i København eller Paris, ved hun ikke.

– Aalborg er fantastisk, men så længe jeg har travlt med karriere, er det et svært sted at bo fast, siger Dina.

Selv om Dina er flyttet fra Hollywood, er hendes karriere ikke gået i stå. Hun forbereder sig i øjeblikket på at skulle spille den kvindelige hovedrolle i ”The Marionette”, som er en spansk thriller. Hun skal arbejde sammen med en instruktør, hun har meget stor respekt for, og netop dét er vigtigt for Dina i til- og fravalget af roller. Derudover har Dina blandt andet sagt ja til at medvirke i spillefilmen ”Digteren fra Havet” og teaterrollen som ”Frøken Julie” i August Strindberg stykket på Off Broadway i New York igen næste år, som hun skal arbejde på, når The Marionette er færdigindspillet.

– Jeg skal knibe mig selv i armen for at tro på, at det er sandt, siger Dina smilende.

Dina Rosenmeier har mange talenter og kan både skrive instruktør, film- og teaterskuespillerinde på sit cv. Selv om instruktørrollen ikke er det, der har førsteprioritet for Dina, har hun alligevel et par idéer, der ligger og lurer. Hun mener ikke, at hun ville have overblikket som instruktør. Derimod arbejder og fungerer hun bedre, hvis hun får instruktioner – på den måde kan Dina leve sig ind i de roller, hun udvælger. Roller, der betyder noget for hende. Roller, der ikke får hende til at gå på kompromis med sine idealer, hvad enten det er i teatret eller i en spillefilm.

– Jeg vender altid tilbage til teatret. Det er meget helligt for mig, og jeg kan altid mærke, at der ikke må gå for lang tid imellem, at jeg skal tilbage på de skrå brædder. Det er for mig stedet, hvor jeg lever 100 % i nuet og lader alle tanker flyve væk. Et sted, hvor jeg har fuld fokus og føler mig i live. Det er de magiske øjeblikke, der gør det hele værd. Altid.

Dina tør ikke spå om, hvad fremtiden bringer. Hun har altid forestillet sig, at livet skulle udforme sig på én måde – men så har det taget en uventet drejning. Hun tager én dag ad gangen og søger mod en indre ro og balance. Hendes mål er at gøre sit bedste – både på lærredet, på de skrå brædder, bag kameraet, i hverdagen og i livet.

Har Dina taget skade af Hollywoods hårde facon? Nej. Har det derimod hjulpet hende på livets vej? Ja. Smilerynker og naturlig aldring skræmmer ikke Dina, der i dag kender sig selv bedre end nogensinde før. Dinas historie viser mere end noget andet vigtigheden af altid at være tro mod sig selv. Altid at gøre sit bedste. At disciplin er en vigtig faktor for at komme frem i verden, og så er hendes liv ikke mindst historien om en kvinde, der aldrig har glemt sine rødder. Hun er i dag tilbage, hvor det hele startede. I barndomsbyen Aalborg.

Dina_Rosenmeier_dsc_0328

Fakta
Dina Rosenmeier

Født:
4. februar 1976

Bopæl:
Aalborg

Civilstatus:
Single

Børn:
Ingen

Beskæftigelse:
Skuespillerinde

 

 

Biografi

Film

Reality Check
A Journey in My Mother‘s Footsteps
Beautiful Isn‘t She
The Crabking
Gene Generation
London
Mr. and Mrs. Smith
Cash Cow
The Writer
Hollywood Food Chain
Down Dog
A Brave Woman
Daredevil
XXX
Fuel
Pink Pill
Sinfonia Interrumpida
Six Short Weeks

 

Teater:

Caspers Fat Tuesday
The Stronger
La Bateau Lavoir de Picasso

Hedda Gabler
Musical Chairs
The Nun and The Countess
Fool for Love
Casa de Bernarda Alba
Midsummer Nights Dream
Uncle Vanya
Las Señoritas de Avignón
Makama Nye
El Pan de todos
Don Juan Tenor
Señorita Julia

 

TV:

Criminal Minds
Have Sword, Will Travel