CECILIE HOTHER KORT FORTALT

Cecilie Hother begyndte tv-karrieren bag kameraet og fortsatte som producer på TV2-vejret inden hun sidenhen blev tv-vært på den anden side af linsen. Derudover har hun også beskæftiget sig med så forskellige områder som film, guldsmedearbejde, frivilligt arbejde, rejser og studier i udlandet og meget mere.

Cecilie Hother har deltaget i diverse underholdningsprogrammer som blandt andet Zulu Djævleræs, Bingo Banko, Meyerheims, Vild med Comedy og Vild med Dans, som hun i 2010 vandt sammen med dansepartneren Mads Vad.

For nylig har Cecilie valgt at skifte TV2 vejret ud med DR. Cecilie ser frem til at prøve kræfter med en ny arbejdsplads og en ny måde at fortælle historier om vejret på.