Personer, der på deres arbejde, udsættes for svejserøg, har en markant øget risiko for at udvikle lungekræft. Det slår verdens førende forskere fast, efter at de har vurderet den nyeste forskning på området. Konklusionen åbner op for, at man muligvis kan få anerkendt lungekræft som en erhvervssygdom og dermed få tilkendt erstatning.

Røg og damp fra svejsning kan indeholde partikler, der er sundhedsskadelige. Hidtil har man vurderet, at indånding af svejserøg muligvis var kræftfremkaldende. Men nu har nogle af verdens førende forskere kigget på den nyeste dokumentation, og konklusionen er klar: Svejsning er kræftfremkaldende.

Indånder man partiklerne gennem længere tid, øger man sin risiko for at udvikle lungekræft med omkring 30 pct. Det fortæller Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse. Johnni er netop vendt hjem fra et møde i IARC, International Agency for Research of Cancer under WHO, hvor han var formand for gruppen med 17 forskere fra 10 lande, der har vurderet kræftrisikoen ved svejsning. IARC’s nye vurdering er offentliggjort i det ansete The Lancet Oncology i dag.

– Mistanken har været til stede i mange år. Men nu er der næsten 50 videnskabelige undersøgelser, der peger i samme retning. Svejsning foregår ofte i mindre rum, og det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, det har alle de mennesker, der befinder sig i rummet. Og de er tilmed ofte ikke lige så godt beskyttet som svejseren selv, der normalt bærer maske og har udsugning, forklarer Johnni Hansen.

Fører til bedre regler på området
Omkring 70.000 arbejder som svejsere i Danmark, og på verdensplan er der omkring 110 millioner mennesker, der dagligt er udsat for svejserøg i arbejdsmiljøet. Det svarer til omkring 3 pct. af alle beskæftigede i hele verden, og derfor er svejserøg og lungekræft et globalt folkesundhedsproblem.

At vurderingen fra IARC nu er så klar skyldes, at de nye undersøgelser er meget mere præcise end de tidligere. Mange svejsere ryger nemlig også, og kan også være udsat for asbest, men man har nu fået adskilt de forskellige risici og kan dermed give en præcis vurdering af, hvor kræftfremkaldende selve svejsningen er.

– Konklusionen kan muligvis føre til, at der kommer bedre regler på området, og at grænseværdierne for, hvor meget svejserøg man må udsættes for, bliver sat ned. Bedre udsugning kan være en løsning. De nuværende regler påpeger sådan set også, at der skal være god udsugning, men når det skal gå hurtigt, så går man nogle gange på kompromis med sikkerheden. De nuværende regler begrænser risikoen betydeligt – de bare skal overholdes, forklarer Johnni Hansen.

Mulighed for erstatning
Har man gennem længere tid har været udsat for svejserøg og fået konstateret lungekræft, opfordrer Johnni Hansen til, at man anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, det der tidligere hed Arbejdsskadesskadestyrelsen.

– Jeg mener, at der med den nye konklusion, bør være grundlag for at få lungekræft anerkendt som en erhvervssygdom og dermed få tilkendt erstatning. Men det skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selvfølgelig vurdere, siger Johnni Hansen.

Forskerne har også vurderet, at svejsning øger risikoen for modermærkekræft i øjet, der dog er en ekstremt sjælden kræftform, med kun få tilfælde i hele Norden om året.

Du kan også være interesseret i

Kom godt og trygt igennem boligkøbet

Dette indhold er sponsoreret  Står du/I over for et boligkøb, er der…

Få en realistisk vurdering af din bolig med en lokal ejendomsmægler

Dette indhold er sponsoreret Har du fået øje på din drømmebolig? Så…

Sådan vælger du det rigtige tag til din bolig

Dette indhold er sponsoreret Det er ikke altid lige nemt at finde…