Tvekamp om danskheden. Om ædle kvinder, skønne møer, mænd og raske svende. Slagmarken er Café Klædeskabet, Søndergade, Aalborg. En grønlænder og en islænding. Holmgang om danernes beskaffenhed, fortolket og fortalt af magasinets udsendte skribent – også en islænding.

Tekst: Dadi Halldorsson & Foto: Søren Skjødt

Sigurdur Baldvinsson går med raske skridt gennem døren på Café Klædeskabet. Han virker opsat på en tvekamp. Som om han har nogen velvalgte ord at krydse klinger med. Han smider jakken og smøger ærmerne op.

Danernes beskaffenhed skal klædes af. Café Klædeskabet virker derfor som en passende slagmark denne august eftermiddag. Og skrædderne – en grønlænder og en islænding – har begge medbragt deres mentale nåle, sakse og målebånd.

Den islandske Baldvinssons iver denne eftermiddag kan skyldes to ting, tænker APPETIZE’ udsendte – enten skal tvekampen overstås i en hulens fart eller også skal danernes beskaffenhed have sådan én på goddaw’en.

Island var underlagt dansk herredømme i hele 550 år, så måske har det noget med sagen at gøre!?

Før fertilitetsklinikkens dage

Måske skyldes Baldvinssons iver, at Island nærmest ved et hovsa-flop kom under den danske krone tilbage i 1387.

Vulkanøen blev nemlig bebygget af nordmænd midt i vikingetiden, der derfor både socialt og politisk altid var knyttet til Norge. Men så uddøde den norske kongerække i slutningen af 1300-tallet, så Norge kom – af fertile årsager og nærmest på en nat – under dansk administration.

Island fulgte med, lidt ligesom når der skal vælges fodboldhold i skolegården. Det første hold får den bedste spiller, mens det andet hold får tilknyttet den næstbedste samt den dårligste spiller. For så står det lige!

For 200 år siden blev Danmark tvunget til at overrække Norge til Sverige. Og alt imens det storpolitiske spil og diplomati udspillede sig i Europa og Skandinavien med navne som Napoleon og Preussen på kreditlisten, skete der imidlertid ingenting for vulkanøen oppe i Nordatlanten. Så mens Norge blev Sverige, forblev Island Danmark helt frem til 1944!

Alle dage siden har Danmark og dansk kultur præget islændingene og det islandske samfund.

’Mon det er Olsen Banden, Baldvinsson har brug for at give nogle mundtlige øretæver’, tænker APPETIZE’ udsendte mens dagens anden tilflytter kommer ind ad døren.

Det viser sig dog hurtigt, at Baldvinsson ikke skal give nogen hårde øretæver til det danske samfund. Han har boet i Danmark siden 2003 og er faldet rigtig godt til.

Er der mon grønt på Grønland?

Ane Lundblad ligner til dels en grønlænder. Men der er to ting, som straks får de islandske gæster på Café Klædeskabet til at betvivle hendes ægthed. Hun er meget højere end forventet og kommer ikke væltende ind gennem døren.

Hun sætter sig beslutsomt til bords, smiler og virker opsat på en tvekamp.

Grønland har også en lang og broget historie med dansk indflydelse. Det var selveste Erik Den Røde, der fandt Grønland i slutningen af 900-årene. Han sejlede fra Island og kom få dage senere til et land, som han valgte at navngive Grønland. Lige siden har mennesket funderet over navnets begrundelse.

Kan det virkelige passe, at et hvidt land blev kaldt grønt af en rød viking? Eller var han blot en bølle, slapsvans, et hundehoved, en socialdemokrat og hængerøv (for at bruge en anden mands substantiver), der tog fusen på eftertiden?

APPETIZE’ udsendte tænker tilbage på en geografibog fra hans barndom, der fortalte om fundet af Grønland. Her lød forklaringen, at det ikke blev døbt grøn-land med grann-land, hvilket på nordisk betyder nabo-land. Med tiden har sprogets udvikling så ændret navnet. Lidt ligesom Roars Kilde blev til Roskilde, Odins Dag blev til onsdag og Nord Vejen til Norge.

’Så er der måske mening med galskaben’, tænker den udsendte og byder den høje grannlænder på Café Klædeskabet velkommen.

Et par indledende hilsen-på, se-an og small-talk senere kommer der kaffe og kager på bordet. Snakken falder på den grønlandske natur, og om der i det hele taget er grønt på Grønland.

– Der er generelt meget sne, men der er stort set snefrit i højsommeren og indtil slutningen af september, siger Ane Lundblad, der selv kommer fra Diskobugten i midt-vest Grønland.

Islændingene nikker, løfter skulderne og vrikker lidt med hofterne. Var det Boney M, der startede dér i baggrunden?

Den klaustrofobiske natur

Lundblad har boet i Danmark cirka et årti mere end Baldvinsson, eller siden 1992, hvor hun flyttede til Viborg som højskolestuderende.

Det tog hende et stykke tid at vende sig til den store forskel, der er på den danske og den grønlandske natur.

– Jeg kommer fra et sted, hvor vi selv fangede meget af vores føde, og skulle man ud i naturen, så var der høje bjerge og voldsomme klipper. Når jeg skulle ud i naturen her, så skulle jeg ind i en skov med høje træer og meget lidt udsyn. Jeg følte det som en klaustrofobisk oplevelse i starten, men nu har jeg vænnet mig til det, så jeg synes også det er dejligt at komme ud i naturen her, siger hun og smiler.

Lundblad, der er uddannet pædagog, arbejder som socialkonsulent på Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor hun assisterer herboende grønlændere i en række samfundsmæssige forhold.

– Jeg synes generelt, der er meget lidt viden om Grønland og grønlændere i Danmark, så det vil jeg gerne være med til at lave om på, siger hun og tilføjer.

– Der er meget stor forskel på danskere og grønlændere. I Grønland har man ikke så mange grænser mellem mennesker, som her. Her er alt sat i rammer med høj hæk rundt om haverne og grænser og skel.

’Mon det er derfor, Danmark har en verdensrekord i antal campister’, tænker APPETIZE’ udsendte. ’Dér børster de glædeligt tænder på fællestoiletter, taler lystigt til hinanden over fællesgrillen og bryder alle grænser og skel’.

Baldvinsson er enig med Lundblad, når snakker falder på naturen.

– Jeg har altid fisket meget derhjemme i Island, så det har jeg også forsøgt at gøre her. Men problemet er bare, at elvene går så langsomt frem, at du nærmest når at falde i søvn inden fiskene bider på, siger han grinende og fortsætter.

– Jeg fangede også en fin fisk i en put-and-take sø forleden. Vi tog hjem for at grille og fejre fangsten, men da vi så satte tænderne i den, smagte den bare af jord. Det var fuldstændig forfærdeligt.

Hotdog med løg på

Sigurdur Baldvinsson kom som før nævnt til Danmark i 2003 for at arbejde som bager. Siden er der kommet to børn til forholdet mellem ham og hans islandske kæreste. Og det har betydet, at det er blevet sværere at rykke op og flytte hverdagen tilbage til Island.

– Ungerne har jo fået deres netværk hernede, og selvom de har islandske forældre, så taler de helt rent dansk. Jeg har også fået et godt job som bagerfaglærer på Food College, som jeg meget gerne vil fortsætte med, siger han.

Meget passende er det danskernes bagerier, der optager Baldvinssons kulturelle frustrationer.

– Hjemme i Island kan vi godt finde på at købe et par rundstykker med til eftermiddagskaffen, men her bliver de nærmest fjernet fra bagerierne ved middagstid. Så er der kun kager, man kan købe, siger han og tager en bid af Café Klædeskabets lækre muffins.

Baldvinsson er til trods for det faldet rigtig godt til i Danmark og kan godt lide tanken om en fremtid i landet.

– Danskere og islændinge minder i bund og grund meget hinanden, og der er ikke så stor kulturel forskel på nationerne. Men der er selvfølgelig mange ting, som danskerne gør anderledes. For eksempel pølserne, siger han med hævet stemme og løfter pegefingeren for at markere, at emnet ligger ham på sinde.

– Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor de ikke sætter løgene under pølsen, når du køber en hotdog. Det hele falder jo af, når du begynder at spise den, siger han og griner højlydt.

Ane Lundblad har tilsyneladende ikke ligget søvnløs over de forkert placerede løg. Hun griner og nikker genkendende til problemet med de små forskelle.

– Jeg kan huske, da jeg fik grønlangkål serveret for første gang. Jeg synes det smagte af græs. Men igen, så vender man sig til tingene og nu spiser jeg det med stor appetit.

Begge tilflyttere har stor appetit, når det gælder det ærkedanske rugbrød.

– Hvis jeg har været hjemme i Island, så savner jeg det helt, fortæller Baldvinsson og får opbakning af Lundblad.

– Ja, især det danske smørrebrød er rigtig lækkert med alle de forskellige ting og specielle navne. Vi har også rugbrød hjemme i Grønland, så det var ikke noget nyt for mig, siger hun.

APPETIZEs udsendte strækker sig og tænker på alle de velsmagende smørrebrødskombinationer, han har fået serveret gennem årene i Danmark. Var det ikke noget med Pumpernikkel? Hed det Dyrlægens Gudhjem eller Solens Gudhjem? Tankerne bliver afbrudt af Baldvinsson.

– Smørrebrødet er desværre ikke så synligt her i Aalborg. I København er der hele butikker fyldte med alle slags smørrebrød, og det savner jeg meget her.

De tre udlændinge smager lidt på påstandene og skyller det ned med de sidste slurke af de halvkolde kaffekopper. Det er blevet tid til at takke af. Samværet afsluttes med et par kolde, nordatlantiske håndtryk og klappen på ryggen. Tilflytterne haster hver især videre ud i det aalborgensiske dagligliv. Livet fortsætter. Om ikke andet, så med fuld accent.

 

Fulde navn: Sigurdur E. Baldvinsson
Fødselsdato: 5. juni 1979
Fødeby: Reykjavik
Titel: Bagerfaglærer
Civilstand: Bor sammen med kæresten og deres to børn
Børn: Oliver Baldvin 10 år og Katrin Salka 7 år
Karriere: Udlært bager og konditor, arbejder som bagerfaglærer på Food College Aalborg

———————————————————————————————————————–

Hvad hedder ægtefællen? Lilja Thorleifs

Hvilke sprog mestrer du? Dansk, engelsk , islandsk.

Antal år boet i Danmark? 9 ½ år

Statsborgerskab? Islandsk

Det kan jeg godt lide ved Danmark? Stranden og skoven, alt i alt et dejligt land at bo i.

Det synes jeg er mindre godt? Langt fra familien i Island

Bliver du resten af dit liv i Danmark? Det ved man aldrig.

Bedste danske musik? Volbeat, DAD

Bedste danske komiker? Har ingen yndlings

Yndlings danske mad? And

Værste danske mad? Kan ikke komme i tanke om noget specielt dårligt, som jeg har smagt.

 

Fulde navn: Ane Inuk Lundblad
Fødselsdato: 7. september 1967
Fødeby: Kangaatsiaq, Midt vest Grønland
Titel: Socialvejleder/ Socialkonsulent
Civilstand: Forlovet med Klaus
Børn: To piger på henholdsvis 16 og 24 år
Karriere: Arbejder på Det Grønlandske Hus i Aalborg

————————————————————————————————————————

Hvad hedder ægtefællen og hvad laver han? Klaus har sin lille virksomhed/Guldager med vægte og maskiner.

Hvilke sprog mestrer du? Grønlandsk med dansk som andetsprog.

Antal år boet i Danmark? Jeg har boet 20 år i Vadum, og året før gik jeg 7 mdr. på gymnastikhøjskole i Viborg. Rejste i mellemtiden til Grønland.

Statsborgerskab? Grønland er en del af rigsfællesskabet, hvor jeg derved har en automatisk dansk indfødsret.

Det kan jeg godt lide ved Danmark? Jeg kan godt lide foråret med de friske, grønne farver efter den våde og mørke vinter. Jeg er også vild med Vesterhavet hele året rundt, da det minder mig om Grønland.

Det synes jeg er mindre godt? Synligheden med det mørke hår og mørke hud, hvor jeg bliver set med det samme, og dermed føler mig anderledes.

Bliver du resten af dit liv i Danmark? Det vides ikke. Jeg er utroligt glad for mit liv her, og har lært meget af danskernes levemåde og væremåde. Det er derfor blevet meget nemmere for mig at integrere mig i det danske samfund.

Bedste danske musik? Shu-bi-dua, Kim Larsen, Sanne Salomonsen og lign. kunstnere

Bedste danske komiker? Ørkenens Sønner

Yndlings danske mad? Frikadeller, andesteg til jul, stegt sild, rugbrød og røget laks fra Blokhus (så ved man, at det er sommer, når de begynder sælge røget laks ved stranden.

Værste danske mad? Inget, jeg elsker mad.