AaB-målmanden Karim Zaza har stor mulighed for at komme med til næste års VM i Sydafrika. Men det bliver for sin fars fødeland, Marokko.

Tekst Dennis Søndergaard

White Hart Lane, Old Trafford, Madrigal, Riazor, Celtic Park, City of Manchester Stadium.

Eventyrene har ligget som på en lang perlerække for AaB-keeperen Karim Zaza i denne sæson. Intet tyder på, at det scenarie kommer til at ændre sig meget i fremtiden.

For efter sin drømmekamp i Champions League på den infernalsk larmende Celtic Park er Karim Zaza blevet førstevalg som målmand for sin faders fødeland, Marokko. Og her bliver modstanden ikke mindre eksotisk. I resten af 2009 skal Zaza besøge alternative udebaner som Togo, Gabon og Cameroun i forsøget på at kvalificere sit andet fædreland til VM i Sydafrika i 2010.

– Jeg spillede min første A-landskamp for Marokko for over ti år siden. Derefter er jeg røget ind og ud af holdet med meget få kampe til følge. Oftest gik der år imellem, at jeg blev udtaget, men siden Celtic-kampen ser det ud til, at jeg er blevet førstemålmand, fortæller Karim Zaza

Champions League var dermed ligeså meget et udstillingsvindue som et eventyr for den reaktionsstærke AaB-ankermand, som parerede et straffespark og med en stribe andre blokeringer nærmest egenhændigt holdt de bidsk angribende Celtic-spillere fra at komme til fadet i Glasgow. UEFA honorerede med en plads på ”Ugens Hold” i Champions League. Noget der bliver lagt mærke til i den vide verden – også i Marokko.

– Der er ingen tvivl om, at Champions League åbnede porten for mig igen. Det har været meget on and off, siden jeg kom med i sin tid. Dengang var jeg bare en reserve i FCK. Nu blev opmærksomheden en helt anden – specielt fra medierne, der ville lave interviews og sådan. De har faktisk sværmet om mig, siger Zaza.

Men selv om et marokkansk eventyr venter forude, indrømmer Karim Zaza gerne, at han føler sig som en fremmed fugl blandt Atlasløverne, som Marokkos landsholdsspillere kaldes.

Fatter ikke en lyd

– Der er jo en sprogbarriere. Kun tre af spillerne og en af lederne kan tale engelsk. Træneren taler fransk og kun fransk. Jeg selv taler engelsk, tysk og så lidt berbisk, som de taler oppe i bjergene i min fars hjemby. Men det er en speciel dialekt, som ligger langt væk fra arabisk, så det er der ingen af de andre på holdet, der taler. Så ved taktikmøderne fatter jeg ikke en lyd. Men hvad fanden, så længe jeg griber bolden, er de vist også ligeglade, smiler han om den ejendommelige situation ved at udfylde en så vigtig funktion for en nation uden at kunne kommunikere med indbyggerne i den.

– Men de er søde og rare alle sammen, så det er jo fint, tilføjer han.

For Karim Zaza vil bestemt ikke undertrykke sin stolthed over at kunne trække landsholdstrøjen over hovedet. Tværtimod.

– Der er 50 millioner marokkanere, så det kan jeg ikke andet end at være utrolig stolt over. Og det har været stort de gange, jeg har været med, konstaterer keeperen.

De to seneste gange, hvor han har haft æren af at vogte målet, har været i en kvalifikationskamp til African Nations Cup mod Zambia samt i en træningskamp.

At spille på ler og sand

Karim Zaza kan godt forberede sig på en særpræget odyssé gennem et noget broget kontinent. Forholdene kan være ekstremt fremmedartede på de forskellige fodboldbaner i Afrika. Men AaB-målmanden fik allerede krydret karrieren i sin første A-landskamp mod Namibia, så han ved, hvad der venter.

– Altså banen, vi spillede på! Jeg tror, der havde gået får og geder og græsset der indtil dagen før. Dommeren må de have hentet ind fra bushen. Han var simpelthen så dårlig, griner Zaza, der har hørt historier om holdkammerater, som pludselig melder sig skadede, hvis udekampene går lidt for håbløse steder hen.

AaB’eren Siyabonga Nomvethe er både blevet bestjålet, sultet og truet på livet i forbindelse med udekampene for Sydafrika, og i Liberia sprang der en bombe uden for hotellet.

– Eeh, that place was difficult, noterede han dengang, og Karim Zaza er da også forberedt på, at kampene på fremmed græs – eller måske snarere ler og sand – ikke bliver en gåtur i parken.

– Nej, specielt kan Gabon da godt gå hen og blive spændende på mange måder. Men Marokko har altså ikke været med til et VM siden 1998, så man hungrer virkelig efter at komme med denne gang. Vi har en god mulighed med spillere fra Marseille, Liverpool og Tottenham, selv om der ikke er de helt store stjerner på holdet.

– Men de er rigtig, rigtig gode teknisk og på den front et stykke foran det, man ser herhjemme – også på det danske landshold. Det kniber dog lidt med effektiviteten, for der bliver spillet for meget frem og tilbage. Men boldmæssigt er de fremragende. Det er eksotisk og fedt at komme ned til nogle gutter, der virkelig kan spille, fastslår Zaza forventningsfuldt.

Fra nummer 400

For Karim Zaza var det naturligt at tørne ud for Marokko. Også selv om han i mange år ikke har haft den store og varme kontakt med familien dernede.

– Da jeg tog beslutningen, var jeg vel nummer 400 herhjemme. Måske havde jeg gjort mig nogle andre overvejelser, hvis det var i dag. Men det er ikke noget, jeg tænker over. Sådan er det bare. Og selv om jeg føler mig dansk og er opvokset her, kunne jeg ikke have regnet med, at min udvikling ville tage sådan en drejning, som den tog, konstaterer Zaza, som vandt ”Det Gyldne Bur” tre gange i streg som OB- og Brøndby-målmand.

”Buret” er fodboldpublikationen Tipsbladets vidnesbyrd om, at Zaza var den bedste keeper herhjemme i de nævnte sæsoner. Og i det hele taget har AaB-målmanden været en af de mest estimerede burvogtere i Danmark, hvor meritlisten tæller to mesterskaber samt ophold i både Brøndby, F.C. København, OB og AaB.

Indimellem er det også blevet tid til en enkelt sæson i den tyske 2. Bundesliga for Rot Weiss Essen.

Det var herfra, at AaB genspottede og siden erhvervede sig Karim Zaza i 2007, som omgående indførte sine gyldne vaner i Aalborg med mesterskabet i sidste sæson.

– Det var et eventyr, som var virkelig ubeskriveligt. Noget man desværre oplever alt, alt for sjældent. Alene at der stod 25.000 mennesker og tog imod os inde i byen, da vi blev kørt rundt i den bus. Hele måden vi blev fejret på. Det var det mest sindssyge, jeg nogensinde har prøvet, og noget der slet ikke kunne måle sig med oplevelsen i Brøndby, da jeg vandt mesterskabet der. I Aalborg stod hele byen bag og deltog i festen.

Kæresten i Købehavn

Karim Zaza har netop forlænget sin kontrakt med AaB med to år, og til den tid kan karrieren vise sig at gå på hæld. Men den hørbare og yderst temperamentsfulde målmand har fortsat mod på mere og håber, at der til den tid er mere krudt tilbage i ham.

– Er jeg fri for skader og god nok, vil jeg gerne fortsætte. Lysten skal selvfølgelig også være der, betoner Zaza med sin karakteristiske, dybe røst, der let kan reguleres i volumen – alt efter hvordan kampene udvikler sig.

– Dem foran skal vide, at ham bagved er vågen. Jeg er meget til fis og ballade udenfor, men når vi træder ind på banen, switcher jeg over. Så vil jeg vinde. Det kan godt være, de bliver lidt trætte af at høre på mig, men jeg tror på forebyggelse. Skal vi vente med at snakke til bagefter, er det jo for sent, for så har jeg hentet bolden inde i nettet.

Snakken er slut. Den brandvarme kakao er hældt ned i gabet. Karim Zaza skal nå flyveren hjem til København, hvor kæresten fortsat bor.

– Her har hun en hudplejeklinik på Østerbro. Jeg tager hjem to gange om ugen. Det er fint nok. Så bliver vi da i hvert fald ikke uvenner, smiler han.