I 2011 instruerede Niels Arden Oplev tre afsnit af den nye amerikanske krimi-serie, Unforgettable, blandt andet det meget vigtige pilotafsnit, som tv-netværket besluttede sig ud fra. Serien fik rimelig succes, men blev i første omgang stoppet efter første sæson på 22 afsnit. CBS har dog besluttet at genoptage den i 2013.

Lige nu er han ved at lægge sidste hånd på sin første amerikanske spillefilm, der får premiere i 2013. Det drejer sig om den romantiske thriller, ‘Dead Man Down’ med Colin Farrell og Noomi Rapace i hovedrollerne.

BONUSINFO: I skolen var Niels’ lærere Ole Lund Kirkegaard, forfatteren til bøger som Gummi-Tarzan og Lille Virgil.