Hvad laver du nu?
Jeg har en skøn danseskole i Risskov, som jeg bruger al min tid på. Jeg elsker at undervise og danse, så kunne ikke ønske mig det bedre. Jeg har danset hele mit liv, og føler mig meget privilligeret over, at jeg har mulighed for at leve af min hobby – det er en drøm for mig.

Hvad er det vigtigste der er sket i dit liv, siden du var med i Appetize?
Jeg har fået mere ro i mit liv, og er fået styr på mine prioriteter i mit liv. Nyder hver eneste dag 100% og lever i nuet.

Kan du beskrive hvilke reaktioner du fik på artiklen dengang?
Jeg synes generelt at mennesker jeg har talt med nyder at læse Appecize. Det er et godt blad med noget på hjertet og med mange gode billeder i.

Hvordan er din tilknytning til Aalborg i dag?
Jeg har min skønne familie i Aalborg, så jeg er tit “hjemme” på besøg.

Hvad er dit bedste minde i forbindelse med Aalborg?
Det er umuligt at finde et, da der er så mange gode minder 🙂 Jeg har levet mine første 22 år i Aalborg, og har haft en skøn barndom og ungdom i byen.

Hvad er dit yndlingssted i Aalborg?
Hjemme ved familien 🙂

Hvis du skulle vise en gæst fra udlandet rundt i Nordjylland, hvad ville du så vise frem?
Der er så mange skønne steder, men helt sikkert Vesterhavet ved Blokhus. Jeg synes også Aalborg er en dejlig handelsby, så gågaderne vil også være en mulighed. Skagen skal også vises frem 🙂

Hvad synes du Aalborg mangler?
Flere solskinstimer 🙂

Hvad er det bedste ved Aalborg efter din mening?
Jeg synes byen byder på mange gode kulturelle oplevelser, som jeg altid har nydt. Jeg elsker at gå til koncerter i parker og musikhuse og dette er der rig mulighed for. Det er dejligt med universitet, så man kan blive i Nordjylland, hvis man ønsker at studere videre. . Nu har jeg aldrig besøgt Jomfru Ane gade særlig ofte, men jeg synes gaden er speciel og dejligt at man kan samle de unge når der skal festes.

Hvad betyder Aalborg for dig?
Aalborg betyder meget fordi jeg har haft hele min barndom i byen. Jeg føler virkelig at jeg kommer hjem, når jeg kører af motorvejen for at dreje mod Aalborg.