Vi mennesker behandler og plejer os selv som aldrig før. Wellness- og fitnesscentre skyder op på snart sagt alle gadehjørner. Virksomheder tilbyder frugtordninger til deres medarbejdere og firmafysioterapeuter vandrer med deres transportable brikse arbejdspladserne imellem. Samtidig melder vi os på stresskurser med iPhone i den ene hånd og energidrik i den anden.

Tekst: Dadi Halldorsson   Foto: Arkiv


Der var engang, hvor vi ikke havde hundrede tv- og radiokanaler at vælge mellem. Der var en gang, hvor vi ikke var at træffe, når vi tog hjemmefra. Skulle man selv træffe nogen, så havde man mønter i lommen til den nærmeste mønttelefonen. Det var nemlig også før betalingskortene. Tog man på arbejde, så var man altså ikke at træffe før man kom hjem igen. Ja ok, på arbejdstelefonen måske, men den brugte man som regel kun i nødstilfælde. For vedkommende var jo på arbejde.
Adskillelsen mellem arbejde og fritid var skarpere dengang. Ja, der var engang.
Er det mon en slidt frase, der kun benyttes af nostalgiske, svage væsener? For survival of the fittest er som bekendt ikke dem, der har de største muskler. Men dem, der formår at tilpasse sig sine omgivelser. Dem, der også er online, selvom de er oppe i årene.
Der var også engang, hvor vi ikke jonglerede rundt mellem fire forskellige mailadresser, var tilgængelige 24/7 på vores smartphones og fulgte med i samtlige bekendtskaber gennem en blåfarvet portal af se-mig posteringer.
Det er altså ikke mange år siden. Havde vi også stress dengang?

Det nymoderne stress
Ifølge coach, stresskonsulent og leder på Center for Sundhed og Livsstil, Dorte Bøgsted Topp, har stress altid eksisteret, endda også i jægersamfundet for tusinder af år siden. Stress er således i bund og grund en sund reaktion, der forløser adrenalin. Og adrenalin giver et ekstra skud energi, som var godt, når byttet skulle nedlægges.
Men stress er ikke det samme som travlhed. Det er derfor vigtig at skelne mellem disse.
– Stress er blevet et modeord, som vi bruger i flæng. Selv min datter på otte kan komme hen til mig og sige at hun er stresset, fortæller Dorte Bøgsted Topp.
Der er flere forskellige symptomer, der kan gøre sig gældende, når det er stress – og ikke ren travlhed – der melder sin ankomst. Symptomerne er af fysisk, psykisk og adfærdsmæssig karakter.
– De rent fysiske tegn er hjertebanken og hovedpine. Andre, der måske lider af astma eller psoriasis, kan få hyppigere anfald, hvis de lider af stress. De psykiske tegn viser sig i hukommelsestab og manglende overblik, hvor man har svært ved at gøre noget færdigt og mister koncentrationen på grund af de mindste forstyrrelser. Mange oplever også søvnproblemer og er dermed kronisk trætte, fortæller Dorte Bøgsted Topp.
Sagde hun træthed? Det var også en hård nat, var det ikke? Kan det skyldes det ekstra glas vin til middagen i går? Blev det måske til tre?
– Rent adfærdsmæssigt begynder vi for eksempel at drikke mere kaffe eller indtage mere alkohol, fortsætter hun.
Det blev vist kun to, blev det ikke?

Søgen efter restitution?
Det virker umiddelbart som endnu en galskab, at tilføje flere aktiviteter til den i forvejen travle hverdag. Ikke desto mindre presser vi besøg i fitness- og wellnesscentre ind imellem møder, trafikpropper og tv-aviser. Nogle endda før dagen rigtig er startet. Således åbner Fitness World allerede klokken seks om morgenen.
Hvornår begyndte hanen egentlig at gale dengang, altså før vi kom online?
Enhver virksomhed med respekt for sig selv og sine medarbejdere ser ud til at fylde kældre og kopirum op med løbebånd og motionscykler. Andre stabler endda egne motionsløb op.
Ifølge Einar B. Baldursson, lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi har det sin helt logiske forklaring.
– På blot ti år er forekomsten af stress fordoblet til hele 10,6%. Det har forøget brugen af antidepressiv medicin, så hver tiende dansker vil om nogle få år være på antidepressiv medicin. Så i en stadig mere uoverskuelig verden, søger vi nogle konkrete og håndterbare løsninger. Vi kaster os over det, som ikke volder os skader, såsom fitness og wellness, fortæller han.
Der er tilsyneladende også marked for det, midt i den travle tid.
Skansebadet i Nørresundby har for ganske kort tid siden udvidet wellnessafdelingen med en række faciliteter, både inde og ude. Heriblandt en udendørs bassin med opvarmet vand. Det samme har Haraldslund svømmehal i vestbyen. Og for nylig åbnede en svømmehal med wellnessafdeling dørene op i Gigantium.
– Det kan være meget godt med et besøg i wellnesscenteret ind imellem. Vi kalder det ’at forkæle os selv’. Det samme gjorde jægerne i oldtiden, restituerede sig med et hvil efter jagten. Men det kan kun være et supplement, hvis man vil af med stress. Hvis man går i et wellnesscenter, fordi omgivelserne kræver det, og altså ikke alene for sit eget vel og ve, så øger det bare på stressniveauet, siger Dorte Bøgsted Topp. Og det bakkes op af Einar B. Baldursson.
– Wellness og pleje kan hjælpe meget på stress, så længe man kan nyde det. Når du plejer dig selv, så værdsætter du dig selv. Og når du værdsætter dig selv, så er du tilfreds med indsatsen. Det er således en personligt selvvalgt anstrengelse, som du gør alene for din egen skyld, i modsætning til så meget andet, vi foretager os i hverdagen på arbejde og lignende, siger han.

Det kolde gys
En anden – og mere vovet – anstrengelse i søgen efter restitution er vinterbadning. En aktivitet, der får flere og flere medlemmer, og som for nylig fik en central placering i Aalborg, da Havnebadet åbnede nede ved Limfjorden.
En ihærdig vinterbader er adm. direktør i forsikringsmæglervirksomheden Bækmark & Kvist, Bent Anker Christiansen. Som administrerende direktør har han hver dag mange bolde i luften. Og han ynder at hoppe ned i det iskolde vand for at sprede tankerne.
– Jeg bruger det til at koble af. Og hvis jeg giver mig tid til det, kan jeg godt bruge det helt op til 3-4 gange om ugen. Det er en meget stor overvindelse, at gå fra omklædningsrummet ud til Limfjorden og hoppe ned i det kolde vand, fortæller han.
I dansk forstand har Limfjorden en forholdsvis lun vandtemperatur på nogle få plusgrader i vinterhalvåret.
Det er imidlertid et stykke fra de 37 grader, som vi er blevet udstyret med fra oven.
– Det bedste er at mærke sitren i kroppen bagefter, mens man går hen til saunaen. Og her kan man sidde med udsigt til Limfjorden og samle sine tanker, fortæller Bent Anker Christiansen.

Det hvide guld
Fra det ene saltvand til det andet i jagten på restitution. Fra Limfjorden til et lidt mere eksotisk et af slagsen. Det Døde Hav har altid været et attraktivt rejsemål. Det meget mineralholdige vand og ikke mindst det store saltindhold – 31,5% – gør havet, som faktisk er en sø, til et vidunder for velvære og pleje. Her flyder man rundt som en korkprop. Hmm.. yderst børnevenligt.
Men alt imens resten af verden, ikke mindst psoriasispatienter, valfarter til Det Døde Hav og Den Blå Lagune i Island, er de i Nordjyllands baghave – Læsø – ved at skabe et lignende fænomen.
I 2008 åbnede Læsø Kur i den nedlagte Vesterø Havnekirke. Den velsignede velvære.
Øen har nemlig vist sig at have nogle ideelle forhold til udvinding af salt. Vi kender det bedst som det snefnug-lignende Læsø salt. Men sammen med selve saltet har restlagen fra saltsyderiet forvandlet øen til et slags vilde vesten på et par årtier.
Udover flagskibet Læsø Kur er der blevet produceret flere forskellige hudplejeprodukter på øen ud af restlagen. Selv skinken hos den lokale slagter slipper ikke for mødet med Læsø salt.
Mon bryghuset gør!
I Læsø Kur, som altså også aftager restlage fra saltsyderiet, kan stressede og halvtravle gæster pleje sig selv i forskellige saltbassiner, saunaer og andre behageligheder. Et af saltbassinerne er fyldt op med ufortyndet restlage fra syderiet, hvor saltindholdet derfor ligger lidt under Det Døde Havs – eller cirka 30%. Temperaturen er til gengæld skruet op til en behagelig krops­temperatur, som er noget over Det Døde Havs på de cirka 20 grader.
Udover et par dampbade med blandt andet eukalyptus er der desuden et lokale, hvor der kan inhaleres saltstøv. Det har været genstand for et videnskabeligt forskningsprojekt, foretaget af lungemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus, hvor 50 KOL-patienter, altså patienter med rygerlunger, har inhaleret forstøvet salt i cirka én time hver dag. Projekter har varet i fem måneder og de første tilbagemeldinger er positive. Således har patienterne især oplevet mindsket åndenød, og nogen endda større fysisk formåen, end de havde før forsøget.
Det hvide guld bliver så sandelig benyttet i mange sammenhæng på Læsø. Mon det er sat i verden for at restituerer danskerne.

Du kan også være interesseret i

4 ud af 10 har talt med børn om brand

”Hvad skal vi gøre, hvis huset brænder?” Selv om emnet nok ikke…

Flere og flere danskere får øjenskader grundet uv-stråling

Øjnene er ligesom huden ekstremt udsatte for solens farlige stråler. Solbriller af…

De fleste forældre tager ansvar for deres teenageres alkoholforbrug – gør du?

Har du teenagebørn derhjemme eller er dine børn snart ved at runde…

Din viden om modermærkekræft har betydning for din risiko for solskoldninger

Selvom der ikke er udsigter for høj solskinsvejr her i December, så…

Du skal passe godt på din hud – det er dit største organ

Publiceret: 29.11.2021 Så er ferien for de flestes vedkommende slut for denne…