En dristig, ny version af den tidløse klassiker, der sidste år fik de store ord og de mange stjerner listet op af filmanmeldernes lommer.

Historien kender vi. Den har været filmatiseret 18 gange før, og her er ikke engang medregnet tv-versionerne. I 1800-tallet vokser den forældreløse og fattige Jane Eyre op, og efter en hård barndom og barsk skoletid får hun arbejde på Thornfield Hall – et stort gods, som gemmer på dystre hemmeligheder. Jane Eyre forelsker sig i godsejeren Edward Rochester, men hun må flygte, da hun afslører hans hemmeligheder. Jane får tilbud om ægteskab fra anden side, men hun beslutter sig for at tage skæbnen i egen hånd og vende tilbage til Thornfield for at konfrontere fortiden og Edward Rochester.

Mia Wasikowska, Jamie Bell, Michael Fassbender, Judi Dench og Sally Hawkins er hovednavnene i instruktørens Cary Fukunagas nye udgave af klassikeren, hvor der er valgt en mere mørk og dyster tone af Charlotte Brontës store roman.

Comments are closed.