Debutromanen af forfatteren Nelly Sander blev udgivet den 29. oktober 2012, og jeg har i den forbindelse aftalt et møde med Nelly. Jeg er nysgerrig på selvfølgelig at tale med hende om hendes nylige bogudgivelse, men samtidig også at høre lidt omkring hendes liv i Oman.

Tekst: Maria Jakobsen

Jeg har sat Nelly stævne i Nordkraft i Aalborg og er selvfølgelig spændt på at møde hende. For hvad får egentlig en kvinde på 45 år til pludselig at kaste sig ud i forfatterkunsten, og hvordan kan det være, at de som familie har valgt at rive teltpælene op for en stund og begive sig ud på et nyt eventyr i Oman. Alt dette ser jeg frem til at få svar på under vores samtale.

Nelly Sander er født og opvokset i Skagen men flyttede som 19-årig til Aalborg for at studere på Universitetet, hvor hun har læst sprog og internationale forhold. Nelly har igennem mange år arbejdet med kommunikation og marketing, men i sommeren 2011 flyttede Nelly sammen med sin familie til Oman i Mellemøsten.

-Da vi i foråret 2011 gennem min mands arbejde fik mulighed for at blive udstationeret i Oman, krævede det ikke mange overvejelser. Vi havde ofte talt om at prøve udstationering, og da jeg først havde sikret mig, at Udenrigsministeriet ikke advarede om at tage til Oman, blev vi enige om at tage springet.

-Vi kendte jo ikke rigtig noget til landet, og jeg skulle ikke have mine børn med et sted hen, hvor bombesprængninger var hverdagskost, fortæller Nelly.

Hverdagen i Oman

Familien, der tæller Nelly og hendes mand, og deres tre børn på henholdsvis 16, 12 og 9 år, har efterhånden været i Oman i over et år, og de elsker alle fem at være her. Familien bor i hovedstaden Muskat, der er meget international. Hele 25 % af indbyggerne i Oman er udlændinge.

-Vores børn går på en international skole, hvor der er 15-20 forskellige nationaliteter i hver klasse. Det er ubeskriveligt fascinerende at se landets arabiske kultur i samspil med andre nationaliteter fra hele verden, forklarer Nelly med det største smil på læben.

I begyndelsen af opholdet i Oman arbejdede Nelly 20 timer om ugen for hendes gamle firma i Danmark og resten af tiden blev tilbragt med bogen. For Nelly var det nemlig en gammel drøm, som begyndte at komme op til overfladen igen.

-Det er nok meget almindeligt, når man runder de 40 år, så begynder man at tænke på, om det man laver nu også, var det man gerne ville, eller om der var andet, man skulle nå. Jeg har altid haft lyst til at arbejde med noget sprogligt kreativt, men i stedet har det altid været mere fagbetonet, så jeg har virkelig nydt tiden med at kunne fordybe mig i dette projekt.

Det første år familien tilbragte i Oman, havde de en fultidsmaid boende, som sørgede for alt det huslige. Men efter et års tid blev det alligevel for meget for Nelly, og nu er hjælpen skåret ned til deltids, da Nelly også gerne selv vil deltage. Alle familierne i Oman har hjælp i et eller andet omfang, som Nelly udtaler det; Det koster ikke så meget, og det er ligesom bare noget, man gør. På den måde har man også mere kvalitetstid med sin familie.

Mødet med en beduinfamilie

-Som familie har vi så mange fælles oplevelser med i bagagen, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. De spænder fra at stå med 18 af de helt store indkøbsvogne i IKEA, Dubai for at have noget at fylde i vores tomme hus, til ridning på kamel i ørkenen, hvor vi pludselig sidder på gulvet og spiser frokost med fingrene hos en beduinfamilie, vi ikke kendte i forvejen, men som lige fik lyst til at invitere os indenfor, fortæller Nelly.

Nelly fortæller mig om, hvor gæstfrie folk i Oman er, og jeg er naturligvis nysgerrig efter at høre mere om den omtalte frokost hos en beduinfamilie. Hvad var det egentlig for noget, og jeg beder Nelly om at uddybe.

-Vi havde været i ørkenen med nogle venner, vi havde på besøg fra Danmark.. Det er intet mindre end fantastisk at komme ud i ørkenen og ride på kameler og nyde solnedgangen. Det er noget af det bedste, jeg ved hernede. Men efter turen stod vi på en benzinstation, hvor en ung fyr kom hen og begyndte at tale med vores børn, og pludselig henvender han sig til mig og spørger, om vi har lyst at komme med ham hjem og få kaffe. Det var vi jo næsten nødt til at sige ja til.

Jeg lytter utrolig fascineret til Nellys historie. Det er da utroligt, at en fremmed på den måde kommer hen og henvender sig og inviterer folk hjem i sit private rum. Nelly må have ret, når hun fortæller om, hvor åbent og gæstfrit et folk Omanierne er. Jeg læner mig tilbage og ser frem til at høre resten af dette beduineventyr.

-Familierne bor meget sammen i Oman. Man kommer direkte ind i huset i et rum, de kalder for reception, hvilket er der, hvor man sidder, når man har gæster. Vores værter havde lige fået samlet nogen søskende, og så blev vi ellers placeret og fik serveret kaffe, dadler, frugt og slik. Det var kun en enkelt, der kunne tale engelsk, så han førte samtalen.

-I Oman er alting meget internationalt, men i de små byer udenfor hovedstaden er folk ikke så gode til engelsk. Vores børn har arabisk i skolen, og min mand og jeg har lært lidt til husbehov, forklarer Nelly. Men samtalen går dog hurtigt i stå, hvis den skal foregå på dette sprog.

For Nelly og familien endte kaffeinvitationen med en invitation til frokost, og det var det helt rigtige Oman, de der fik at opleve.

-Da maden kom, gik vores værter, man spiser ikke sammen. Senere kom ham, der kunne tale engelsk dog ind til os, men resten blev væk, imens vi spiste. Det var en ret speciel oplevelse, at vi sad sådan lidt for os selv i deres hjem. På den måde kan man sige, at lokalbefolkningen er meget private men samtidig utroligt gæstfrie, fortæller Nelly.

Det fjerde barn

Nelly Sander havde længe leget med ideen om at skrive en bog. Udkastet til bogen var da også allerede på plads, inden familien foretog flytningen til Oman. Der havde bare aldrig tidligere været ordentlig tid for Nelly til virkelig at fordybe sig i skriveriet.

-Det at skrive på bogen har jo været min hobby igennem længere tid, men det lugter alligevel lidt af arbejde. Det var noget andet, hvis ens hobby for eksempel var at ride en tur i skoven. Det var derfor utrolig dejligt for mig at komme til Oman og have muligheden for at fordybe mig i min skrivning, fortæller Nelly. I det hele taget forsøger man at fordybe sig lidt i sig selv, sit liv og sin familie. Jeg har fået reflekteret over nogen ting på en anden måde, fordi jeg pludselig havde tiden til det.

For Nelly har det at færdiggøre bogen været en stor selvudviklende proces for hende. Hun har formået, at komme i kontakt med nogle kreative sider, som hun egentlig havde lagt på hylden, for i stedet at få tid til blandt andet sine tre børn og karriere, hvilket blandt andet har ført hende til et stort karriereskift.

-Jeg søger ind på en etårig fagjournalistisk uddannelse derhjemme. Jeg vil gerne kunne leve af at skrive. Jeg tror måske, det er urealistisk at kunne leve af bøger, men jeg håber, at jeg måske kan kombinere det med foredrag, artikler og undervisning, fortæller Nelly med stor iver i stemmen.

Det er tydeligt, at det er en uddannelse, Nelly længe gerne har villet have, og at hun ser frem til dette næste kapitel i livet.

-Det har for mig været en fantastisk proces at skrive bogen FRYD, en proces, der egentlig kan fortsætte. Forlaget bad mig på et tidspunkt om at finde et uddrag på 100 ord, hvilket endte med, at jeg skrev hele afsnittet om. Man er nok sin egen største kritiker, nogen vil nok også mene, at bogen er skrevet i et meget enkelt sprog, men det er nu engang sådan, jeg skriver, forklarer Nelly.

Selve processen med bogen har været en lang proces for Nelly, men hun føler samtidig, at hun dermed har haft tiden til at gå og bearbejde sig selv og forberede sig selv på, at den nu kommer ud på markedet.

-Det er selvfølgelig ret nervepirrende, at den nu er blevet udgivet. Jeg ved jo godt, at når man stikker næsen frem, så må man også være klar over, at der kommer nogen, der kan lide den og nogen, der ikke kan. Det må jeg tage med, men det er da et ret ømtåleligt emne. Det er jo ens fjerde barn, der bliver sendt ud i verden, fortæller en smilende Nelly.

Udover arbejdet med bogen FRYD har Nelly under sin tid i Oman været en del af en Writers Club. Klubben er startet på initiativ af en lærer fra hendes børns skole og går i alt sin enkelthed ud på, at man mødes med de andre medlemmer, og så giver man feedback på hinandens tekster og hjælper måske hinanden videre, hvis der er behov for det. Igennem det halvandet år, familien nu har tilbragt som udenlands danskere, er det tydeligt, at det er den kreative side, Nelly har prioriteret.

FRYD som debut

I Nelly Sanders debutroman FRYD møder vi Ninkah, som er en lidt ulykkelig fyrreårig mor til to teenagere. Ninkah er træt af sit liv og føler, at alt er gået i stå og vælger at tage konsekvensen heraf. Nelly forsøger i bogen at skildre to verdener, samt Ninkahs søgen efter et andet og bedre liv.

-De to verdener, jeg prøver at skildre i bogen, er de to verdener, som jeg mener, at der er en tendens til, at folk søger i dag. Den ene er den storby trendy, hvor det handler om at være med på det sidste nye og altid sige de rigtige ting, hvorimod den anden er det mere basale. Her handler det om at koncentrere sig om det nære, familien og om at skære alt det overflødige væk. Her er formålet at finde tilbage til nogle naturlige grundværdier og leve i pagt med naturen, forklarer Nelly. Men måske ville det hele også blive lidt for kedeligt, hvis vi gjorde det.

For Nelly er bogen en beskrivelse af, hvordan Ninkah reagerer, det kan jo godt være anderledes for alle andre, som Nelly udtrykker det. Jeg undrer mig alligevel lidt, er det mon noget, Nelly selv har oplevet eller, hvor har hun fået inspirationen fra til bogen?

-Jeg ved det faktisk ikke helt, men jeg har altid været fascineret af, hvordan folk kan forene to verdener og søge nogle andre måder at leve på for at holde fast i deres drøm. Bogen er vel dybest set en masse brudstykker, af ting man hører om og oplever. Ikke nødvendigvis fra ens eget liv men noget man har hørt om via andre.

-Dermed ikke sagt, at jeg ikke har brugt mit eget liv også. Jeg kan simpelthen ikke skrive uden at inddrage mig selv. Jeg har selv været ude i det med at tænke, at min karriere ikke havde udviklet sig i den retning, som jeg gerne ville, at jeg nok skulle have lavet noget mere kreativt.

-Hvis man ikke er tilfreds med sit liv, så må man jo gøre noget ved det, siger Nelly. Vi skal selv tage ansvar for vores eget liv.

I bogen er der også en, der fortæller Ninkah, at man skal huske at skrue på de rigtige faktorer. Det nytter ikke noget at ændre på en ting, hvis det er noget andet der er galt. Man skal først fordybe sig og finde ud af, hvad det er, der virkelig går en på

For Nelly har flytningen til Oman været ret skelsættende. Familien havde i mange år talt om, at de gerne ville til udlandet, men timingen var perfekt for Nellys vedkommende.

-Det var svært at finde overskud og energi derhjemme til bogen. Det blev først tit klokken otte om aftenen, at jeg fandt tid til det, og der var det egentlig bare så fristende at tænde fjernsynet og synke ned i sofaen, griner hun. Det har været rart at kunne stå op og være frisk og sidde i flere timer med bogen, og dermed have det som sin hovedbeskæftigelse. Hernede har jeg ikke haft de huslige forpligtelser, da vi har haft hjælp. Jeg har dermed kunne sidde hjemme og skrive, men min mand og børnene var af sted.

En stor omgangskreds

I Oman er der stor tilgang af danskere. Det er kommet lidt bag på Nelly, hvor mange danskere der var dernede, og hvor let det er at falde i hak med dem.

-I Oman er det ofte manden der arbejder, så de danske kvinder mødes en dag om ugen og drikker kaffe. Det er svært for kvinderne at få arbejde dernede, og det kan også ofte blive for meget, hvis begge parter arbejder fuldtid, fortæller Nelly. Når man har sine børn med derned, er man nødt til at have noget ekstra energi placeret hos en af forældrene for at få det til at hænge sammen.

Selvom det kan svært for kvinderne at få arbejde, ser Nelly stadig Oman som et ret moderne land. De fik en ny sultan i 70’erne, som er ret populær, og der er sket fantastisk mange ting siden, han kom til magten. Det er utrolig moderne med store motorveje og indkøbscentre med alle de mærker, man kender hjemmefra, og så kan man vælge at tage ud i bjergene og se en landsby som er på et helt andet niveau. Det finder jeg utrolig fascinerende, fortæller Nelly. Når der er weekend ser vi folk gå og feje motorvejene med håndkraft, hvilket er meget mærkeligt at se.

-Oman er for mig et meget modsætningsfyldt land, og vi får hele tiden så mange nye oplevelser med i rygsækken. Der er meget originalitet i Oman, og i forhold til for eksempel Dubai, der er meget ny og glamourøst, så er Oman et meget smukt land, fyldt med strand, ørken og bjerge.

En oplevelse for livet

Selvom der er mange danskere, der bliver hængende i Oman, har Nelly og familien planer om at flytte hjem til Danmark igen til sommeren 2013.

-Jeg vil hjem og have min uddannelse og også være tættere på resten af familien. Jeg har en mor på 93 år, som ikke synes, det er rart, vi er så langt væk.

Da jeg spørger til, om vi kan forvente en bog nummer to, kan Nelly afsløre, at hun allerede er i gang med bog nummer to og har omkring de første 70 sider på plads.

-Alle spørger mig, om bogen ikke skal foregå i Oman, men jeg havde lige en ide, jeg var nødt til at få udarbejdet først. Men nu har jeg taget konsekvensen af det og forsøger at få personerne i bogen til at foretage en flytning til Oman, forklarer Nelly.

-Jeg vil selvfølgelig gerne bruge noget af det, jeg selv har oplevet i bogen, for nu har jeg jo baggrundsmaterialet på plads, da jeg ved, hvordan landet er osv.

Nelly satser på at have skelettet til bogen klar, når familien river pælene op i Oman og foretager flytningen tilbage til Danmark tusindvis af oplevelser rigere, men lige nu er alt fokus på bogen FRYD og udgivelsen af denne.

FAKTABOKS

Født: 31. december 1966

Fødeby: Skagen

Civilstand: Gift med Flemming Sander (siden 1998)

Børn: Oliver 16 år, Lucca 12 år og Daphne 9 år

Karriere: Er uddannet cand.mag. i sprog og internationale forhold. Har arbejdet som informations- og marketingchef i forskellige brancher, indtil hun flyttede til Oman. Arbejder nu freelance med kommunikation, marketing, oversættelse – og den næste bog.