Christian_Bols”Summertime and the livin’ is easy…”. Det betyder tid til forkælelse og over-mega-maje shopping. Og er der noget, man er parat til om sommeren, så er det at bruge penge.

 

Der er mange helt almindelige butikker i Aalborg, som man besøger uden at tænke videre over det. Og så er der de butikker, man enten aldrig kommer i eller undrer sig over, hvordan de overhovedet kan eksistere. Men det er vel også dem, der er de mest interessante.

Fx den der tæppeforretning, der altid har store gule eye catching skilte i butiksruderne, hvorpå der står: ”ophørsudsalg, alt skal væk, ægte tæpper”! Ægte tæpper alligevel. Hvad er alternativet? Ja, for det værste jeg ved er bare, når man kommer hjem med et falsk tæppe.

Jeg har en hemmelig drøm om at gå ind til dem og spørge, om de har falske tæpper. Så vil jeg foreslå dem, at jeg er villig til at betale med falske penge og opgive falsk navn, bare så de kan få ryddet op i deres lager.

Siden tidernes morgen, har der konstant været ophørsudsalg i den forretning. Det undrer mig, for ifølge forbrugerombudsmanden må der ikke tilføres nye varer til et ophørsudsalg. Det vil jo sige, at tæpperne går hen og bliver gamle. På den anden side, er det måske et ret unikt forretningstræk. For så kan de om nogle år skrive: ”Antikke tæpper” og sætte prisen helt vildt op.

En dag jeg kom forbi, hang der et jobopslag som medarbejder i butikken. Der stod: ”søg job hos os og få en uventet dag”. Det job gider jeg sgu da ikke have…. pludselig er der mandag igen.

Flade kager

Der ligger en bager i centrum af Aalborg, som åbenbart er blevet politisk korrekt. De har ikke noget, der hedder ”jødekager”. Jødekager har i øvrigt fået deres navn, da det var den slags småkager, de jødiske bagerier solgte flest af i sin tid. Det giver i min optik ret god mening at opkalde sin salgssucces efter dem, der har skabt kagen. Men af en eller anden grund, må det ikke hedde jødekager længere. Nu skal det hedde noget lignende ”flade kager med sukker og kanel”, hvilket jo er meget lettere at huske. På den anden side, er man ikke i tvivl om, hvordan de er bagt. For tænk nu, hvis kunderne tror, at en af ingredienserne rent faktisk er det gamle testamente. Hvad hulan bliver det næste? Må det så heller ikke hedde hundekiks længere? Er der så nogen, der tror, at der er en hund i? Jeg kan også lige se skiltet for mig henne ved dyrehandleren, der reklamerer for foder: ”Nu 5 kilo ÆGTE hundemad 100 kr.”. Det første jeg vil tænke er: ”Nårh, fedt de har brugt hunde med stamtavle til det her mad”.

De har faktisk en fin humor hos den der bager. No shit, de har noget brød, der hedder ”Gnavstang” – det behøver vist ingen nærmere forklaring, men bagerens hustru må have været i sit kreative hjørne, da hun ”tilfældigt” fandt på navnet.

Stinkdyr som kæledyr

En af dyrehandlerne i byen havde engang sloganet: ”din lokale dyrehandler, alt for dyr”. Det er da klart, at han ingen kunder fik. Det er jo ikke der, man går ind, hvis man lige skal købe en hjort eller et discountpindsvin.

Stinkdyr er blevet moderne som kæledyr. Det er dælme sindssygt. Hvem gider have et stinkdyr? Det er da vildt ulækkert, tænker man måske. Nej nej, for man får bare fjernet den der kirtel, der lugter grimt. Så kan man da for alvor tale om at fjerne identiteten fra staklen: ”Så, nu kan du ikke længere lugte grimt og derfor er du ikke længere et stinkdyr, men blot et…øh…dyr”.

På vej hjem skal man proviantere og man kan ligeså godt flotte sig og tage en discountbutik. I en af de billigere, tyskejede forretninger, kan man få noget fantastisk kakaopulver til at blande med mælk og det smager virkelig lækkert. Men på pakken står der: ”kakaopulver, opløses straks”. Hvordan får man det så med ud af butikken? ”Undskyld fru butiksassistent, men må jeg låne en fejebakke og en kost, så jeg kan få min kakao med hjem”?

I køledisken kan man også finde en ”fritgående and”….. pakket ind i plastik. Jeg købte den altså ikke, for jeg vidste godt den var død. Ved siden af, var der et kæmpe skilt, der pegede ned i en anden køledisk. På skiltet stod der: ”To salmonellafri kyllinger kr. 50,-” og der var en hel bunke. Så går der pludselig quiz i den. Hvilke to kyllinger er det, er de allerede taget? Jeg tog chancen og snuppede to. I samme forbindelse, vil jeg gerne invitere til grillfest på lørdag.

Ctrl+alt+delete

Alle kender naturligvis den knap på dankortmaskinen, der hedder ”slet alt”. Hvad sker der, hvis man trykker på den inden, man har puttet sit kort ind? Tænk hvis den fungerer som livets ”Ctrl+alt+delete”–knap. I så fald bliver den meget anvendelig overfor ting, man ikke burde have sagt eller andet, man har fortrudt fx: ”Helle bliver en god leder”. Eller:

julefrokosten 1993/reality TV /Conan Barbaren (2011) /begrundelsen for at invadere Irak i 2003/dansk sommervejr år 550 f.Kr.–2013. SLEEET ALT!

Doktorfisk

Når man er blevet træt i benene og ked af, at man ikke har købt noget som helst, trænger man til en gang wellness. Og er der noget bedre, end at få små bitte fisk til at æde ens hårde hud på fødderne? Det er da en rimelig klam ide, de lige har fået der. Men hvordan blev man overhovedet opmærksom på, at små fisk er tossede med hård hud?

Historien fortæller, at en tyrkisk fårehyrde stak sin sårede fod ned i en varm kilde for at rense den. Fiskene i kilden begyndte derefter at nippe og suge de døde hudceller bort og helbredte dermed fårehyrdens fod. Dette er måske også en af grundene til at fiskene bliver kaldt, doktorfisk. En anden forklaring jeg har fundet på en side om wellness siger: ”Doktorfisken skulle stamme fra Tyrkiet, hvor den lever vildt i visse floder. Her har man allerede for flere hundrede år siden fundet ud af fiskens interesse for at nippe til fødder og andre legemsdele, som blev stukket ned i vandet til dem”. Andre legemsdele, jaså! Så hvis man sammenstiller begge historier, kommer det måske til at lyde sådan her: ”Jeg er sådan en ensom fårehyrde, der bare keder mig mega meget….men hovsa….hvad var det? En varm kilde. Den stikker jeg da lige en legemsdel ned i. Uh! Hejsa små fisk, i er godt nok dygtige til at ”helbrede” en stakkels hyrde”. Måske ikke, men uanset hvad er det klammo. Hvad der er mere ubehageligt er, at de hos et af behandlingsstederne en overgang serverede SUSHI, mens man fik den her fodbehandling! Så bliver man pludselig lidt i tvivl. Hvem æder hvem her?

Ulækkert eller ej: ”Det er pengene værd, med bløde tæer”! Det kan man sgu ikke få på nettet.

Kundeservice

Apropos nettet, så havde jeg bestilt en skjorte, der var lang tid undervejs. Da jeg skulle ringe og høre, hvornår den ville komme hjem, blev jeg mødt af denne telefonsvarer:

”Alle vore medarbejdere er desværre optaget med kundebetjening – vent venligst”.

Hvorfor er det de skal fortælle mig, hvad de laver? Jeg er ligesom klar over, at de måske foretager sig noget andet, når de ikke taler med mig. Jeg kunne måske forstå informationen, hvis de sagde: ”Alle vore medarbejdere er taget til Himalaya – du er nr. 12 i køen – vent venligst”. Efter at have ventet en time, blev forbindelsen afbrudt. Så er det altså svært at vente venligt.

Da jeg modtog skjorten, tog jeg hævn ved at ændre min voicemail til: ”Vent venligst med at sende regningen, i er nu nr. 6000 i køen”! mens de kunne høre Hansi Hinterseer i baggrunden.

Der er masser af butikker i byen, der venter på at blive udforsket nærmere og som giver anledning til alternative oplevelser. Jeg tror fx, at jeg vil spørge dem i tæppebutikken, om de har flere flyvende tæpper ude bagved. Hvis de har, så giver jeg en tur.