– et bæredygtigt bofællesskab


Principperne for økologisk byggeri handler om at begrænse transporten, forbruget af fossile brændstoffer, ikke nedbrydelige komponenter i byggeprocessen, minimere energiforbruget, tænke genbrug ind i materialevalget – og så skal du selv være bygherre på huset. Du skal have indflydelse på projektet og i størst muligt omfang være med i byggeriet.

Tekst Pia Møller Søe  Foto Mikkel Werenberg

 

Himmerlandsbyen, 30 kilometer uden for Aalborg er et økologisk landsbysamfund, bygget op omkring de samme principper som bofællesskabet Friland. Der er udstykket 10 grunde på området og det er i dag bebygget og beboet af familier der sværger til økologisk og bæredygtig livsførelse. Peter Kirkegaard er formand for Himmerlandsbyen og han bor med sin kone og deres to børn, i et selvbygget halmhus med masseovn, muslingeskaller i fundamentet og solfanger på taget.

Inden Peter Kirkegaard blev bæredygtig selvbygger boede han i en lejlighed på Kastetvej i Aalborg, og selvom han spiste økologiske havregryn og usprøjtede appelsiner, lå det ikke lige for, at han skulle flytte i bofællesskab med eget rensningsanlæg.

– Den økologiske bevidsthed er langsomt vokset i mig, fortæller Peter. Jeg fik den tanke at det kunne være skægt en dag at bygge et halmhus og da jeg så høre om projektet herude i 2005 besluttede jeg mig for at køre ud omkring. Efterfølgende tog jeg min kone med, og selvom idéen skulle sælges lidt til hende, endte vi med at sætte os på en grund.


Forbehold og fællesskab

Peter Kirkegaard tog første spadestik til huset da parrets andet barn, datteren Estrid, lige var kommet til verden. Halvandet år senere var det indflytningsklar og i dag bor familien i et bæredygtigt hus, der så vidt det er muligt i forhold til byggetekniske hensyn, er opført bæredygtigt.

– Principperne udfordrer os lidt – Vores regelsæt er ret ubøjeligt og det betyder, at det sommetider konflikter lidt med konventionel byggeteknik og forsikringshensyn. Det kan simpelthen være en nødvendighed at bruge materialer vi ikke bruger os om af byggetekniske hensyn. Men vi har bygget bæredygtigt og økologisk alle de steder det overhovedet er muligt, siger Peter Kirkegaard.

Himmerlandsbyen er baseret på et fællesskab mellem beboerne. Som bygherre i landsbyen er man forpligtet til at efterleve fællesskabets regler og grønne principper. Man skal godkendes af fællesskabet for at kunne flytte ind i et hus i Himmerlandsbyen og man skal være indstillet på, at det kan være en udfordring når man vil bygge selv og gøre det efter bæredygtige principper. Himmerlandsbyen er ét matrikelnummer og det betyder, at der skal være enighed om beslutningerne der træffes på områdets vegne.

– Det kan godt være lidt en udfordring at være en del af fællesskabet, siger Peter Kirkegaard. De regler vi forpligter os i forhold til er meget ubøjelige og det betyder, at det kan være svært at efterleve, når du byggeteknisk er tvunget ud i nogle andre valg. Folk der giver sig til at bygge et hus stort set alene skal have en eller anden form for medfødt stædighed og det har vi jo nok alle sammen til fælles herude. Det udfordrer fællesskabet lidt i beslutningsprocesserne, for til møderne er der ikke rigtigt nogen der bøjer sig for argumenter. Vi kan være en meget stædig og sammenbidt forsamling at holde møde med, konstaterer han.

Bulderby-drømmen

Omvendt, når du nu har bygget dit drømmehus og med – på alle måder – god samvittighed kan læne dig tilbage og nyde resultatet. De grønne omgivelser. Den smukke skov, friheden og familiefællesskabet, dukker der uvilkårligt nogle ret idylliske billeder med livskvalitet som et bærende element op på nethinden.

– Man taler om økologi, man taler om bæredygtighed  – man taler om så mange ting – og et eller andet sted ligger ’Bulderby-drømmen’ og rumsterer. Børn og dyr –– plads og en vis ro og en forløsende mangel på modernitet. Ungerne der bare løber omkring og mulighed for at gå ud og dyrke sine egne purløg. Det er lidt det billede vi har af det ’bæredygtige liv’ og et langt stykke hen af vejen er det jo også det du opnår, siger Peter Kirkegaard.

Økologi og bæredygtighed er begreber der vinder stadig større indpas. Endnu har det måske stadig lidt karakter af ”trend-fænomen“, mere end det er en bevidsthed hos folk, og der er stadig et efterslæb af forestillinger om en flok hashrygende øko-flippere i hjemmefarvet batik, der helst ernærer sig af biospeltboller, og helst i samlet flok, men den holder ikke i Himmerlandsbyen. Der er ingen politisk holdning bag, der er stor aldersspredning i beboerne og mange forskellige  erhverv repræsenteret.

–  Vi er ligeså forskellige her, som alle andre steder i samfundet. Det her princip er en grundlæggende holdning til livet og for mig er det en personlig udfordring, som jeg finder sjov og givende at leve op til. Jeg benytter mig af både Ipods og computer, vasker mit tøj i en aldeles konventionel vaskemaskine og køber helt ordinær mælk hvis ikke der er økologisk på hylden, siger Peter Kirkegaard. Det handler bare om, at gøre sig umage og vælge bæredygtigt når man kan. Man kan godt passe på verden og tænkte sig om som forbruger uden at være fanatisk, konstaterer han.

Himmerlandsbyens huse stikker ud i landskabet. De er bygget akkurat så mangfoldigt som byens indbyggere. De bærer præg af bygherrernes grundlæggende filosofi og man kan ikke tage fejl af projektet. Her bor mennesker der tager ansvar for at passe på planeten.

– Det her giver mening for mig og min familie. Vi er kommet til det helt rigtige sted. Det er godt for vores børn, der bare kan løbe rundt mellem husene og være til, men jeg missionerer ikke over for andre, siger Peter Kirkegaard. Alle må træffe deres egne valg. Jeg tror ikke på Himmerlandsbyen som samfundsmodel. Det er vi alt for forskellige til. Den grundlæggende holdning i samfundet er jo sådan, at hvis du skal have bygget et hus er, at du ringer til entreprenøren og beder ham om at lægge nøglen under måtten, når han er færdig. Det tiltaler ikke mig, men jeg har det fint med, at det er løsningen for andre, konstaterer han.


Bygherren

Peter Kirkegaard har selv bygget sit hus, bogstaveligt talt. Han har haft naboer til at mure væggene, og fagfolk til det lovpligtige, men resten har han, med familie og venners hjælp selv stået for.

– Vi havde en konsulent til at hjælpe processen på vej, men det er mig der er bygherre og  vi har selv tegnet huset. En af beboerne her er uddannet arkitekt og han rentegnede og kom med et par forslag som vi fulgte. Huset står på en konventionel sokkel, men med muslingeskaller som fyld –  og flamingo af byggetekniske hensyn – ellers bliver det simpelthen ikke godkendt, fortæller Peter Kirkegaard. Det tog et år at lave sokkel og fire arbejdsdage at sætte halmvæggene. Tagkonstruktionen regnede jeg på i to måneder for jeg er ikke matematiker og jeg kunne simpelthen ikke få ligningen til at gå op. I sidste ende måtte jeg spørge en fagmand til råds og så lykkedes det. Det tog os en uge at sætte spær og det har i alt taget halvandet år at gøre huset lige akkurat beboeligt. Da vi flyttede ind var ikke noget bad, det var overhældningsbade i brusenichen, og vi manglede stadig at få et børneværelse klar. Huset var vand-og vindtæt, toilettet virkede, der var varmt vand i hanerne, men derudover var mindst en tredjedel af huset optaget af byggematerialer og afspærret af hensyn til børnenes sikkerhed. Byggeprocessen er sådan set stadig i gang og der er endnu ting der skal ordnes inden huset er færdigt, men det nyder jeg, siger Peter Kirkegaard.

Familien, Peter Kirkegaard, Anne Skou og børnene Eigil og Estrid, forestiller sig, at de skal blive boende i Himmerlandsbyen. Deres børn skal vokse op med de principper der er en integreret del af familien og af deres landbysamfund. De skal drikke økologisk mælk, spise økologiske grøntsager og leve bæredygtigt i det omfang økonomien tillader det. De skal nyde den frihed og det samvær en tilværelse i Himmerlandsbyen fordrer og så skal de måske bygge videre på huset, investere i en elbil og i det hele taget tage udfordringen op.

– Det er fint, at økologi er andet end lermørtel og halmballer, siger Peter Kirkegaard. Det kan sagtens være mere moderne byggematerialer, byøkologi, taghaver og bæredygtige investeringer og det hele er med til at præge virkeligheden, det er bare ikke noget for mig. For mig har det her projekt foreløbigt været sjovt og udfordrende. Sådan en halmballe er den største dubloklods du kan få fat i, og at klistre med lermørtel er en ret spændende leg, smiler Peter Kirkegaard.

Himmerlandsbyen tilstræber at imødekomme naturen. For familierne der bor i landsbyen betyder det, at solen er en væsentlig kilde til varme, at man opsamler regnvand, komposterer affald og har installeret rodzoneanlæg til rensning der renser bebyggelsens spildevand for organisk materiale.

Comments are closed.