Duel om danskheden. Om ædle kvinder, skønne møer, mænd og raske svende. En atomar tvekamp mellem en hviderusser og en amerikaner på Café Vesterå, Aalborg. Kold krig om danernes beskaffenhed, fortolket og fortalt af APPETIZES udsendte skribent – en islænding. 

Tekst Dadi Halldorsson  Foto Søren Skjødt

Tirsdag eftermiddag. Café Vesterå ligner sig selv, travl og imødekommende. Ind fra forårsvejret træder en kvinde med taske under armen. Hun sætter sig til bords og bestiller en kop kaffe. Hun er hviderusser. Men det kan næppe spottes.

Det næste øjeblik træder der en anden kvinde ind. Hun sætter sig ved samme bord og bestiller en kop kaffe latte. Hun er amerikaner. Det kan heller næppe spottes.
Ved selvsamme bord sad i forvejen APPETIZEs udsendte.

De to kvinder, APPETIZE har sat stævne, repræsenterer de to verdenspoler, Sovjetunionen og USA, der igennem flere årtier spændte muskler over for hinanden, gjorde sig bredskuldrede, blæste lungerne op for at opnå større brystkasser. Landene, der mentalt røg i totterne på hinanden, mens resten af verden holdt vejret. Hvor der var flere spioner end menige.

Hviderusseren Anjelika Nielsen stiller sin taske på bordet og tager jakken af.

APPETIZEs udsendte holder instinktiv vejret. Hvad var det for en sort pind, der stak op af tasken? Var der en sort pind?

Øjeblikket senere sætter amerikaneren Kylene Bak sig ned, tager skriveblok og en pen op af lommen.

Hvem var pennen rettet mod? Var det en pen?

APPETIZEs udsendte ryster hovedet og samler tankerne. Han stiller dagens – forhåbentlig eneste – overvågningsapparat på bordet, en iPhone, der sættes til at optage samtalen mellem de tre tilstedeværende.


Et sjovt sprog

Samtalen om danernes beskaffenhed foregår på dansk. Accenterne er dog forskellige. Anjelika Nielsen har boet i Nordjylland siden 1993, Kylene Bak siden 2004.

Begge havde de noget svært ved at lære sproget i starten.

– Det var meget svært til at begynde med. Jeg kom på en sprogskole i det første halve år, men det hjalp ikke så frygtelig meget. Det var først, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, at jeg begyndte at lære det ordentligt. Så kom det stille og roligt, fortæller Anjelika Nielsen og lægger tasken fra sig på gulvet.

’Puf, det var godt’, tænker APPETIZEs udsendte, ’så mangler vi bare den pen’.

– Det var heller ikke så nemt for mig at lære sproget. Jeg skulle oprindelig kun være her i ét år, men det tog mig et helt år, bare at nå at forstå det. Men så kom det også så småt. Jeg synes det er et sjovt sprog. Nogen gange, når jeg sidder på en restaurant og kan høre en masse stemmer omkring mig, så svæver der rigtig mange engelske gloser i luften, siger Kylene Bak.

De tilstedeværende bliver enige om, at ord som ’universitet’, ’fundamentalisme’, ’miljø’ og ’situation’ er fremmedord, der gennem tiden har sneget sig ind i det danske sprog. Selv ordet ’sprog’ stammer fra tysk – sprache – mens det oprindelige ’tungemål’ er forsvundet ud af ordbogen.

Hviderusseren er tilsyneladende ikke skyldige i nogen sproglige påvirkninger.

– Det er meget mærkeligt, at der findes så mange dialekter i så lille et land. I Hviderusland findes der ingen. Selv min mands bedstemor, der bor i Sæby, har en anden klang end min mands, der er fra Nørresundby, siger Anjelika Nielsen og slår uforstående ud med armene.

’Godt hun ikke ramte amerikaneren. Det var der ikke kommet noget godt ud af’, tænker APPETIZEs udsendte.

Holdt op med at grine

Kylene Bak bor i Aalborg. Hun flyttede til Danmark for at arbejde i Baptistkirken på Niels Ebbesens Gade i Aalborg. Opholdet var fornøjeligt, hvorfor det blev forlænget. I dag er der gået seks år, hvor hun nu er på barsel med sin treårige datter, Lily.

– Jeg vil gerne have lov til at være sammen med min datter, mens hun er barn. Den tid kommer aldrig igen, så jeg ønsker ikke at placere hende hos en dagplejemor eller lignende, fortæller hun.

Kylene Bak kommer fra Pennsylvania, der ligger nord for New York City. Staten er over dobbelt så stor som hele Danmark, både i kvadratkilometer og befolkning.

– Jeg vil nok altid være amerikaner. Jeg socialiserer og integrerer mig selvfølgelig i det danske samfund, men jeg synes det er vigtigt at holde fast i, hvem man er og hvor man kommer fra. Tidligere spurgte folk mig tit, hvorfor jeg grinte så meget hele tiden. Så svarede de selv deres spørgsmål med, at det nok var fordi jeg var amerikaner. Det gjorde, at jeg begyndte at nedtone og tilbageholde mine grin. Da jeg så havde boet her i et stykke tid, gik det op for mig, at jeg ikke måtte tilbageholde det og i stedet være tro mod mig selv og mine behov, siger Kylene Bak og griner.

Hun holder meget af Danmark og det danske samfund.

– Jeg synes det er rigtig godt at bo her og det er et meget godt samfund. Jeg elsker de lange, lyse sommerdage.

APPETIZEs udsendte tænker sig tilbage på de kølige sommernætter i Island, hvor mørket er så langt væk, at der hele natten kan spilles golf.

Kylene Bak deler statsborgerskab med Tiger Woods, men spiller ikke selv golf. Hun er til gengæld meget religiøs og vokset op i en republikansk familie.

– Danmark er et utrolig familievenligt land. Jeg synes det er fantastisk, at folk kan stille deres børn ud for at sove, uden at nogen stjæler dem. Forældrene har også fem ferieuger om året. Det er altså meget i forhold til de to, som man har i USA. Jeg kan også godt lide, at der er så sund en livsstil her i landet. At folk for eksempel tager cyklen på arbejde.

Hvad blev der af patriotismen, McDonalds, Burger King?

– Jeg synes, danskerne er rigtig gode til at lave noget godt, hygge omkring tingene. Brudevalsen er et godt eksempel, hvor gæsterne stiller sig i cirkel omkring brudeparret og presser sig så op ad dem. Det synes jeg er meget dansk, romantisk og eventyragtigt, fortæller hun.

Kold som den kolde krig?

Danskernes humor er sort som vinternatten for en hel del udlændinge, tilflyttere, indvandrere, flygtninge, anden-etnisk-herkomst’er.
Det er det også for Kylene Bak og Anjelika Nielsen. For dem er den kold som den kolde krig.

– Jeg fatter den ikke, udbryder Kylene Bak og smider pennen fra sig.

Det giver et spjæt i APPETIZEs udsendte. Kylene Bak fortsætter.

– Nogen gange tænker jeg, at det nok er en form for forsvarsmekanisme. De vil hellere lave sjov med tingene, end at tale om dem på en seriøs måde. Det er tit svært for danskerne at forklare, hvordan de har det. Sidste år mistede jeg for eksempel min far, og da jeg kom hjem til Danmark igen, var der kun én, der spurgte, hvordan jeg havde det. Det er ikke, fordi de skal spørge hele tiden, men at man slet ikke nævner det, har jeg svært ved at forstå. Derhjemme kan det omvendt blive for meget, hvor folk hele tiden spørger, hvordan man har det, siger hun.
Det bakkes op af Anjelika Nielsen.

– Nogle gange, hvis der sker noget på arbejde, så vil jeg gerne spørge indtil tingene og få klarhed over dem, men så siger mine kollegaer bare tys-tys, at vi ikke skal blande os. Det kan jeg godt blive lidt frustreret over. Jeg har meget svært ved at forstå deres humor. Mange gange synes jeg slet ikke den er sjov, og nogen gange kan jeg faktisk også blive lidt irriteret over den.

Anjelika Nielsen smiler lidt og skynder sig at tilføje, at hun alligevel er blevet godt socialiseret ind i det danske samfund og den danske humor.

– Jeg kan rigtig godt lide Klovn og Slemme, slemme piger.

Hva’ fa.. er brune kartofler?

Anjelika Nielsen flyttede til Danmark i 1993. Hun arbejdede på et hotel i Hviderusland, da hendes mand Jan Nielsen deltog i en skakturnering i landet. Begge faldt pladask for hinanden, og et feriebesøg i Danmark er stadig ikke endt.

– Jeg kom her sammen med min veninde for at besøge ham. Jeg er her stadig, men min veninde er rejst igen, fortæller hun.

Anjelika Nielsen arbejder både som oversætter og rengøringsassistent hos Aalborg Kommune, blandt  andet som tillidsrepræsentant.

– Det var meget svært i starten, da jeg ikke talte sproget. Det er svært at få venner, når man ikke kan kommunikere. Man er ligesom et barn, der ikke kan udtrykke sig og sine følelser. Men ligeså snart jeg kunne tale og forstå, så faldt jeg godt til i landet. Jeg har ikke ret mange russiske venner og tænker på dansk. Jeg taler dog russisk til mine børn, men de svarer mig på dansk. Det fungerer fint, ikke mindst fordi min mand godt kan forstå russisk.

Anjelika Nielsen har boet halvdelen af sit liv i Danmark og savner ikke så mange ting fra Hviderusland.

– Jeg synes Danmark er et godt land at bo i. Man kan sige sin mening, der er god børnepasning og billig medicin. Systemet fungerer generelt bare meget godt og Hviderusland kunne altså godt lære noget af Danmark, hvad det angår, siger hun.

Ifølge Anjelika Nielsen minder den danske madkultur en del om den hviderussiske, med meget svinekød og mange kartofler.

– Vi laver for eksempel også frikadeller i Hviderusland, men brune kartofler havde jeg aldrig set før. De smager dog godt, siger hun og griner.

– Risalamande smager også fantastisk, og friskbagt rugbrød, tilføjer Kylene Bak nikkende.

De tre udlændinge smager lidt på påstandene og skyller det ned med de sidste slurke fra de halvkolde kopper. Det er blevet tid til at takke af. Samværet afsluttes med et par hviderussiske polkatrin, amerikanske bye bye’s og nordeuropæisk klappen på ryggen. Indflytterne haster hver især videre ud i det aalborgensiske dagligliv. Livet fortsætter. Om ikke andet, så med fuld accent.
Kylene Bak

Født: 10. december 1978

Fødeby: Allentown, Pennsylvania, USA

Nuværende bopæl: Øgadekvarteret, Aalborg

Civilstand: Gift med Kristian Bak

Børn: Lily Bak, 3 år

Karriere: Hjemmegående med stor interesse for frivilligt arbejde som Bydelsmødre, Internationale mødre i Aalborg.

 

 

Anjelika Nielsen

Fødeby: Pinsk, Ukraine

Nuværende bopæl: Nørresundby

Civilstand: Gift på 18. år, har 2 børn

Børn: Katja Xenia på 6 år og Julia Ingrid på 9 år

Karriere: Oversætter og rengøringsassistent, blandt andet som tillidsrepræsentant

Comments are closed.