Hvad laver du nu?
Har lige afsluttet “en Skærsommernatsdrøm” på Det Kgl Teater og starter prøver på Hvidovre Teater ” Vestvolden” og derefter prøver på turne forestillingen ” Hovedløs Sommer” på Det Kgl Teater som kommer til Nordjylland 😉

Hvad er det vigtigste der er sket i dit liv, siden du var med i Appetize?
At jeg flyttede fra Aalborg til København og startede freelance tilværelsen.

Kan du beskrive hvilke reaktioner du fik på artiklen dengang?
Folk syntes det var et fedt billede med stærke kvinder !

Hvordan er din tilknytning til Aalborg i dag?
Meget stærk følelsesmæssig. Desværre spiller jeg der ikke i næste sæson;-) måske i fremtiden, man ved aldrig hvad der sker!

Hvad er dit bedste minde i forbindelse med Aalborg?
At arbejde på teatret og mødet med alle de fantastiske mennesker der arbejder der ! 9 skønne år af mit liv.

Hvad er dit yndlingssted i Aalborg?
Kantinen på Aalborg Teater, køkkenet hos Lene og Lars Stricker, briksen hos Bente Athena og sidst men ikke mindst stuen hos Tom og Hanne;-)

Hvis du skulle vise en gæst fra udlandet rundt i Nordjylland, hvad ville du så vise frem?
Altså udover Aalborg Teater …..Råbjerg mile, Lønstrup, Rold skov og selvfølgelig mit gamle kvarter Frydendal 🙂

Hvad synes du Aalborg mangler?
Lidt mere forskellighed….

Hvad er det bedste ved Aalborg efter din mening?
Alle de søde mennesker og Aaalborg Teater. Det er virkelig et helt unikt sted !

Hvad betyder Aalborg for dig?
Det har en stor plads i mit hjerte. Min familie og jeg knyttede meget stærke bånd til mennesker og steder så det er et sted i Danmark jeg altid vil føle mig hjemme.