Nicolas Bro er netop nu aktuel i en lille rolle i Spielbergs storfilm War Horse, og Nikolaj Lie Kaas fejrede sidste år sin måske største succes i rollen som Dirch Passer. Men lidt upåagtet kom denne lille, spændstige sag af en psykologisk voldskærlighedsfilm skabt i tæt samarbejde med filminstruktøren Christoffer Boe, der tidligere har begejstret på internationale filmfestivaler med film som Deconstruction og Allegro.

Bruno og Maxine kan ikke give slip på hinanden – de elsker, hader, foragter og forguder hinanden i et konstant spil af frastødelse og tiltrækning. Men noget er ved at ske – noget er helt galt. Bruno opdager, at Maxine er ham utro, så han iværksætter en lille test, men hvad har han tænkt sig at gøre ved det, og hvor langt vil han gå for at holde på sit livs kærlighed?

Det er en film skabt af rå kraft, ud fra et betændt og inderligt ønske om at forstå den umulige, forfærdelige og uforklarlige sygdom vi kalder kærlighed.

Udover Nicolas og Nikolaj medvirker Marijana Jankovic som Maxine.

Comments are closed.